Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

tirsdag

Hvad skete der?

Pussy-riot...
 - og sangen "I can´t keep quiet" af Milck, der er som skrevet til en pige i min slægt, selvom det er 100 år siden at hun var barn.

MeToo...
- kampagnen, der pludselig rullede, som en tsunami igennem den vestlige verden med dens historier og deres tilhørende følelser, der ikke længere kunne holdes inde, og den fortsatte debat om hvad det egentlig handler om - grænser, magt, respekt...?!

Sagen fra Stige...
- 55-årig mand dømt i december 2017 for at krænke 22 piger, 28 piger var involveret i sagen.

Tre stærke spor, der for mig fører direkte til denne pige. Hun var fra Stige, født i 1910. Hendes historie popper op igen og igen i mine tanker. For der var "noget", antydninger, symptomer, snak i det skjulte. Der var sket hende "noget" som man bare ikke kunne tale om... - og som udover en tvangsanbringelse og umyndiggørelse i en alder af 22 år, gav hende OCD i mange år, en ustoppelig trang til at vaske sig...


Min farfars søster, pseudotvilling, født ca. 1 år før ham.
En hård skæbne, på mange måder.
Et fantastisk menneske, på mange måder.

Er nødt til at skrive om hendes historie, for hendes historie trækker tråde til nutiden, på måder som ikke alle er bevidst om, og som jeg selv har svært ved helt at få hold på og ord til. Men de ord skal findes, sættes sammen og skæres til, så sammenhængene kommer til at stå knivskarpe - først skal div. kildemateriale læses og fakta samles.

Fra barnet til hende her - hende i det slørede fokus - meget symbolsk for hvor jeg står lige nu, i forsøget på at forstå hendes skæbne, sløret fokus:


Fra barnet til den ældre kvinde - og til os, nu, her. Det vil tage tid at finde ordene. Og endnu mere at finde fakta...

Krænkerkultur hører sammen med tavshedskultur. Jeg er vokset op i massiv tavshedskultur, som værn mod krænkerkultur. Denne piges - denne kvindes - historie er en af slægtens mest fortiede. Og er det stadig. Tavshedskulturen føres videre, uden tanke for at krænkerkulturen, forhåbentlig, faktisk er på vej væk, og at fortsat tavshed er ikke bare unødvendig men direkte skadelig, også for nuværende og kommende generationer.

Hvad var det der skete med hende?
Hvorfor måtte vi ikke få det at vide?
Hvorfor er vi nogen, der stadig ikke må vide det?

Jesu genkomst...

- ja i hvert fald i min postkasse!

Så en spændende dokumentar, som så ofte før, der bl.a. omhandlede Jesu familie - slægt, forældre og søskende m.fl. og arkæologisk evidens for denne slægts eksistens og mulige betydning for kristendommens udvikling. Vidste ikke at der tilsyneladende var så meget faktuel viden om dette emne. Så det var jo nødvendigt at bestille også dén forskers bog (fandt den til 0,14 Euro + porto!), for at få mulighed for at læse detaljerne, og se efter om de nu også bygger på fakta, der virker sandsynlige. Som om jeg har mulighed for ar vurdere dét med al min uuddannethed, men spændende er det, og bogen er ankommet. Skal dog lige være færdig med historien om Mary Magdalene inden jeg går i gang med den her:


Vigtigt citat


"Man kan have fået så lidt kærlighed, at man oplever nærhed som overgreb."

Stærkt og tankevækkende citat (desværre af ukendt skribent).

Mønsterstædighed

Har set det smukkeste hæklede sjal nogensinde. Men opskriften er skrevet med ord - denne hækler er bedst til diagram, eller i hvert fald som minimum med illustrationer til hver række (det laves desværre sjældent, men er jo også tidskrævende), så den bøvler i mit hoved.

Men jeg VIL lave et sjal i dét mønster. Helst mange... - så stædigheden har sat ind, og jeg har copy-pastet, redigeret, printet og prøver nu, langsomt, trin for trin, skriver egne rettelser, så opskriftens ord og visuelle opsætning kommer til at matche egen hjernes behov for struktur!

Det går, langsomt, stædigt, men det går - der er håb... Mere om dette sjal, når koden er knækket helt!


Overraskende vedholdenhed

Strikker overraskende vedholdende pt.

Sjal, efter egen ide, i det lækreste bomuld - "Bøllefrø" fra Tante Grøn i Odense og "Dipinto" fra Lang Yarns - det smukkeste farveskiftegarn jeg nogensinde har haft fingrene i og ikke mindst øjnene på.

Gætter på at dét er årsagen fremfor alt.


Den visuelle æstetiske nydelse er uovertruffen, og begge garner noget så bløde at have i hænderne.

mandag

Korforskning



Læser alt hvad der udkommer af artikler, rapporter og bøger om kormetodik med fokus på korsang med velvære og sundhedsgenvinster, såvel som inklusion af sårbare mennesker - eller mennesker i sårbare faser af et menneskeliv.

Det er rigtig, rigtig interessant, og der er snart så meget forskning om hvor gavnligt det er at synge sammen, så man ikke længere på nogen måde kan være i tvivl om at korsang er til meget stor gavn for mange mennesker.

Men, men, men, nu vil jeg også gerne snart se nogen der tør fokusere på selve sangene i forskningen. For rigtig meget forskning konkluderer på at den gavnlige effekt ligger i det fysiske - at man lærer at bruge kroppen og især vejrtrækningen mere bevidst, og på det sociale - at man er sammen om noget rart i et til en vis grad forpligtende fællesskab, og på det hjernestimulerende - at man lærer noget nyt og skal koncentrere sig på en anden måde end ellers i hverdagen.

Men med den erfaring jeg efterhånden har som korleder og fællessangsleder føler jeg stor trang til at påpege at de sange, der bliver valgt også i sig selv må betyde noget for oplevelsen! For det er bare ikke alle sange, der virker for alle mennesker... - repertoirevalg er faktisk HELT afgørende.

Jeg har bare endnu ikke set en eneste artikel eller rapport der nævner hvilket repertoire der har været sunget i de korprojekter, der ligger til grund for forskningen, eller endsige tør tage fat på, hvordan sundhedsgevinsten er i forhold til repertoirevalget...

Må dét snart komme også - for de sundhedsgevinster man indtil nu har fokuseret på kan man faktisk også opnå i andre sammenhænge. Det eneste man ikke kan få i nogen andre aktiviteter er selve sangene...

Julegaver 2018




Fik første bind sidste år - næste bind lå under juletræet - juhuuu...


Der lå også garn og opskrift til en lækker, tyk strikket cardigan, "Jong" hedder den, designet af Julie Tootill - den ligner en klassisker og en bomuldsversion er i tankerne, hvis den lever op til forventningerne.


På jobbet ventede denne - efter ønske fra mig selv. En meget smuk bog om Mumiuniverset og dets skaber, Tove Jansson, fortalt af voksne til voksne, men med et perspektiv der er oplevet igennem skribentens barndomsoplevelser og ud i det nuværende voksenliv. Desuden er bogen også en slags kompendium over hele Mumiuniverset hvor man kan slå alle figurer fra bogen op og læse en karakteristik af dem. Glæder mig meget til at dykke endnu dybere ind i bogen - men efter de første sider at dømme er det en uundværlig elskebog for voksne Mumifans - og måske for de større børn, og mindre kan sikkert læse med i dele af bogen.

- og der var såmænd også et gavekort under juletræet - til endnu mere garn...

torsdag

Uforståelig læsning

Må erkende at jeg ikke kan læse mig til alt!

Strikkeopskriften rakte ikke til at få denne strikker til at begribe hvordan en "hestetømmekant" strikkes på en kant - men fandt en letfattelig engelsksproget Youtube Video:


Så lykkedes det - og dét bliver en flot kant! Hurra for at have lært en ny teknik.


Arbejdet kalder dog inden den kan gøres færdig - og der skal hentes endnu en pakke bøger fra PlusBog. Dét alene er værd at gå på arbejde for... - udover at arbejdet i sig selv er et dejligt arbejde, måske møder undtaget, men de er dog en naturlig forudsætning for at tingene kan fortsætte med at gå så godt som de gør.

Frygtløshed

Googler og læser om 1. verdenskrig i Danmark - helt specifikt hvor de danske dragoner var og hvad de lavede i de år.

For efter den voldsomme hovedpine i sidste uge indså jeg at jeg trængte til træning, især af øvre ryg, skulder og nakke. Stavgymnastik er ideel, ved jeg af erfaring. Da Margrethe Neergaard sidste år udgav bogen "Gør det nu", om hendes bedstefar Kaptajn Jespersen og hans passion - stavgymnastikken. fortalte hun at et træningsprogram som lydfil var på vej. Jeg google det igen, og NU var den der, på en ny, flot hjemmeside, og ikke bare en lydfil men ligefrem en video, optaget i Kaptajn Jespersens egen, gamle have, se her: Stavgymnastik, instruktionsvideo. Jeg har købt den og bruger den - den er perfekt for mig!

Min oldefar, min mormors far, Niels Peter Nielsen, var stavgymnast og instruktør, her på et hold i Otterup, han er nummer 2 fra højre. Ingen i familien har dyrket det, men ofte fortalt om det.



Tilfældigvis havde jeg for længe siden lånt den mappe min slægtsforskningsinteresserede mor har samlet om ham og hans slægt. Mormor gemte i sin tid de artikler, der havde været om hendes far i tidens løb - en del fordi han blev så gammel og samtidig var aktiv gymnast indtil det sidste, og inspireret af stavgymnastikken fik jeg lyst til at læse om oldefar.

Faldt over en linje om at han havde måttet sælge sin første gård, fordi han blev indkaldt til miltærtjeneste under 1. verdenskrig. Dét havde jeg ikke hørt om før, min mor havde heller ikke og havde ikke bidt mærke i sætningen før nu.

Venlige menneskers hjælp i en aktiv gruppe om slægtsforskning på facebook førte til at vi lynhurtigt fandt ud af at han havde været indkaldt 4 gange under 1. verdenskrig, til 3. dragon regiment, Århus, som underkorporal.

Dette flotte foto, der hang i stor størrelse på væggen over hans skrivebord, er formentlig fra dén tid - (her desværre i en lidt ussel fotokopi):


Et tilhørende portræt er i bedre kvalitet: 


Men 1. verdenskrig vidste jeg ikke ret meget om. En del hjemmesider hjælper godt på vej, og der var sågar fotos fra 3. dragon regiment på hjemmesiden aarhusarkivet. Som f.eks. dette fra juli 1917 - kun én måned efter han havde sin sidste indkaldelse, så det er muligt at han har deltaget i lignende øvelser i denne lejr:


Han blev 97 år. Jeg var 11 år da han døde. Vi kom ofte hos ham. Jeg husker ham. Jeg husker huset. Jeg husker mange ting. Da jeg genså dette flotte foto af huset han boede i, i mange, mange år, var mit spontane udbrud: "her kunne jeg være tryg" og "ham var jeg ikke bange for". Det gjorde rigtig godt at finde et minde, som ikke indeholdt frygt for noget eller nogen. 


Tak, oldefar, for de gode minder. Du var usædvanlig - ingen helgen, for det er ingen, men på nogle afgørende punkter et sundt holdpunkt, også nu, hvor så meget andet fra fortiden går i stykker, står du stadig hel og stærk. Helt din egen, med heste, stavgymnastik og folkedans, med interesserer og værdier som ingen arvede fra dig. Men jeg er stolt af dig og af din egenhed.


Oldefar, 91 år og i sit rette element!

Niels Peter Nielsen
17/7 1885 - 25/11 1982
Tak!

mandag

Maria Magdalene-puden godt i gang

Forstykket til den tunge pude, der skal blive min helt egen og meget personlige, er godt i gang. Tvivler dog på at det indkøbte garn rækker, men så må der jo købes lidt mere... - næste måned!

Opskriften er "Rosslyn" og er af Helen Shrimpton. Det er kun den inderste runde del af tæppet jeg vil gøre brug af til denne pude.

Farverne er noget vildere end der ellers ses på disse hæklenåle... - men er valgt ud fra hvilke farver den historiske Maria Magdalene fik mig til at tænke på. En noget "fluffy" fremgangsmåde - eller sagt lidt pænere: "intuitiv".

Fandt senere og tilfældigt et moderne maleri af Maria Magdalene på nettet - jeg må have set det før, uden at kunne huske det, for farveskalaen er præcis den samme! Jeg kan dog ikke huske at have set det før...

Maleriet er af Cassandra Barney, læs om hende og se flere malerier her: http://www.cassandrabarney.com/

Mod

Der læses mange Jumbobøger i denne husstand.

Emnerne for de mange, meget forskellige fortællinger er ikke uinteressante. 

Øjet faldt forleden på denne - det er modige folk, der laver de bøger, for sikke et emne at tage fat på...


fredag

"It takes a Village...."

"It takes a village to raise a child - it takes a village to molest a child", siger en af journalisterne i filmen "Spotlight" fra 2015, der omhandler den journalistiske afdækning af den omfattende pædofili, der foregik i Boston, USA, i den katolske kirke - og som har vist sig at foregå i mange andre lande også. Og ikke mindst hvordan det i mange år lykkedes den katolske kirke at dække over det, og at få lokalsamfund til at deltage i at dække over det.

En fremragende film, der trækker nogle af de afgørende aspekter frem i hvilke mekanismer, der bidrog til at de pædofile overgreb kunne fortsætte og til at det lykkedes kirken at dække over det i så mange år.

Trailer kan ses her:




Filmen bygger på en bog, ""Betrayal", skrevet af avisen Boston Globes gruppe af journalister, der afslørede denne frygtelige historie. (Den bog er nu højt på listen over ønskebøger!)

"Der skal en landsby til at opfostre et barn - der skal en landsby til at misbruge et barn..." De grundlæggende mekanismer vil formentlig være de samme, uanset hvor i verden det foregår, og uanset hvilke magtpositioner, der er involveret.

Det interessante er på geografisk tryg afstand at følge afdækningen af en aktuel tragedie. Tavshed. Afstandtagen. Men først og fremmest tavshed. Tavshed... Har af hele mit hjerte lyst til at tage en megafon og skrige ind i hovedet på det lille lokalsamfunds medlemmer: "SÅ VÅGN DOG OP"... - for det er jo ikke første gang den slags er sket her...

Disse tanker relaterer også til alle indlæg i kategorien "Asta".