Ensemble...

Så blev der også en hue klar til den nye yndlingstrøje - "Ankers trøje, My Size", og straks indviet denne snefulde morgen. Skøn hue, strikket efter en opskrift jeg fik i den dejlige strikke-adventskalender 2017 fra "123.knit.dk".

Modellen hedder "Pernille" og er fra garnfirmaet Filcolana, men desværre ikke at finde på deres hjemmeside. Denne version er ændret lidt, da garnet "Ylle", som jeg strikkede min "Anker" i, er lidt tykkere end garnet, som opskriften er lavet til. Men jeg er faktisk meget, meget tilfreds!

Nu mangler kun et sæt pulsvarmere i samme garn, så er det lækreste "ensemble" i hus.

Nej, forresten, der mangler jo egentlig også et stort, lækkert, varmt tørklæde eller sjal. Så garngavekortet, som jeg fik i fødselsdagsgave i går, vil nok blive brugt til de to ting.

Anker og Anker

Garn til Ankers Trøje til sønnen.

Garn til endnu en Ankers Trøje til mig selv.

Er spændt på om følgetrådene kommer til at give det spil, jeg håber på - eller om de er helt forkerte... - mohairen er lidt mere grøn i virkeligheden. Med så lækkert garn (det hele fra Garnudsalg) klar på bordet gør det ikke så meget at gemalen har møde i aften! "Begynder straks at strikke" - så snart sønnen sover!

Dogmebrydning

For nogen tid siden blev strikkedogmerne slået fast og nedfældet her på bloggen. Urokkelige skulle de være. Men var det så ikke... - for der var allerede indkøbt garn og opskrift til "Ankers trøje - My size", fra PetiteKnit.

Under juletræet lå gavekort til den lokale garnforretning. En af julenætterne drømte jeg om en blå/hvidmeleret sweater, som jeg ville have det enormt godt indeni. Med drømmen på den indre nethinde besøgte jeg garnforretningen. På hylden lå "Ylle" fra firmaet "Järbo", som jeg tidligere havde set i netforretninger uden at være imponeret, mildt sagt. Men som det lå der på hylden vidste jeg med det samme at dét var perfekt til drømmesweateren.

Forretningens ejer havde "Ankers cardigan på", og jeg var vild med ribsegmenterne på bærestykket, og da der også var en opskrift på en "rigtig" sweater var beslutningen nem. Havde aldrig set det design før, kendte ikke designeren, og aldrig set den strikket op i andet end på opskriftens billede.

Nu er den færdig. Aldrig har jeg strikket en sweater på så kort tid og så målrettet (gik først i gang for nogle uger siden, for der lå andre ting øverst i bunken der skulle laves først!), og jeg har elsket hvert et minut med den sweater i hænderne. Nu er den i vaskemaskinen, men jeg elskede at have den på fra første gang jeg prøvede den i morges.

Trods alt er flere af dogmerne for sweaterstrik overholdt, ærmerne er lange nok (måske endda for engangs skyld for lange!), bullen er lang nok, og der er strikket på p. 4, så den er vamset uden at jeg p.g.a. sweateren får form som en mumitrold... - og farven præcis som i drømmen, perfekt til kommende vandreture ved stranden og på den planlagte ferie ved det tyske vadehav.

Der er endda formentlig nok garn tilovers til at lave en "Ankers hue". Perfekt, for noget på ørerne når jeg går ved havet er uundværligt det meste af året!

Jeg har straks bestilt garn til en sweater mere - i Garnudsalgs Højlandsuld (en skøn "gemmesig"-farve, der hedder "Skovbryn" og mohair til - "Søgræs", som forhåbentlig passer til og giver lidt lys til den mørke skovgrønne), og jeg glæder mig vildt til at strikke i denne kombination, der vil blive noget så blød.

Men da sweateren også findes i en unisex juniormodel, er der også bestilt garn til en sweater til sønnen, som ellers ikke vil have mors hjemmestrik. Til ham er der bestilt Garnudsalgs Linwool og Superfine Alpaca, i gule/gyldne nuancer - for det er hans yndlingsfarve, siger barnet med det "farvesvage" syn. "Deuteranomali/grønsvag", kaldes det også - hvor gul er en af de farver man kan føle sig helt sikker på at se, som alle andre.

Måske det er derfor at sønnen, og hans bedstefar, der har samme syn, har valgt gul som yndlingsfarve. I hvert fald prøver jeg at efterkomme ønsket med en kombination af en blid nuance, der hedder "Marehalm" og blandet med en tynd tråd i en lidt mere påtrængende gul/grøn, som forhåbentlig bliver en god blanding. Glæder mig da bare SÅ meget til at få fingre i garnet og flere Anker-trøjer på pinden!

Tivusering

Tømt. Og samtidig fyldt til overflod af gammelt savn uden modtager.

Kun ét middel tilbage: Paul McCartneys stemme i ørerne og tegneblokken frem efter alt for lang tids tegnetørke.

I andet forsøg kom denne figur - person? - og fyldte de tomme depoter, gav ro fulgt af kontakt til de indre riger, hvor gammel sorg og savn aldrig kan nå ind:

Dagen efter blev det første tegneforsøg, der blev dømt ikke vellykket, ved et tilfælde vendt - og dér var pludselig en helt anden - og målt med egen følelsesmæssige reaktion - meget vellykket figur (der endnu ikke er færdig):

Perfekt valg!

Imens vi venter med længsel efter forår og varme og ikke mindst på afklaring af om der skal strejkes eller ej - både gemal, søn og jeg selv er i risiko for at blive direkte berørt (og det er så sørgeligt at det er blevet så svært at forhandle så basale ting på plads, som der også denne gang er tale om) bruges en træt fridag på at strikke lidt i det skønne yndlingsgarn, Zauberball Crazy, i farven "Malerwinkel" - de herligste påskefarver, der ikke kan undgå at løfte humøret et par grader:

Tænker fortsat af og til over hvad jeg skal give mig selv i fødselsdagsgave i år... - men endnu et nøgle af dette yndlingsgarn i en af de mange andre lækre farvekombinationer, der er så perfekt til yndlingssjalet - det retstrikkede trekantssjal med udtagninger i siden, må helt sikkert være en del af gaven.

For udover de fantastiske farvekombinationer, så er garnet så behageligt for mig at have på, så bunken af tørklæder af netop dette garn, bruges allermest. Dét må da være et godt argument...

Strikkerkendelse!

Nyeste trekantsjal er ved at få kant, og måske laves der et himmelblåt, som monteres med dette syrenfarvede til poncho. Hvis ellers tålmodigheden rækker.

Grundlæggende set strikker jeg fordi jeg elsker følelsen af garnet og pindene i hænderne, det føles beroligende, den rytmiske fornemmelse ved at strikke føles beroligende, og fantasien om slutproduktet er altid lokkende - indtil virkeligheden brutalt rammer.

For det går ikke altid ligesom det forventes... - og tiden er vist inde til at erkende, at taget i betragtning hvor meget jeg strikker, og i hver mange år jeg har gjort det, er resultaterne sølle. Især når jeg ser på hvor få slutprodukter jeg faktisk bliver glad for og reelt set bruger...

Strikkeerkendelser må nu være på sin plads, med retningslinjer for fremadrettet produktion - og ikke mindst investering - til følge!

Sokker lykkes faktisk og de bruges hele året.
Forudsætninger:
- spiralmønster på fod og ankel, rib op ad benet (= ingen hæl!)
- to på én pind efter Lene Randorffs metode
- blødt garn, for dem bliver jeg mest glad for!

Trekantsjaler lykkes og de bruges hele året.
Forudsætninger:
- strømpegarn til pind 3 strikkes frem og tilbage på rundpind 4
- 100 udtagninger = 100 huller i hver side giver passende størrelse
- strik i ret (ellers ruller det, desuden bliver det i ren ret elastisk, bredt og ikke for "højt")
- helst farveskiftegarn, det stimulerer den visuelle sans på den gode måde... - Zauberball Crazy er 100% favorit.

Men sweaters lykkes sjældent og bruges ikke nok!

Den sweater jeg har brugt mest er Liselotte Wellers "Raglan" (Raglan fra Garnudsalg) - den bedste og ikke mindst hyggeligste opskrift jeg endnu har arbejdet efter!
MEN jeg skal huske:
- at have tålmodighed nok til at lave ærmer og bul lange nok...
- at have en tråd mohair med fordi det bliver så lækkert blødt
- at strikke i dobbelt perlestrik, som også vises i opskriften, for det elsker jeg og så kan jeg slippe for rib i hals, ærmer og bul, som jeg ikke elsker...

Grundforudsætninger for at en sweater lykkes for mig er derudover:
- at der strikkes mindst på pind 4 (ellers tager det for lang tid!) og højst på pind 5 (ellers opstår en uønskelig "Mumitrold"-effekt - hvor meget fan jeg end er af Mumitroldene, så ser jeg det ikke som optimalt at ligne en i kropsfacon!)
- at bullen er bred nok, men ikke for bred - d.v.s. ikke kropsnær men eller ikke en der flyver om ørerne på én...
- at der strikkes top-down og der ingen (eller minimal) montering er
- at der strikkes ensfarvet - men gerne meleret, tweed eller bare det farvespil 2 tråde kan give sammen

Mon jeg så kan lære det? Og dermed få flere brugbare produkter af pindene?

Og så er hækling i øvrigt en ganske anden historie...

Roulade

Var engang lidt en mester i rouladebagning.

Altså FØR der var noget, der hed Instagram og ikke mindst "Bagedysten" og alle forventede at en kage skulle være et uovertruffent kunstværk!

D.v.s. dengang en hjemmebagt kage blev bagt for at blive spist, og derfor bare skulle være lækker at få i munden.

Jeg bagte mange roulader, helst med æblemos og vanillecreme, men også af og til med hjemmelavet hindbærmarmelade med hindbær fra mine egne overdådigt givende hindbærplanter, der groede næsten vildt i min odenseanske kolonihave.

Men så fik jeg forlagt opskriften. Og i månedsvis har sønnen sukket efter enhver roulade han har set, men jeg har stædigt fastholdt at roulader køber man ikke - dem bager man SELV, hvis ellers man kunne finde sin opskrift.

Pludselig dukkede den op, sammen med en håndfuld andre savnede opskrifter, liggende i en bog om kaffe i alverdens afskygninger, bagning incl. Hurra! Ugens kage, der skal bages på lørdag, bliver derfor endelig ROULADE.

Hvis nogen vil bage med er den her, i egen gamle, barnlige nedfældning fra ungdommens tid på papir, en let, luftig og fin roulade, næsten som en omelet, blot med lidt sukker, kartoffelmel og bagepulver i:

Opfølgning: Den blev god! Sønnen elskede den, så den bliver snart bagt igen og igen og igen...

For tidlig forårsbebuder

Forårsbebuder - men lidt for tidligt. Vi kom vist til at vække den, da vi varmede fritidshuset op til vinterferiebrug. Vi fik den sat tilbage et køligt sted og håber den klarer sig indtil det rigtige forår kommer.

Derudover så strikkes der her. Og der strikkes mere...
Der læses.
Der haves hovedpine...
Der hverdagsfrustreres på gemalens og sønnens vegne, så egen velfungerende hverdags værdi forsvinder -  det er ikke fair!

Og der savnes moderne, let og transportabel egen computer, til skrivning og blogning, for dét behov er livsvarigt, men til tider ikke mulig at udleve af praktiske årsanger. Må spare op af den lille indtægt, der ikke gør opsparing mulig... Hm! Men tænk engang at eje sin egen computer, helt selv - hvilken lykke!

Foreløbig er der nu intet så velgørende imod alt som at strikke i det blødeste garn...

Forventningens glæde...

Sidst i marts har jeg fødselsdag.

Som til jul giver jeg mig selv gave. Ligesom for at sikre mig at jeg får en gave og at det er noget jeg ønsker mig rigtig meget...

Gemalen er altid sød til at huske gave og er god til at købe noget jeg ønsker mig. Får også stadig gave af mine forældre og svigermormoren. Men derudover er der ikke flere gaverelationer. Eller relationer i det hele taget. Og dét emne er en helt anden snak, der hører til i katharsis-kategorien!

Men altså, forventningens glæde kan man ligeså godt dyrke så længe som muligt. Så nu er jeg i gang med at planlægge hvilken bog jeg skal forære mig selv i fødselsdagsgave i år.

Eller måske to?

Overvejer "Ellen Dahl" af Morten Vilhelm Keller. Ellen Dahl var Karen Blixens søster, men jo altså et helt andet menneske, med et helt andet liv. Intelligens og betydning for sin samtid på sin måde havde de dog til fælles. Ellen Dahl også som skribent, men med fokus på den danske natur og naturvidenskabelig forskning. Noget ved denne bog og person tiltrækker min opmærksomhed, og poppede som den første op, da jeg tænkte at tiden måtte være inde til at overveje hvilken bog jeg skal give mig selv.

Nå ja, og så måske "Mormors kolonihavehus" en lille, fin stemningsfyldt hyggebog med sommerlige strikke- og madopskrifter af Annette Danielsen og Anne Styrbech. Til den del af mig, der ikke kan slippe trangen til taktilitetslæsning, også!

Mønsterstædighed

Har set det smukkeste hæklede sjal nogensinde. Men opskriften er skrevet med ord - denne hækler er bedst til diagram, eller i hvert fald som minimum med illustrationer til hver række (det laves desværre sjældent, men er jo også tidskrævende), så den bøvler i mit hoved.

Men jeg VIL lave et sjal i dét mønster. Helst mange... - så stædigheden har sat ind, og jeg har copy-pastet, redigeret, printet og prøver nu, langsomt, trin for trin, skriver egne rettelser, så opskriftens ord og visuelle opsætning kommer til at matche egen hjernes behov for struktur!

Det går, langsomt, stædigt, men det går - der er håb... Mere om dette sjal, når koden er knækket helt!

Overraskende vedholdenhed

Strikker overraskende vedholdende pt.

Sjal, efter egen ide, i det lækreste bomuld - "Bøllefrø" fra Tante Grøn i Odense og "Dipinto" fra Lang Yarns - det smukkeste farveskiftegarn jeg nogensinde har haft fingrene i og ikke mindst øjnene på.

Gætter på at dét er årsagen fremfor alt.

Den visuelle æstetiske nydelse er uovertruffen, og begge garner noget så bløde at have i hænderne.

Julegaver 2018

Fik første bind sidste år - næste bind lå under juletræet - juhuuu...

Der lå også garn og opskrift til en lækker, tyk strikket cardigan, "Jong" hedder den, designet af Julie Tootill - den ligner en klassisker og en bomuldsversion er i tankerne, hvis den lever op til forventningerne.

På jobbet ventede denne - efter ønske fra mig selv. En meget smuk bog om Mumiuniverset og dets skaber, Tove Jansson, fortalt af voksne til voksne, men med et perspektiv der er oplevet igennem skribentens barndomsoplevelser og ud i det nuværende voksenliv. Desuden er bogen også en slags kompendium over hele Mumiuniverset hvor man kan slå alle figurer fra bogen op og læse en karakteristik af dem. Glæder mig meget til at dykke endnu dybere ind i bogen - men efter de første sider at dømme er det en uundværlig elskebog for voksne Mumifans - og måske for de større børn, og mindre kan sikkert læse med i dele af bogen.

- og der var såmænd også et gavekort under juletræet - til endnu mere garn...

Uforståelig læsning

Må erkende at jeg ikke kan læse mig til alt!

Strikkeopskriften rakte ikke til at få denne strikker til at begribe hvordan en "hestetømmekant" strikkes på en kant - men fandt en letfattelig engelsksproget Youtube Video:

Så lykkedes det - og dét bliver en flot kant! Hurra for at have lært en ny teknik.

Arbejdet kalder dog inden den kan gøres færdig - og der skal hentes endnu en pakke bøger fra PlusBog. Dét alene er værd at gå på arbejde for... - udover at arbejdet i sig selv er et dejligt arbejde, måske møder undtaget, men de er dog en naturlig forudsætning for at tingene kan fortsætte med at gå så godt som de gør.

Maria Magdalene-puden godt i gang

Forstykket til den tunge pude, der skal blive min helt egen og meget personlige, er godt i gang. Tvivler dog på at det indkøbte garn rækker, men så må der jo købes lidt mere... - næste måned!

Opskriften er "Rosslyn" og er af Helen Shrimpton. Det er kun den inderste runde del af tæppet jeg vil gøre brug af til denne pude.

Farverne er noget vildere end der ellers ses på disse hæklenåle... - men er valgt ud fra hvilke farver den historiske Maria Magdalene fik mig til at tænke på. En noget "fluffy" fremgangsmåde - eller sagt lidt pænere: "intuitiv".

Fandt senere og tilfældigt et moderne maleri af Maria Magdalene på nettet - jeg må have set det før, uden at kunne huske det, for farveskalaen er præcis den samme! Jeg kan dog ikke huske at have set det før...

Maleriet er af Cassandra Barney, læs om hende og se flere malerier her: http://www.cassandrabarney.com/

"Star of Wonder"

Det blev faktisk færdigt.

Det dér tæppe jeg startede på da drengen skulle have lavet en ny trommehinde i august. Det har ligget og ventet på at få de sidste ender hæftet, men nu er det klaret - og tæppet forsøgt bredt ud på gulvet. Barnet kan ligge udstrakt på det, så det kommer til at fungere fint. Måske har han lidt fortrudt ønsket... - men pyt, jeg bruger det gerne selv i stuen og indretter bare sofaen i de blå nuancer. Men lur mig om ikke han kommer til at tilbringe mangen en tidlig morgenstund med at putte under netop dette helt kradsefri tæppe...

Opskriften er "Star of Wonder" af Helen Shrimpton. Der er hæklet i Drops Cotton Light på nål 4. Jeg udelod de sidste omgange, for jeg kørte simpelthen træt - og tænkte at nu var det altså stort nok. Og det var det!

3.s.a., 2017

Som de forrige adventssøndage er adventskalenderen åbnet forskudt, men jeg viser kun frem hvad der var i pakken for den korrekte søndag.

Jeg er ovenud godt tilfreds med denne første del af det tørklæde, som viste sig at være i pakken 3. søndag i advent. Det lækreste bløde garn, fine farver og lovende mønster.

Pakken til 4.s.a. blev åbnet som de forrige - på en dejlig fridag, og jeg glæder mig til at vise frem hvad der var i, og ikke mindst hvad det bliver til... Denne gang havde jeg en pakkeholder- og åbner hos mig, og dét er jo særligt hyggeligt (selvom det skyldes at han har pådraget sig en meget kraftig forkølelse!).

Men jeg kan afsløre sig meget som at der er slået op til endnu et sæt halvhandsker, en hue mere, og der er fundet garn fra gemmerne til endnu et tørklæde efter samme opskrift. Så gode er de opskrifter, der var i dette års adventskalender fra 123.knit.dk. Tak!

Afsluttet "langtidsufo"

En "UFO" er i internationale strikkekredse ordet for de der ufærdige projekter som næsten alle, der arbejder med garn, har liggende et eller flere af! Jeg har en del, må jeg indrømme. Men nu ét mindre - og dét er jeg stolt af!

En selvopfundet poncho-sweater, strikket på pind 3, i fin, tynd uld, petrol og bourgogne vil jeg kalde farverne, der er blevet totalt yndlingsfarver. Øverste del er bourgogne på den ene side, petrol på den den anden side, begge sider er ens i facon, og den kan derfor vendes efter behov. Den vil blive brugt til den er slidt op! Den er så bred at det er umuligt at fotografere den i sin fulde bredde - men den er ens i begge sider, så med lidt fantasi kan man sikkert forestille sig den!

Afslutningen finder sted på et tidspunkt, hvor en voldsom sag, der trigger mit eget kartharsisarbejde, udrulles fra min barndomsegn og -skole. Meget passende for en sweater så stor så man kan gemme sig i den når virkeligheden bliver for svær at rumme. I en tid hvor man er én af måske hundredvis af mennesker, især piger, der rammes hårdt af den aktuelle historie, og hvor det er vigtigt at få placeret skylden for at det kunne ske, det rette sted: hos de, der skabte rammerne for at det kunne ske - og at finde et sted at "gemme sig" for at forsøge at hele fortidens dybe sår og mange skrammer, som f.eks. i en meget stor sweater!

2.s.a., 2017

Strikkeadventskalenderen åbnes forskudt i år - fordi 4. søndag i advent falder på den 24.december, som er årets travleste dag, og det ville være nærmest tortur at åbne en pakke med et strikkeprojekt man ikke har tid til at gå i gang med straks...

Så gaven til 2. søndag i advent blev åbnet sidste mandag - og sikke en dejlig hue, der var i dén! Ny yndlingshue, og jeg er så heldig at have noget tilsvarende garn på lager, så der kan strikkes en - eller to mere. Hvor er jeg glad for at jeg købte den kalender - hos 123knit.

Pakken til 3. søndag i advent blev åbnet efter dagens arbejde i går - og jeg er stadig meget, meget glad for at jeg købte denne adventskalender i år!

1.s.a., 2017

1.s.a. Adventskalender blev åbnet sidste mandag, indholdet strikket med stor glæde og nydelse. Det færdige produkt vil også blive anvendt med nydelse, og flere vil blive fabrikeret.

2.s.a. -s pakke er åbnet nu. Maskerne er slået op til endnu et interessant projekt i lækkert garn.

Dette er det bedste ved december!

Forskudt advent, 2017

Kirkeåret falder så sært i år... - med 1. søndag i advent så sent som på 3. december, og 4. søndag i advent på selveste den 24. december!

Sikke noget rod!

Og for en kirkemedarbejder, der har købt adventsgave med strikketøj til sig selv betyder det, at man må gribe til selvtægt.

Så første gave åbnes i dag, næsten en hel uge for tidligt, for ellers har jeg ingen chance for at få strikket de fine ting, der venter i de 4 fine pakker!

Igen i år har jeg købt adventskalenderen hos http://shop.123knit.dk - fordi der kun sælges ultimativt lækkert garn, og fordi jeg var så glad for den kalender jeg købte sidste år.

Lige om et øjeblik åbner jeg denne:

- for det er mandag, fridag og der er ro nok i både hus og liv til at nyde pakkens indhold, men selvfølgelig vil indholdet ikke blive vist frem offentligt endnu!