Taktilitetsbehov

Taktilitetsbehovet er stort pt.

Måske som modvægt til megen barnebekymring - der heldigvis nu peger i retning af bedring, med realistisk mulighed for begyndende lettelse.

Taktilitetsbehovet udleves ved frembringelse af cardigan, til brug både på arbejde og privat. Tre forskellige opskrifter er prøvet og opgivet. Egen opskrift efter simpel grundmetode bliver nu brugt, og ser ud til at give ønsket resultat. Der er dog ikke garn nok til ønsket længde, så nye forsyninger er bestilt - incl. lidt ekstra garn til sokker og en trøje eller to mere...

Hjerneernæring er dog nødvendigt som supplement til taktilitetsbehovsudlevningen. Der suppleres derfor med lydbog. "Min mormor hilser og siger undskyld", af Fredrik Backman, har stået højt på ønskelisten nogen tid. Den kunne købes til ok pris på Riidr, og høres nu under hækling. 

Latter er klukket og øjne blevet fugtige i løbet af de første 10 kapitler. Faktisk nok en af de bøger, jeg hellere ville have have haft som papirbog, for at kunne lave æselører alle de mange steder, hvor der er dukket linjer op, som jeg gerne vil gemme, genlæse og genbruge. 

En bindegal (?) mormor og et højt begavet barnebarn, Elsa på næsten 8 år, der både kan sine superhelt, Harry Potter og Ringenes Herre - kan bruge Wikipedia og er yderst sprogtligt bevidst, er hovedpersonerne, suppleret med et persongalleri af bipersoner, beskrevet gennem barnebarnet brogede perspektiv - der er farvet af førnævnte fantasiuniverser. Et ensomt barn, der oplever den ultimative ensomhed ved at miste den eneste person, der forstod hende og gav hende redskaber til at (over-)leve som den hun er uden at miste sig selv.

Så frygteligt trist. Men man aner hvor enorm betydning det vil få for Elsa at have haft fantasifulde og grænseoverskridende mormor totalt på sin side, i de første, fundamentalt vigtige leveår. Ser frem til at høre og hækle videre!

CAL-klar

Klar til CAL - "crochet along", ("crochet" betyder hækling, "along" betyder sammen), for første gang.

Det internationale garnfirma "Drops" har lanceret en "crochet along" som de kalder "Spring Lane", og det går ud på at en større, ukendt opskrift offentliggøres bid for bid over nogle måneder. I dette tilfælde også med videoklip, der viser de forskellige teknikker, der anvendes, så flest mulig har mulighed for at være med og at blive helt skarpe i hækleteknikkerne.

Man ved at det ender med at blive et tæppe, der cirka bliver 90 x 115 cm, og man ved hvor meget garn, der skal bruges, og der kan endda købes færdige pakker sat sammen i egnede farver til tilbudspris. Men alle med røde/rosa farver i...

Sønnen min er farveblind - eller rettere "farvesvag", som sundhedsplejerskerne kalder det nu om dage, hvilket også er mere retvisende. Det betyder i praksis at han ser alle grønne og røde nuancer som variationer over temaet "brun" og at lilla for ham er en variant af blå!

Når jeg spørger ham hvilket af mine tørklæder han synes er pæneste vælger han entydigt et tørklæde, der har disse farver, som jeg derfor har valgt til CALen - og som i øvrigt også afspejles nu i bloggens farvevalg.

Da det færdige tæppe skal være i hjemmet, og forhåbentlig kunne bruges af alle, var det vigtigt for mig at vælge garn i sønnens farver. Der var ikke egnede farver nok i den garntype, som CALen er lavet til, så jeg valgte noget andet garn - "Muskat", et lidt skinnende/blankt bomuldsgarn, som jeg tidligere har nydt at arbejde med. Her var der ingen brune nuancer, men der var nok af de blå, gule og hvide til at det kunne lade sig gøre. 

Noget af det hyggelige ved en CAL må være at dele erfaringer, tips og billeder i garnfirmaets facebookgruppe. Jeg kender ingen der er med, så vidt jeg ved, men i gruppen er der allerede nu mange kvinder, der har meldt sig klar på alle mulige sprog fra alle mulige steder i verden. 

Jeg trænger til at have en uforpligtende boble for mig selv, hvor jeg hverken skal tænke på arbejde, bekymre mig for barnet eller terapitisere rundt i min egen navle... - så da jeg fik øje på denne CAL tænkte jeg "JA, det er da lige dét jeg trænger til"! 

Nu venter jeg så bare på første e-mail med den første runde af anvisninger!

Lykkelig bogorm!

Gevinsten kom i dag.
Hele 5 bøger, som jeg vandt forleden i en konkurrence på Gyldendals facebookside.
Lækre sager!

Hvert et ord vil blive læst, og kogebogen flytter straks ind i køkkenet, for den ser umiddelbart ud til at have stort favoritpotentiale...

Tredje afslutning

I morgen læser sønnen og jeg det sidste kapitel i "Harry Potter og fangen fra Azkaban", tredje bog i serien, færdig, og vi skal se filmen.

Det er svært - og ligegyldigt - at afgøre hvem af os der glæder sig mest...!

Men det kommer bag på mig at jeg er blevet så fanget af universet. Gid det var mig, der var vokset op med Harry Potter-universet. Min generation havde "Den uendelige historie", af Michael Ende. Også fantastisk, men så ganske anderledes.

Harry Potter er på sin helt unikke måde en spejling af den kendte hverdag for de fleste børn, og med magien inviteres man ind i en fantasiverden, men med en omfattende psykologisk dybde uden at børnene opdager det.

Jeg kunne f.eks. godt have brugt at kende til en "Boggart" og "riddikulus"-besværgelsen da jeg var barn og teenager. Potter-universets udgave af at forestille sig folk, som man er nervøs/bange overfor, uden tøj på! Denne her er blot endnu sjovere og psykologisk mere raffineret og dybdegående, vil jeg mene.

Der er ingen illustrationer i denne udgave. Alligevel har sønnen opmærksomt slugt hvert et ord, og kan referere hvad vi har læst, - også dagen efter. Mon han får lyst til at læse nummer 4 også?

Vi har denne gang læst i udgaven fra 2014, udgivet på dansk i 2015, med forsideillustation af Jonny Duddle, af hvem vi tidligere har nydt at læse "Familien Søstærk"-bøgerne. Hans Harry Potter-forsideillustration var uimodståelig for denne læser. Jeg kan virkelig godt lide hans udtryk - streg og farvevalg. Gid pengene rakte til at købe alle de andre fra ny i denne udgivelse - bare for at have hans flotte forsider!

Heldig

Hurra!

Har vundet bogpakke fra Gyldendal. Hele 5 formentlig fantastiske bøger.
Glæder mig rigtig, rigtig meget til at få dem i hænderne.
Mere om dem når den ankommer.

Indtil da lader jeg glæden over at få lov at prøve være så heldig fylde mig fra top til tå.

Arv

Svigermormor er flyttet i mindre bolig. Hun er ikke et læsemenneske, så denne læser fik en stak bøger med hjem. Alle værker fra 40erne om 2. verdenskrig.

Det værste jeg ved at læse om. Men samtidig også et uhyre vigtigt emne fortsat at have i erindring, og at have viden om. Krigens eftervirkninger præger fortsat os alle, omend sporene bliver mere og mere usynlige for hver generation. 

Bøgerne kommer på hylden i kælderbiblioteket, men især det store 3 binds værk, "Anden Verdenskrig, Krigens Dagbog 1-3", redigeret på baggrund af Arne Moldkjærs manuskript "Min krigsdagbog". Et værk jeg ikke kendte i forvejen - bøgerne har aldrig stået fremme hos svigermormor, og jeg har aldrig set eller hørt om dem - men som jeg nok ret hurtigt vil begynde at læse i.

Sær Sabroe-tiltrækningskraft!

Morten Sabroe, dansk forfatter og journalist, født 1947 (som min mor!), har jeg absolut intet tilfælles med!

Alligevel er jeg stor fan! Vist et af de eneste forfatterskaber jeg faktisk har læst en god del af. Han er egentlig for grov, for fræk, for sær, nærmest spooky fremmedartet. Men ikke desto mindre, jeg er nødt til at læse hans bøger! De trækker i mig, en efter en, og jeg får den ene sære, rørende og generelt sindsstimulerende læseoplevelse efter den anden.

Faderopgør. Moderopgør. Har været nogle af temaerne, der har trukket i denne læser. Og det er jo universelt. Og når der skrives så råt, så hudløst ærligt, og tilsyneladende så direkte fra hans egne helt private oplevelser, behandlet, filtreret og farvet af det eminente skrivekalejdoskop han er, ja så bliver det private - for mig at se i hvert fald - stor kunst, som også giver et så fremmed væsen som jeg selv er i hans kontekst, noget værdigfuldt.

I dag udkommer endnu en bog af ham. "Love me Do". Den er naturligvis på læselisten. Men jeg er bagud. Så denne, der blev hentet hjem fra nyeste bogudsalg, kommer først - og læses snart, for det er simpelthen ikke muligt at have en ulæst Sabroebog i huset ret længe!

Grundtvigsalmer revitaliseret

Er begejstret for denne bog! 

Skønne, moderne melodier til en god stak Grundtvigdigte, en del i forvejen kendt og brugt som salmer. Endda også nogle af de allermest kendte og elskede.

Men tro mig, nogle af disse melodier gør kun de gamle tekster endnu mere elskelige. 

Janne Wind, hedder den frygtløse komponist. Sanger og korleder er hun også, og har helt tydeligt flair for hvad en moderne, sangbar melodi skal kunne. Med lækre rytmer og lækre harmonier, der gør salmesang til en helt ny oplevelse, der giver smil på læben og glæde i hjertet.

Den signede dag, Det er så yndigt at følges ad og Dejlig er den himmelblå er alle prøvet for første gang i den forgangne uge med korsangere - de elsker dem!

Jeg elsker dem!

Det bør fremhæves at der er fyldige noter til alle sange. Om Grundtvigs tekster og komponistens egne tanker om tekst og melodi og samspil imellem disse. De er også værd at bruge tid på at læse. Det er ikke ofte man har mulighed for at få sådan et kig ind i en sangkomponists "værksted" og tanker. 

Bare ærgerligt at melodistemmen ikke konsekvent er taget med i alle klaversatserne. De er generelt både lækre og spændende at spille, også her tages den klassisk skolede organist mange nye spændende steder hen, i såvel rytmisk som harmonik. Tak for det! 

Men altså, når man skal akkompagnere til fællessang, hvad der vel ganske ofte vil være formålet med sådan en bog? - så er det helt afgørende at melodilinjen også er der, lige til at spille. For mig bliver det noget bøvl at forsøge at få den derned imens jeg spiller, så jeg kommer til at bruge noget tid på at skrive den ind til de sange jeg vil bruge. 

Elsker at denne bog er lavet med spiralryg - i modsætning til den første med Ingemanns tekster (hvor der altså også er mange skønne melodier!), der hele tiden klapper sammen og falder ned, hvis ikke den udstyres med et hav af tøjklemmer! Spiral til nodebøger er den eneste fornuftige løsning, for det er altså bare så praktisk når noder kan blive stående på nodestativet imens man spiller dem.

Glæder mig voldsomt til at lære alle melodierne godt at kende, og ikke mindst at lære dem videre til andre, der også er glade for fornyelse af dansk salmesang.

Me too!

Kørte i tog i dag.

To ældre mennesker, formentlig et ægtepar, sad overfor.
Først tog den ene en bog op, og begyndte at læse.
Så tog den anden en bog op, og begyndte at læse.

Den ene havde et bogmærke, et meget slidt af pap, der vidnede om at blive flittigt brugt.

Håber at min mand og jeg også kan blive et læsende ægtepar i toget, når vi når den alder og livssituation 💓

Træghed

Nyeste version af bloggers app virker ikke efter hensigten. Det komplicerer blogning væsentligt, til trods for den nye smartphones fortræffeligheder! Blogningen er derfor ramt af træghed.

Læsningen af bogen "Fokus" er også ramt af træghed. Det var svært og derfor tungt at komme igennem kapitel 10, "Empatitriaden". Dele handlede om læger og empati - og mangel på samme som følge af skolingen og den ofte barske hverdag, hvor empati skal dyrkes bevidst for at blive holdt i live - uden at blive så stor så den umuliggør arbejdet.

Læsningen af "Things the grandchildren should know" af musiker og sanger Mark Oliver Everett flyder anderledes nemt, til trods for dens smertefulde indhold. Den læses som "frakkelommebog", d.v.s. der læses små bidder i den ventetid, der oftest indfinder sig ved afhentning af sønnen. Er midtvejs og nået til hvor gennembrudet med albummet "Beautiful Freak"sker for alvor, og der lyttes opmærksomt til det her.

Ved afhentningen i går fandt tankerne vej tilbage til "Fokus". For tanken om hvorvidt lærere. pædagoger og pædagogmedhjælpere som læger også kan få ændret deres empati ved den daglige omgang med børn, indfandt sig. Mon ikke også empati kan slides ned af uformåenhed (som følge af manglende uddannelse og ro til fordybelse og refleksion) og utilstrækkeligt antal hænder (og varme hjerter)? Det kan man godt se tegn på.

For der var to børn jeg gerne ville have taget i min favn, fordi ingen andre gjorde det, og bragt med hjem til varme og hygge og total opmærksomhed indtil de faldt til ro og blev trygge igen.

Samtidig lød Tove Ditlevsens smerteligt smukke digt i mit indre, hvor de første linjer lyder:

Mit hjerte elsker alle de umuligste børn, 
de som ingen holder af og ingen kan forstå. 
Lyvebørn og stjælebørn og løftebryderbørn, 
de som alle voksne folk er meget vrede på.

Eller hør hende læse det selv her:

Hvilket igen bringer mig videre til at der i det nye salmebogstillæg "100 salmer", som der arbejdes med i bloggerens arbejdstid, er et digt af netop Tove Ditlevsen, "Nu sænker Gud sit ansigt over jorden" (oprindeligt "Forårsnat" i digtsamlingen "Pigesind"), med en meget smuk og let lært melodi af Lisbeth Eilrich Iversen. En ny yndlingsaftensang på min private liste.

Første kirsebærstenskreation

Læste en lang række positive anmeldelser af en "lap-pad" - en tung "skød-pude", som mange børn har glæde af, fordi tyngdefølelsen hjælper dem til at falde til ro i løbet af dagen, og især ved aftentid. 2,5 kg, vejede den, var pæn og blød - og desværre ikke mulig at købe hjem til Danmark. Der kan dog godt købes noget tilsvarende i Danmark - fandt en til 940,- kr. Det vil vi helst ikke give!

Købte i stedet 20 kg. kirsebærsten, som angiveligt kan give nogenlunde tilsvarende tyngde, og som kan vaskes og tørres i tørretumbler.

Tog et baby-hovedpudebetræk, 34x54 cm, som sønnen er vokset fra.

Ternene gjorde det nemt at sy 6 lige kanaler op til ca. 5 centimeter fra åbningen.

Kirsebærstenene blev fyldt i kanalerne, næsten helt op, men kun næsten, for der skal være plads til at symaskinefoden kan sy på tværs og lukke kanalerne.

Anbefalinger omkring vægt, der kan læses på engelsksprogede hjemmesider, siger at ca. 10% af kropsvægten passer godt til de fleste. D.v.s. til et barn på ca. 25 kg passer ca. 2,5 kg meget godt.

Denne pude endte på 1725 g = 42 kroner for kirsebærstenene. Betrækket havde vi, så øvrige udgifter kan vist kun findes ved strømforbrug og sytråd!

Der var tilfældigvis et dejligt blødt velourpudebetræk i passende størrelse med passende inderpude i sofaen, som jeg lagde den tunge pude ind i. Det fik vægten op på 2225 g.

Sønnen blev straks glad for at sidde med den på skødet.
Er spændt på om han kommer til at søge den fremadrettet...
Opfølgende indlæg følger.

Næste projekt er at sy en passende dyne/et tæppe, til at lægge over hans egen dyne, når han skal sove. 3 kg. vil formentlig være passende til det formål. Indlæg følger når det er syet!