Hvorfor se tilbage på egen, familiens og slægtens historier?
Fordi at alt hvad der ligger af uforløst eller endda fortiet smertefuldt erindringsgods (hvor nødvendig fortielsen end var i sin egen tid) forhindrer os i at være ordentlige overfor os selv, hinanden, verden - livet selv.
For alle slægtens gamle, undertrykte følelser udtrykkes i adfærdsmønstre, som nedarves i generation efter generation, også selvom ingen mere kender til eller sætter ord på begivenhederne der udløste følelserne, som ligger bag mønstrene - der former vores liv i nuet. De er der alligevel.
Men får vi mulighed for at forstå hvad der skete, så vidt det er muligt forskudt af tiden, så forstår vi hvorfor følelserne kom og hvorfor vores slægtninge begyndte at agere som de gjorde. Og vi får dermed selv muligheden for at opdage at vi selv kan tage et aktivt valg om at gøre tingene anderledes, fordi adfæren formentlig ikke længere er nødvendig.
Og ja, det kan være hårdt, for vi kan være nødt til først at græde os igennem tidligere slægters undertrykte sorg, og dernæst vores egen. Men derefter er der en realistisk mulighed for at lyset bryder igennem i vores indre såvel som vores ydre.
Derfor!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar