Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

tirsdag

Tid og sandhed

Læser om tid og sandhed.

Gav gemalen "Gudhjemtid" i julegave og fik lyst til at læse den selv, er ca. halvvejs og nyder hvert et ord, og hvert nyt perspektiv fortællingen om tidens udvikling igennem historien lukker op for.


Til dagens togtur til tiltrængt terapi valgte jeg bogen "Sandhed", som er et konstant omdrejningspunkt i katharsisarbejdet, og heldigvis har bogens forfatter (professor i videnskabshistorie) naturligvis kloge og givende ord og perspektiver at dele ud af. Bogen er en del af serien "Tænkepauser".



Begge bøger er fra Aarhus Universitet. Begge bøger er dele af store serier, hvor bøgerne kan købes enkeltvis eller i abonnement.

Det var jeg dog ikke opmærksom på før jeg tog "Gudhjemtid" i hånden for at læse den, og bemærkede ordene øverst på bogens forside: "100 danmarkshistorier", som altså viste sig at være en hel series overordnede titel.

Med et fuldt abonnement følger udover papirbøger i hardback, også e-bøger og lydbøger, adgang til div. platforme og podcasts. Jeg tegnede omgående abonnement, og ser frem til at få købt seriens første bøger, og ikke mindst til de mange kommende bøger, hvis indhold vil kunne fylde mange huller i denne bloggers historiebevidsthed og viden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar