Min farfar var introvert. Det er et arveligt personlighedstræk, som det derfor er ret sandsynligt at nogle af hans mange efterkommere har fået med sig, i en eller anden grad.
Det kan være svært at finde sig til rette med, især som barn og ung. Hvor mange børnehaver, skoler og sfoer - og folk der arbejder i dem, findes der mon, der sørger for stille- og alene-tid, hvor de introverte børn kan lade batterierne op og generelt bliver respekteret for deres introverte grundtræk?
Vel at mærke i de 8-9-10 timer børn ofte er i institution, skole osv. nu om dage...
I min egen nu 7-årige søns institutions- og skoleliv har vi foreløbig mødt én vuggestue og én ansat på én skole, der har udvist forståelse og ikke forsøgt at gøre introversion til en fejl, der skal rettes!
Hvis man som introvert - hvilket forskere anslår ca. 1/3 af alle mennesker er i en eller anden grad på forskellig vis, bliver gjort forkert fra start og de grundlæggende behov for alenetid, for at møde grupper i eget tempo, for nogle gange at være mere observerende end agerende osv. ikke bliver respekteret, ja så starter en spiral af forkerthedsfølelse, manglende selvtillid, nervøsitet, angst osv. - der kan slå et ungt menneske omkuld og af sporet, afhængig af familiens evne til at støtte og barnets øvrige personlighed.
Susan Cains bøger er værd at læse. "Ro", som er skrevet for voksne og som er den mest grundige og seriøse bog om emnet på markedet. Men hun har også skrevet en bog direkte til unge mennesker "Quiet Power" (ses på billedet nedenfor), og den er overkommelig at læse hvis man går eller har gået i gymnasiet (eller har lært sig engelsk på anden vis som jeg selv (der blev erklæret uegnet til gymnasiet fordi jeg var for stille og blev mobbet i 8. og 9. klasse - bl.a. fordi jeg var meget bogligt interesseret, og ja, jeg vil altid være (måske uklædeligt men jeg er ligeglad lige nu!) vred på vegne af den 15-årige pige jeg engang var, over at en dansk folkeskole kunne lave sådan en vanvittig vurdering, der fik så store konsekvenser) Susan Cains bog er desværre ikke oversat til dansk endnu) - og de mange sider der efterhånden findes her på Facebook om introversion er værd at følge, for at få del i viden, erfaring og gode råd fra verdens mange andre introverte.
Det er min (og mange andres) oplevelse at det generelt i samfundet gøres til et problem og anses for at være en fejl hvis børn og unge er mere stille end larmende. Men sært nok ser man oven i dét en tendens til at det nu om dage faktisk er sværere og mindre acceptabelt at være introvert pige end introvert dreng, hvor det for 40-50 var en "dyd" for piger at være stille! Nu altså en fejl, der skal rettes... - NEJ!
Der er hjælp og støtte og ikke mindst forståelse at finde ude i verden hos andre introverte - men faktisk også inde i den slægt man kommer fra, fordi det er et arveligt personlighedstræk, som der derfor vil være andre, der også har. Og især hvis man er fra en slægt, der tør tale om de sværere ting i livet... - der sidder i hvert fald en lige her, der godt gider bruge tid på yngre introverte i slægten, hvis de skulle få brug for det...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar