Forårets strikning - "Sunday Cardigan"

Da strikdesigneren med firmaet "Petite Knit" lancerede cardiganen "Sunday Cardigan" måtte jeg i gemmerne og finde alle tænkelige garnrester frem.

Den models pasform er den bedste jeg nogensinde har strikket selv, og det er både tilpas "spændende" strik og det går tilpas hurtigt, så der måtte der strikkes flere!

Der er foreløbig strikket fire færdige, endnu en er næsten færdig, og en mere sat i gang...

En enkelt tråd tyk, luftig uldtråd, "West" fra Lang Yarn, den eneste strikket i str. L, og jeg kom endda til at strikke lidt for løst, og den er da også blevet for stor. Men det går, og den er især god at have i fritidshuset, hvor der kan være køligt indtil huset er varmet igennem af brændeovnen. Alle øvrige er strikket i str. M og ikke for løst.  

Strikket med tre tråde strømpegarn fra lageret, føles ok, en anelse mere elastisk end den første. Det har også sin berettigelse, men det er interessant at konstatere at jeg faktisk holder meget af den første, netop fordi den er noget mere "fast", nærmest "stiv" i faconen. Og havde jeg tænkte mig ordentligt om var kraven på denne strikket ensfarvet, som nederste del af trøjen også er det!

Farverne på denne er kraftigere grønne end på fotoet, og er primært en blanding af "tøm skufferne for rester"! Både hvad angår farve og garnets kvalitet er der nok ingen tvivl om at den første jeg strikkede fortsat er favoritten. Garnet er dejligt stift og tungt, vigtige kvaliteter for denne strikker - i modsætning til alle de søde, unge strikkere der er flyver afsted på den luftige mohairbølge, der strømmer igennem "strikkeland" i denne tid. Heldigvis er der plads og ikke mindst garn nok til os alle.

Fire af mine cardigans er i uld, men to er i bomuld:

Elsker bomuldens tyngde, men garnet her, "Cotton Light" fra Drops (som jeg også har hæklet et stort dejligt tæppe i "Star of wonder", kommer desværre hurtigt til at "fnuldre" når det bruges til tøj (der bruges!), så der ledes efter et alternativ. Det er dog favoritbeklædning på de lunere forårsdage, så nr. to i samme kvalitet er på pindene, for det er netop dejligt tungt og desuden billigt!

- og "fnuller" ses ikke så tydeligt på råhvidt garn, håber jeg! Forudser at denne bliver sommerens yndlingstrøje.

Der er ikke sat knapper i nogen af dem, for jeg kan bedst lide de tykke, løse cardigans løsthængende, og der kan altid sættes en broche i, hvis den en sjælden gang skal holdes sammen.

OG mon ikke der skal strikkes et par mere i yndligsfarver og -kvaliteter når efteråret kommer - og ikke mindst en sort uden ærmer til at have over langærmede sorte t-shirts til arbejdsbrug!

Hæklet "Rosslyn"

Den lå længe og ventede på at blive lavet færdig. Strandet på tanken om besværet ved at få syet inderpuden. Men pludselig var øjeblikket der, det blevet grebet, og det gik meget nemmere end forventet at få den lavet!

Største - og hyggeligste - forhindring var at nogen gerne ville være med... - men da hun placerede sig rimeligt centralt, gik det fint med at klippe udenom!

Resultatet er meget tilfredsstillende. Tre kilo kirsebærsten, pakket ind i stærke, skønne farver, som ellers ikke findes i hverken hjem eller tøj. Men de virker, når målet er at finde ro.

Er meget glad for denne fine detalje, med de skiftende farver "blomster", der ikke hører til originalen, men som opstod af bekymring for om garnet rakte til en hel omgang:

Mønsteret er af Helen Shrimpton, det hedder "Rosslyn", og er inspireret af udsmykninger på Rosslyn Chapel i Skotland. Det originale mønster er større og kvadratisk, men kan så fint tilpasses efter behov. 

Anmelder fra dybet...

Har fået en spændende anmelderopgave, som nydes i fulde drag. Fokus skal være på tonerne, men ordene rører også, dybt.

Der opstår mange tanker og spekulationer, og de sorteres i hvad der må være passende at bruge i selve anmeldelsen, og hvad der eventuelt vil kunne bruges i blogindlæg eller egentlig artikel til et passende medie.

H.C.Andersen - revision

Cand. mag. i historie og tysk Jens Jørgensen har nu fået udgivet en gennemrevideret bog om H.C.Andersens oprindelse, "Et kongeligt eventyr" hedder den, og er udgivet af forlaget Hovedland.

Jeg har købt bogen og hentet pakken i dag, og ser frem til at få dagens arbejde overstået og få en ledig time til at fordybe mig i den. 

Jens Jørgensen udgav for en del år siden sin første version af den historie om H.C.Andersens oprindelse, "En sand myte" og den er omtalt i blogindlægget her.

Astrid Lindgren

Det var en stor, varm og givende oplevelse af læse brevvekslingen imellem Astrid Lindgren og hendes tyske veninde Louise Hartung.

Bogen er lang, men jeg kunne være fortsat længe endnu, det var svært at slippe de to kloge, stærke, varme kvinders stemmer igen.

Jens Andersens Lindgren-biografi stod klar, og jeg kunne fortsætte i en flig af den samme velgørende Astrid´ske tone.

Nu er dén så også læst, slut, alt for tidligt, selvom den er lang. Heldigvis findes også hendes dagbøger fra krigens år i bogform. Dén læses der i nu.

Gevinst

Et par af yndlingsforfatterne og yndlingsbilledkunstnerne kan kun følges på Instagram, så denne blogger har oprettet en lille, stille konto for at følge dem.

Nå ja, følger så også lige et par forlag - hvor jeg deltog i en konkurrence og vandt en bog, den nyeste krimi af Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm.

Den passer vist fint ind i gruppen af "Tænkepauser" fra Aarhus Universitetsforlag, som ligger i tasken i øjeblikket...

Egentlig er jeg ikke meget til thrillere og krimier, men jeg deltog fordi det netop er dét forfatterpar, der står bag, og når nu jeg ligefrem vandt en, så skal den have en fair chance, og jeg er begyndt at læse.

Historien udspiller sig foreløbig i to parallelle forløb, den kriminelle handling og den private efterforskning af den, og så politiets forsøg på at finde ud af hvad der foregår - og for mig er det klart den kvindelige betjents historie/vinkel, der bedst fanger min interesse, og jeg ser frem til at læse videre.

Ordfyldt tavshed

Et tilbud om lyd- og e-bogsbogsabonnement var uimodståeligt. Som følge deraf konsumeres der nu bøger i hidtil ukendt grad, refleksion foregår i egen tankeverden og fysisk notesbog, og når ikke ud på bloggen.

På de 13 dage der er gået siden er følgende indtaget:

"Min uimodståelige mand" af Mette Korsgaard
"Zornig" af Lisbeth Zornig Andersen
"Arv og miljø" af Vigdis Hjorth

- og der er smagt på:

"Man gjorde et barn" fortræd af Tove Ditlevsen
"Northanger Abbey" af Jane Austen
"Mænd forklarer mig ting" af Rebecca Solnit

"Lone Star" af Mathilde Walter Clark er påbegyndt, men sat på pause fordi "Min mor er besat" af Peter Øvig udkom i går og føltes som mere påtrængende for denne bogsluger.

Abonnementet har givet mig adgang til bøger, som jeg længe gerne har villet læse. Papirbøger er bare dyrere og samtidig mere tidskrævende at læse end lydbøger.

Omvendt er det en ulempe at der er sætninger, der smutter forbi når koncentrationen smutter, og sætninger jeg gerne ville kunne fastholde for at vende tilbage til dem.

Men at lytte til ovennævnte bøger har været voldsomt berigende og har i høj grad bidraget til tiltrængt refleksion over mangt og meget. Peter Øvigs bog, som jeg er ved at høre i disse dage, bidrager med nye og uhyre vigtige perspektiver i denne proces.

"Arv og miljø" er nok den bog af de nævnte, der har ramt og rykket dybest, og som rummer flest citater og referencer jeg gerne vil vende tilbage til. Derfor står den stadig på listen over papirbøger, der skal investeres i.