Sommerens sommerfugl

For første gang så vi i år sommerfuglen "Sørgekåbe" i haven på Starbjergjord.

Stor, smuk, formentlig helt ny - sikke et syn, sikke en glædens dag.

Billedet er ikke helt perfekt - men det var den. 

Vi håber den bliver boende hos os.

"Gratitude"

Yndlings-hækledesigner Helen Shrimpton har udgivet et nyt mønster, som hedder "Gratitude" - "taknemmelighed" på dansk.

Det er et tæppe, men da jeg i forvejen arbejder på 5 af hendes andre tæppemønstre (ja, 5!) laver jeg noget andet denne gang.

Tanken er at lave et ophæng i en ring, og til det afprøver jeg for første gang Scheepjes serie af tynd bomuld der hedder "Sugar Rush" til nål 1,5 mm.

Det bliver småt og fint, og helt anderledes end mønsteret er tænkt af designeren. 

De første cirka 36 omgange minder mig om et kompas, og dem nøjes jeg med i første omgang. Her de første 6 omgange:

Og hvorfor så lave et "Gratitude"-kompas?

Jo, jeg har siden februar fulgt et healingsprogram - altså healing i videnskabelig forstand (forstået som konkret heling/helbredelse, ikke versionen fra den alternative verden), "Taking yourselv back, healing after narcissistic and antagonistic relationships" hedder det og er skabt af professor i psykologi Ramani Durvasula. Et program jeg kan anbefale på det varmeste!

Hver måned har sit eget tema og august måned har handlet om at finde frem til "My True North" - mit sande nord, Nordstjernen - klarhed, dér hvor man ved hvem man selv er og hvad man står for - for det glemmer man nemt, hvis man kommer under stor indflydelse af denne mennesketype.

Forhåbentlig hjælper så fysisk en manifestation af "My True North" på at fastholde de vigtige ting jeg har lært og erkendt denne måned.

Hvis jeg altså får lov at hækle videre - for hækleopskrifter er bare det dejligste sted at ligge for husstandens kære Konrad-kælepot-kat ❤️

Køleskabspoesi

Der er en pose magneter med ord i huset på Starbjergjord.

Sidst vi var der, sorterede jeg ordene - ville kun bruge dem, der føles godt.

For med covid i kroppen er det nødvendigt så vidt muligt at vælge alt velgørende man kan!

På Starbjergjord er dét bare nemmere, også nemmere at lade tankerne flyve og sanserne folde sig ud.

Nogle af ordene samlede sig til køleskabspoesi.

Affotograferede køleskabslågen hvor ordene endte - billedet blev sløret, men skyggen tydelig... Så hvad mon er vigtigst i køleskabsdigtning? 

Ordene?

Processen?

Digtene?

Formidlingen?

Skyggen jeg kaster på dem?

***

Jeg elsker helt banalt skabelsesprocessen 

- med Benny Andersens ord "at mærke når en linje bliver strømførende" - og den rare følelse stemningen i sammensætningen af ordene giver mig.

***

De her fem sæt ord blev det til:

Grubler virkeligt poesibrus

Spørge glasklar sans?

I

pæresød harmonihave

***

Skrev lysende morgendigte i eventyrskygge

Og

Udenfor hvisker stærk, lille favoritmis

***

Gul, blød sommer

Blå himmelfølelse

Relevant jafokus

***

Gammelt kaffeløfte

Dele forårssjælesmag

***

Hviler præcis

Stolt - stille - vild

Mærker hvorfor

Ved havmusik

***

Elsker køleskabspoesi på Starbjergjord - og at følelsen derfra kan nå helt frem til mig i dette lidt tunge nu på Midtfyn.

Savner, savner, savner...

Savner, savner, savner at være på Starbjergjord! 

Energien rakte ikke til ophold denne weekend, og søndag formiddag kalder lønarbejdet for første gang i lang tid, pga sygeperioder og ferie.

At være utryg ved at starte på arbejde gør ikke savnet af den mest elskede og beroligende plet på jorden mindre.

Det er nærmest magisk at være på det sted og at gå rundt og opdage nye beboere og hilse på de kendte.

Som hende her, den store flotte hvepseedderkop, der nok spærrer en sti, men i al sin skønhed og fascinerende adfærd har vores fulde tilladelse til at sidde lige præcis det sted hun selv har valgt.

Jeg glæder mig sådan til at komme hjem og se om hun stadig er der.

Den vaklende bro til det kreative rum

Hvorfor kan det være så svært at gå over den vaklende bro fra de tusind ydre, praktiske pligters land til det kreative rum? Nå ja, måske netop pga de tusind ydre, praktiske pligters lands bindende tyngde...

Men når nu bare 10 minuter med musik i ørerne og blyant på papir - på en tegning, der kan arbejdes på lige så lidt eller lige så længe man selv bestemmer - kan være så overraskende dybdehealende, så kontakt-til-sig-selv-genskabende så det medfører genopladning af de depoter, der tæres på i de tusind ydre, praktiske pligters land...

Så tag nu bare al den tid, der overhovedet kan tages til at gå ind i det kreative rum - 

- det dybdehealende og kontakt-til-dig-selv-skabende rum.

For hver gang styrkes den vaklende bro. Hvor stærk mon den kan blive? 

Den gamle hæklenål

Ny kategori til bloggen:

"Den gamle hæklenål" - og handler om min passion for hækling.

Siden barndommen, måske var jeg 7-8 år da jeg lærte det, har jeg hæklet. Jeg lærte det af min farmor, der hæklede meget. 

Absolut mit yndlingshåndarbejde. Jeg er også pænt god til at strikke, og ved hvordan man vender en symaskine rigtigt... - og en anelse om vævning på håndvæv.

Men intet slår hækling. Derfor skal denne passion have sin egen kategori nu.

Overvejede en Instagram-konto til det, men som det system køres nu, er der ikke mange muligheder for at bygge noget op, eller blive del af et fællesskab, for kontoen vil simpelthen ikke dukke op i andres feed, bla fordi jeg ikke hopper på "reel-bølgen". Ord og fotos, dét holder jeg af, så det bliver denne, formentlig primært usynlige, blog, som jeg fremover bruger til at fortælle om og dokumentere min hækling.

Det her er min gamle hæklenål, og det er den jeg har hæklet allermest med:

Og allermest har jeg hæklet hvide og ecru-farvede blondeduge, efter tyske og franske opskrifter, som denne yndlingsmodel fra DMC:

I løbet af det seneste år, siden fysiske stresssymptomer for alvor blev en del af min hverdag, har farver overtaget mit hækleliv. 

Første store tæppeprojekt blev lavet til et familiemedlem, der ønskede sig et regnbuefarvet stjernetæppe. Mønsteret er "Star of Wonder" af min yndlingsdesigner Helen Shrimpton:

Billedet herunder er et nærbillede af nogle af alle de skønne masketyper, der giver den lækreste tekstur til tæppet, og som er så karakteristisk for Helen Shrimptons designs:

Så lægende og livsglædefyldt det var at dykke ned i de livlige farver og udfordrende masker. 

Hækling er healing for mig, fordi det på en gang er selvforglemmelse, visuel glæde, taktil nydelse, system og tydelig orden, direkte adgang til den jeg engang var - i alle hæklende aldre, og dertil ender min hækling oftest med at blive til et brugbart stykke tekstil. 

Elsker, elsker, elsker hækling...

3, 2, 1 og 1/2-kage...

Er i et tiltrængt døgn på Starbjergjord, for at samle kræfter til raskmelding efter drøjt coronaforløb.

Yndlingsinsektet, den grønne guldbasse, lod sig se og det bugner med yndlingsbær: brombær. Der er så mange bær, så der er til alle jordens beboere, og vi deler så gerne med de andre!

Helt usædvanligt har der ikke været kage på bordet her i 13 dage pga coronaens smags-,  lugte- og appetitforstyrrelser.

I dag fristede de store, flotte brombær og der måtte kage til - hurtigt, nemt og lækkert: 

3 æg - piskes med

2 dl sukker,

1 dl mel og

1/2 tsk bagepulver vendes i.

(Heraf kagens navn, der gør den nem at huske: "3, 2, 1 og 1/2-kagen"!)

Dagens version fik lidt valnødder og hvid chokolade på sammen med en masse brombær.

Men cirka alle former for frisk frugt kan bruges (evt drysset med ekstra sukker), nødder og chokolade kan tilsættes efter smag, og dejen kan krydres som man synes!

Bages ca 30 min v 175 grader, når der som her bruges tærteform (der er smurt med smør, feks ved at lægge en skefuld i formen, der sættes ind i ovnen imens den varmer op, og tages ud når det er smeltet).

Og jeg kunne smage både bær og valnødder - hurra!

Hvorfor navnet "Starbjerg"?

Grunden vi ejer ligger som del af et større areal, hvor det meste en periode har været under gården, der er nærmeste nabo, Starbjerggård. Den gård ligger i læ af et lille "bjerg" - en hatbakke, der bærer navnet "Starbjerg".

Vi arbejder stadig i at få afklaret områdets navne og tilhørsforhold helt, set i forhold til de store gårde i området og folketro. 

(Der ligger feks også en "Nissehøj" på området - med dét navn må der være en spændende historie knyttet til.)

Foreløbig tillader vi os bruge navnet "Starbjergjord" når vi omtaler vores grund, i respekt for områdets historie, og for at definere præcis hvilken jord vi har sat os for at sætte fri og lære at kende præcis som dén er.

For det er hvad vi bruger vores 5000 m2 på - at lade det liv, der af sig selv kan gro og ånde lige præcis dér, leve som det kan og vil. Planter, insekter, fugle, pattedyr - og sågar padder. At lade den være vild, helt med vilje.

Vi slår nogle få gangstier med maskine, slår områder med le, og så går vi ellers selv rundt for at se og fotodokumentere hvem vi lever sammen med, og for at passe bygningerne.

Intet andet.

Og aldrig har der været så meget forskelligt liv som dette år.

Mange, mange flere fotos følger her på bloggen.

Her har hjertet hjemme...

- på "Starbjergjord", Sydlangeland.

Så ofte som muligt, så længe som muligt, opholder vi os på vores ejendom på Sydlangeland.

Min mand havde købt stedet to år før vi lærte hinanden at kende. Så hans hjerte har boet der fra 2004, mit fra 2006.

Omstændigheder ang. kombination af uddannelse, job og offentlig transport gjorde at vi kun fik de første år som fastboende. Hverdagen leves på Midtfyn.

Vi håber at kunne vende tilbage til Langeland som fastboende indenfor overskuelig fremtid.

For her har hjertet hjemme - i den store, vilde have.

Post-corona læseliste!

Søndag den 7.august fik jeg corona - eller det hedder vel retteligt "covid". De to første dage kunne jeg intet. Derefter fulgte fire dage hvor det eneste jeg kunne holde til var at have en lydbog i det ene øre. Dag 7 begyndte jeg at læse en bog. En fysisk bog, men en tynd paperback, fordi jeg var så træt, så træt så jeg ikke kunne holde en bog.

Men sikke en lettelse at kunne holde ud at læse noget igen!

Trætheden er stadig overvældende, der er infektion i luftvejene, og der er generel sygdomsfølelse i kroppen.

MEN jeg kan læse! Næste fysiske bog er påbegyndt, og der er tid og lyst til at registrere læsningen af fysiske bøger.

Liste over afsluttede fysiske bøger efter coronasygdom august 2022:

Vagn Lundbye: "Langelandsk fodrejse".

Julia Quinn: Hele Bridgerton-serien hørt som lydbøger, før og under corona-forløbet.

Linn Ullmann: "Pige, 1983"

Lotte Inuk: "Om at vokse op i 70'rne"

Asta-Maja Njor Boisen og Katinka Klinge Albrechtsen: Feministisk selvforsvar (lydbog)

Achton Friis: Danmarks store øer, Langeland (e-bog)

Rune Skyum-Nielsen, sammen med Thure Lindhardt: Amdi bliver til

Christian Hjortkjær: Utilstrækkelig 

Helle Rabøl Hansen: Mobning

Delphine de Vigant: Børnene er konger (lydbog)

Kristian Ditlev Jensen: Det bliver sagt (lydbog, genlæsning)

Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet

Jens Lundgren: Vild virus 

Allan van Hansen: Underlevet

Fortsættes...