"Hvad er musik?" - "Lille Melodi"

Der fløj en melodi rundt i luften. En glad og køn lille en.
Den kunne flyve lige hvorhen den ville, for der var ingen der kendte den, og derfor var der
ingen der bestemte over den.
Den kunne finde på at trille en tosset tudse under tåen.
Den kunne finde på at pille i en pæn papegøjes papillotter.
Og den kunne finde på at kilde en kælen kængurukonge under kongekåben.
Ingen opdagede hvem det var der trillede, pillede og kildede.
For melodier kan man ikke se, og melodier som ingen kender, kan man ikke høre.
En dag skete der noget, der forandrede den lille melodis liv for evigt! Som altid var den ude at flyve. Den var lige i humør til at marchere et muntert menneske hen over maven.
Men da den nærmede sig mennesket mistede den kontrollen over sig selv. Den blev suget ind i menneskets øre, og den blev hvirvlet rundt så den hverken vidste vej eller vind eller vejr.
Den susede brusende ned i hjertet,
og et hjerteslag sendte den opad, helt op i hjernen.
Så rutschede den ned,
ned,
ned,
ned igennem armen, ud af hånden og
KLASK!
Den sad helt fast med sorte klatter og streger på et stykke papir.
Hvad skete der?
Den lille melodi kunne ikke røre sig!
lkke flyve mere.
lkke trille,
ikke pille,
ikke kilde.
Helt fast sad den.
Troede den. For pludselig blev den tone for tone løsnet fra papiret.
Denne gang blev den suget ind i menneskets øjne og videre ind i hjernen. Den dalede ned i hjertet, hvor et hjerteslag sendte den ud i armen og videre ned i handen. Her var det den lille melodi, der skulle bestemme hvilke fingre mennesket skulle bruge til at spille på sit klaver med. En efter en blev tangenterne på klaveret trykket ned, og tone efter tone fik den lille melodi sin frihed tilbage.
Men glæden blev kort, for da den nåede til sin ende var den slut.
Og den sad fast igen.
Sort, som kul, på det hvide papir.
Mennesket var glad for den lille melodi. Det spillede den igen og igen. Det begyndte også at synge den. Så fløj den lille melodi pa hjerteslagets kraft op igennem menneskets hals, og videre op i menneskets mund, som formede ord til tonerne, og endelig ud i den frie luft.
Ordene til den lille melodi skyndte mennesket sig at skrive ned mens det endnu kunne huske dem:

At trille, pille, kilde
er min dille, ih du milde!
Tudse, gøje, konge driller jeg fordi:
jeg er Lille Melodi!

Et dejligt liv jeg levede
var glad og.fri og svævede,
forandret blev så alt med ét fordi:
jeg er Lille Melodi!

Blev suget ind og hvirvlet rundt,
ja hvem sku' tro at det var sundt?
Blev trukket ind, faldt ned, røg op fordi:
jeg er Lille Melodi!

Med sorte klatter sad jeg fast,
blev løsnet ved et øjekast,
forvandlet til en sang og .fri fordi:
jeg er Lille Melodi!

Nu trille, pille, kilde
er min dille, ih du milde!
Og jeg klatrer, valser, bobler nu fordi:
jeg er Lille Melodi!

Den lille melodi var blevet til en sang. Og den fik sit eget navn:
Lille Melodi.

Mennesket tog en dag papiret, hvor Lille Melodi sad fast på, med i byen. Det besøgte et andet mennesket, som også var glad for sange, og som også kunne spille på klaver. Dette menneske satte sig ved sit klaver og spillede og sang Lille Melodi. 
Lille Melodi fløj fri .fra klaveret og Lille Melodi fløj fri .fra menneskets mund.
Og Lille Melodi kurrede op over de kærlige kinder.
Den nussede omkring den nysgerrige næse.
Den promenerede pa den pjankede pande.
Og den hoppede ned på den henrykte hage hvor den nåede til sin ende og forsvandt.
Mennesket var begejstret for Lille Melodi. Og det var heldigt. For det var ikke et hvilket som helst menneske. Det var faktisk et ganske specielt menneske. Det var et menneske, der trykker sange på papir og sælger dem. Mange af hver slags. Rigtig mange! Og mennesket besluttede lige på stedet at Lille Melodi skulle trykkes og sælges til hvem, der ville købe.
Lille Melodi blev hvirvlet rundt fra den ene store trykkemaskine til den anden. Den blev klemt og mast, hældt i sort maling og sprøjtet ud på hvidt papir, og til sidst sad den fast på rigtig mange stykker papir. Lille Melodi var nu blevet trykt. På mange stykker papir. Og det betød, at en masse mennesker i hele verden fik mulighed for at slippe den fri igen og igen og igen og igen... - hver eneste gang de fik lyst.
Og snart trillede Lille Melodi i trompeter.
Den klatrede i klarinetter.
Den valsede i violiner.
Den boblede i basuner.
Og den fløj fra mange morsomme menneskers milde munde.
Nu kunne Lille Melodi trille, pille og kilde mere end nogensinde før. 
På den måde gik det til at den
usynlige lille melodi 
blev til den
synlige Lille Melodi,
og - ved hjælp af papir - fik den et evigt liv i erindringen hos alle de mennesker, der hørte,
sang og spillede Lille Melodi.


Manuskriptet "Hvad er musik?" blev skrevet i årene omkring årtusindskiftet.