Alt for længe siden træningstøjet har været på og tænketræerne besøgt. Alt for lyst og alt for lydt var det i går. Elsker lærkesang men dén dag var det alt, alt for meget og forkert og gjorde næsten fysisk ondt. Sommertiden har tvunget en lys- og lydthed frem, som min biologiske, rytmiske proces ikke er nået til. Som når et hak i pladen får en grammofonnål til at hoppe i en sats. Helt forkert. Men alt må vige for markedskræfterne og ikke mindst politikernes meninger, der står over biologi og videnskab.
Der kompenseres ved at læse så meget som muligt i mørke, hvilket igangværende bog også indbyder til:
Den franske succes-roman, hvor forfatteren forsøger at skrive sig ind på sin mors historie for at forstå hende. Men hurtigt når til en erkendelse af at det kan man ikke. Refleksionerne, der opstår heraf, er dybt interessante og derfor en af de bøger, der har inspireret de, der skriver om deres slægters historie i disse år. Selv har jeg lyst til at sluge den råt i én lang læsestrøm - hvilket naturligvis er umuligt når man er kone, mor og medarbejder før man er sig selv, der er i katharsisproces. Måske for livstid.
Dog er det principielt fridag i dag, og dagen må prioriteres så der kan læses mest muligt. Det burde være muligt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar