Jeg var den heldige, der blev spurgt om jeg ville anmelde "Kirkesangbogen" for mit fagblad. Den største udgivelse hidtil på mit "anmelder-CV", og en uhyre spændende proces at gennemgå.
Resultatet står at læse i denne måneds udgave af fagbladet "Organist.org" - og her:
ER DET DEN VEJ, VI SKAL?
Tungsind, melodidyst og store lyspunkter skaber et blandet indtryk af det meget ambitiøse salmebogstillæg fra Vajsenhuset. Med Jakob Lorentzen som ansvarlig for melodibogens satser, er ”Kirkesangbogen” blevet en virkelig organistvenlig udgivelse. Samtidig byder den på fine bidrag af en række kendte sangskrivere, men den rejser også fundamentale spørgsmål om, hvad man kan og skal i kirken.
Af Lykke Dahl Chetronoch
Det Kgl. Vajsenshus’ Forlag har efter ca. fem års arbejde udgivet en omfattende sangbog til brug både i og uden for kirken. Den rummer primært nyere sange og salmer, nogle skrevet til denne bog, men f.eks. også 33 sange, der kendes fra Højskolesangbogen.
Begge bøger er pæne, sætning af noder og tekst er professionelt og brugervenligt udført. Indbindingen er desværre i lærred, der er sart og nemt får pletter. Der er gode registre i sangbogen og en fin afdeling med kommentarer til alle sange.
Melodibogen står godt og stabilt på nodehylden. Jakob Lorentzen (organist ved Holmens Kirke) står for melodibogens satser, og han har udført et imponerende stykke arbejde. Man mærker tydeligt, at der er truffet et bevidst valg om, at satserne skal kunne spilles på orgel. Man har forstået, at en melodibog er et arbejdsredskab, der skal virke! En stor tak for den respekt, der hermed vises organisterne som faggruppe.
SANGE PÅ ENGELSK
“Kirkesangbogen” kaldes “et supplement” til salmebogen, og er nummereret i forlængelse af denne. Redaktionen skal have stor ros for at turde udfordre rammerne for salmesang ved at tage mere verdsligt betonede tekster ind. Men netop disse to ting udløser samtidig nogle fundamentale spørgsmål.
For det første er der medtaget 15 engelsksprogede sange, hvis indhold giver mening, som f.eks. “Amazing Grace”, “Be Thou my vision” og “Turn! Turn! Turn”. Men det undrer, når der er tale om en forlængelse af den danske salmebog, som står på reformationens grundstene.
“Salmesang på modersmålet var en af de grundlæggende ændringer, som Martin Luther gennemførte i forbindelse med sin reform af kirkens vigtigste gudstjeneste, messen.” Sådan skrev dr.phil. Peter Ryom i en kronik i 2015 (Kristeligt Dagblad). Med engelske tekster udelukkes mange fra at kunne deltage i kirkens fællessang. Er det virkelig dén vej, folkekirken vil gå?
ER DET TIL FÆLLESSANG?
For det andet bliver hele fundamentet for begrebet fællessang sat til diskussion. F.eks. er der medtaget nogle kendte popsange, hvis kvaliteter i sig selv ikke nødvendigvis skal diskuteres, men deres anvendelighed som fællessang skal. F.eks. “For at tænde lys”, “Ingen i verden”, og “Fald min engel”.
Ifølge Peter Ryoms kronik, havde Luther også “et ønske om, at menigheden ikke længere skulle indtage en passivt lyttende holdning til de sange, der blev fremført af koret” (...) “I stedet skulle de troende deltage aktivt med sang i lovprisningen og taksigelsen.” I Kirkesangbogen er der en del sange, der rokker ved dette fundament – af forskellige årsager.
Dels de førnævnte popsange, der har lange vers, ofte med uregelmæssig tekst, som gør det svært at lære dem og finde den fælles puls, der fører til følelsen af fællesskab. Den samme virkning vil nogle af de nyskrevne sange kunne have. Nogle er for melodisk neutrale, nogle nærmest atonale, og nogle harmoniseret så disharmonisk, at man som utrænet sanger får unødigt svært ved at finde og følge melodien. Der er desuden også tre sange, hvor metrikken er så gal at de ikke burde kunne være gået igennem en professionel sangbogsredaktion!
Der er en verden til forskel på at “synge sammen med hinanden” (fokus på fællesskabet), og at “synge sammen med en solist” (fokus på solisten). I hvilken retning vil folkekirken?
EN DYNE AF TUNGSIND
For det tredje genopstår det gamle spørgsmål om hvad en salme er. For bogen kaldes en sangbog, selvom den er et supplement til salmebogen. Hvert nummer i bogen har fået mærkatet “sang” eller “salme”, og man skal nok være teolog for at kunne gennemskue valget af kategori for hver sang. Man har bedt en række sangskrivere give deres bud på en salme, men en del af disse er endt i kategorien “sang”. Man kan også spørge: “hvordan kan man se på en sang, om den er kristen?” Og dernæst: “Hvem er salmerne til for? Præsterne eller kirkegængerne?” Jeg oplever, at der efterspørges salmer, der udtrykker menigmands følelser og tanker, og det findes faktisk i høj grad i denne bog – som sange.
Desværre ligger der en dyne af tungsind igennem hele bogen, både tekstmæssigt og melodimæssigt. Meget få af sangene udtrykker glæde eller taknemmelighed. Der findes ellers meget nyskrevet materiale, der kunne have bidraget med denne væsentlige side af kirkens og menneskets liv.
Det er også svært at forstå meningen med at tage de 33 højskolesange med. Som f.eks. “Danmark nu blunder den lyse nat”, “Du gav os de blomster” og “Septembers himmel er så blå”. Men som organist kan man glæde sig over at have brugbare orgelsatser til dem nu!
EN DYST PÅ MELODIER
Nogle af bogens salmetekster er allerede kendte og sunget godt ind på velegnede melodier landet over, men til denne udgivelse har de fået nye melodier. Det savner man en forklaring på nødvendigheden af. Faktisk er dette sket i så stort et omfang, at man næsten får en fornemmelse af, at der foregår en lille “dyst” på melodier? Især fordi man virkelig savner den sangbarhed, som de oprindelige melodiers komponister mestrer!
Redaktionens hensigt med Kirkesangbogen er grundlæggende respektindgydende, og der er dejlige sange i bogen, som vil blive brugt. Selv er jeg meget begejstret for Sys Bjerres, Anne Linnets, Kristian Humaidans (UFO) og Helle S. Søtrups bidrag, og flere vil nok komme til, efterhånden som bogen vil blive en del af kirkens hverdag.
Bragt i "Organist.org" Nr. 9, oktober 2017. Nodebogen er stillet til rådighed for anmeldelse af "Organistbladet".
