Kunne vælge det i 10. klasse som valgfag.
Valgt det i 10. klasse som valgfag.
De toneangivende piger, der ikke havde hverken sprogligt eller bogligt talent, valgte det også.
Men de valgte også at det ikke skulle være i orden at lave lektier, at være engageret i at ville lære sproget, og da slet ikke at have et mål med faget - jeg ville gerne på musikkonservatoriet i Frankrig... - og sagde det højt...
Overmagten knækkede mig.
I dag undrer det mig så uendeligt dybt at det var muligt for dem. Men så dybt stak egnens afgrundsdybe dysfunktionalitet faktisk, og det blev ikke modarbejdet af de ansvarlige voksne, der valgte vejen som tavshedskulturens vogtere.
***
Læser i denne tid Delphine de Vigans voldsomme bog, "Alt må vige for natten", og svælger i hvert eneste franske ord, lader som om jeg kan det, som om jeg ville have modet til bare at rejse til landet og lade alle sanser suge alt til sig, fra både by og land.
Ikke i illusionen om at alt er godt dér. Så langt fra. Men det er fransk. Bare fransk... - og det er nok, det er dét.
Forsøger i det små samme vej, som jeg brugte til det engelske sprog. Lytte til sange, finde de ord jeg kender - vil slå dem op jeg ikke kender. Skal først lede efter den gamle ordbog, den må være et sted.
Det må være muligt at finde ind i sproget, blot som læser og lytter...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar