Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

torsdag

Sammen om Tolkien

Læsning af "Ringenes Herre" er sat på standby.

For drengen vil have læst "Hobitten" højt.

De illustrede udgaver moren har, har fristet drengen, vi er gået i gang - med filmens billedbog, lånt på biblioteket, som medhjælp.

Når "Hobitten" er slut skal vi fortsætte med den store, d.v.s. "Ringenes Herre", siger han. Spændende om tålmodigheden rækker så langt. Men jeg læser den hjertens gerne for ham, og hellere end alene.

Historiemangel

Kigger på denne dame, med hvem man er beslægtet.

Fotoet er fra krigens tid. Manden blev eller var allerede ægtemand.

Hvad var hendes historie?

Relevans? Katharsis og egen skrivning. Relevant eller irrelevant - er ikke afgjort endnu.

Hvad fortæller billedet mon?

Bekymrende introduktion

Så ankom den første bog af professor i religiøse studier ved North Carolina - Chapel Hill, Bart Ehrman, i bloggerens postkasse. "Did Jesus exist?" er titlen.

Har hørt en del YouTube videoer med ham i ventetiden, der føltes så lang, og sprogtonen genkendes fra første skrevne ord. Den rummer en enorm faglig viden kombineret med en god, lettere skarpsleben lune, som det gør godt at lytte til.

Bogen starter med en introduktion. Den bekymrer. For bogen er skrevet på baggrund af at have fundet sig selv fejlciteret i en subkultur af faktabenægtere, der angiver at beskæftige sig med samme emne.

Essensen af introduktionen er at også universitetsfolk i USA oplever den strømning i tiden man kalder den "postfaktuelle", og som man også tydeligt ser her i landet i denne tid.

Viden og fakta har ikke længere den værdi og den betydning som den havde indtil for få år siden. Bredt generaliseret (vel vidende at der altid er undtagelser) hverken for presse, politikere eller den brede befolkning.

Derfor slutter Bart Ehrman sin introduktion med at konstatere at han intet håb har om at kunne overbevise nogen om noget, men tilbyder sin viden til den, der oprigtigt søger viden!

Ser frem til at læse denne bog, der udover at berige om både den samlede og den nyeste viden indenfor emnet, også vil øse af viden om den historiske metode der ligger til grund, og som er udviklet igennem mange hundrede år på universiteter verden over.

Det er voldsomt meget mere interessant end enkeltpersoners synsninger!

onsdag

Læseoptimering.

Der er mange slags bøger!
Dem jeg ikke vil læse.
Dem jeg måske vil læse.
Dem jeg gerne vil læse.
Dem jeg har brug for at læse.
Dem jeg SKAL læse (jobmæssigt).
Og så er der dem jeg er NØDT til at læse...
Det er dem jeg faktisk får læst.
Noget af det, der er blevet tydeligt for mig ved at blogge er, at der er mange bøger jeg gerne vil læse.
Og hvor få af dem jeg faktisk får læst!
Suk!
Der skal altså læseoptimeres yderligere.

"Årets gang"

En broget blanding af årstidssalmer er nu udkommet.

”Årets gang, 23 årstidssalmer af elleve digtere og elleve komponister”, udgivet af Unitas Forlag oktober 2015, redigeret af Holger Lissner, kr. 98,-. noteret med både melodilinje og becifring, og klaver/orgelsats under.

Denne samling er en fortsættelse af Holger Lissners arbejde med at samle salmedigtere og salmekomponister omkring en konkret opgave. Tidligere har kun salmedigtere været samlet til gensidig inspiration og kritik, denne gang har også komponister været samlet.

Da det er en udgivelse med salmer, og det langtfra er alle kirker der har klaver, eller hvor klaver må benyttes i gudstjenesten, må man som organist kunne forvente at satserne kan spilles på orgel, (og læres indenfor den tidsramme der er til forberedelse!) hvorfor ellers lave dem? Desværre er kun 9 af salmerne fuldt ud noteret i den traditionelle, firstemmige koralsats. Flere mangler enkelte toner undervejs for at blive til en spilbar, firstemmig sats, og man undrer sig over at de ikke bare er sat ind fra start? Andre satser har flere toner, og enkelte satser er det slet ikke muligt at spille på orgel.

Det undrer, fordi mange af komponisterne er uddannede organister, og fordi komponisterne samledes for at debattere opgaven. Har man ikke talt om noget så grundlæggende som at det skal være spilbart for organister? Jesper Gottlieb, der har sat noderne, bidrager selv med to vellykkede melodier, som begge er perfekt noterede og særdeles spilbare, så det tyder på at være et aktivt valg fra de enkelte komponisters side. Det er bare ikke frugtbart, set fra min orgelbænk.

Men hvordan er salmerne så? Nogle er dejlige! Jeg har prøvet efterårssalmen ”Byen er vågnet”, med en fællessangsgruppe, der straks elskede både melodi og tekst, og der er 7 andre jeg vil præsentere dem for igennem det kommende år. Hvad tekster angår glæder det mig især at der nu findes salmer der behandler efterår og vinter uden den tunge parallel til menneskets egen død!

Én salme bryder især traditionen, men på en så charmerende måde, så man må ønske at alle organister får adgang til klaver i gudstjenesten, nemlig glædesudbruddet ”Dette gavmilde liv” af Iben Krogsdal og Caroline Borello Lerche, dén kommer mit kor til at synge til foråret!

Desværre ser jeg en overordnet tendens i tiden til at overkomplicere både melodi, harmoni og sats. Man glemmer eller tilsidesætter kirkegængerens grundvilkår: at man skal kunne synge med første gang man hører salmen. Men samlet set er forsøget på at forny årstidssalmen i en vis grad lykkedes. 

Skrevet til fagbladet "Organisten.org", 2015. Nodebogen er stillet til rådighed for anmeldelse af "Organistbladet".

"Guds øje er en tordensol".

Guds øje er en tordensol.

Aros Forlag udgav i marts måned en samling af 64 salmer skrevet af digteren Simon Grotrian, sat i musik af 11 forskellige komponister. Samlingen udgives både som koralbog noteret med klaver/orgelsatser og melodilinje med becifring samt tekster, og som sangbog i håndstørrelse med melodilinje og becifring samt tekster. Bogen er redigeret af teolog Louise Højlund og komponist m.m. Jesper Gottlieb (der sammen med Grotrian i 2007 udgav samlingen ”Salmeregn”). Kunstneren Peter Brandes står for forsidebillede og design, som er yderst vellykket.

Når en organist får en sådan samling i hånden vil det afgørende spørgsmål for de fleste være om melodierne kan spilles på orgel. Det kan de. Der er ikke tale om traditionel firstemmig koralharmonisering hele vejen, men alt er umiddelbart spilbart, med undtagelse af to satser: nr. 11 skal lige tilføjes et par bastoner, og i nr. 55 vil nogen måske helst udelade sekstendelsnoderne. Nogle salmer er ganske tæt harmoniseret og kan med fordel spilles med melodispil, så man sikrer sig at melodien træder tydeligt nok frem.

Redaktørerne har haft som mål at få skrevet sangbare melodier til teksterne. Det mener jeg til fulde er lykkedes, selvom sværhedsgraden varierer. De af komponisterne jeg kender fra tidligere salmer har sprængt deres egne rammer og er gået nye, spændende veje, og de for mig ukendte komponister er alle berigende bekendtskaber, som jeg ser meget frem til at se mere fra. Der er stor variation i melodierne, selvom alle holder sig indenfor den genkendelige fællessangs ret faste rammer.

Man bør vente med at vurdere salmerne endeligt til man har mulighed for at synge dem, for der sker noget usædvanligt her når ord og toner forenes. De ikke bare smelter sammen, de folder sig ud til noget nyt, helstøbt. Af samme grund ærgrer det mig at redaktørerne har valgt at angive kendte salmemelodier som alternativ til nogle af de nyskrevne. Brugervenligt ja, men man får ikke den store, stærke oplevelse som ordenes sammensmeltning med de nye melodier giver, og som Simon Grotrians unikke digtning fortjener.

Og denne digtning er i sandhed unik. Digtning for sanser og sjæl. Det er digtning uden facitliste. Det bryder med den stil vi hidtil har kendt fra kirken, hvor salmedigtningen primært er for intellektet, og primært for de, der har en vis grad af forhåndskundskab, og som konsekvens heraf kan opleves ekskluderende.

Det store gennembrud af helt nye former for lyrik og musik, der skete fra 1960erne og fremad har formet alle de, der var unge på den tid og alle der er kommet efter. De har ord og toner med fra så forskellige universer som Beatles, Stones og Pink Floyd, og fra danske sprogsprængende digtere som Halfdan, Jæger og Inger Christensen. De har lært tekstanalyse, er bevidste om billedsprog, de vil gerne selv kunne deltage aktivt i deres egen læsning, både hvad sansning og tænkning angår, og facitlisten er ikke så vigtig. Og så vil de gerne have spændende, varierede lydbilleder til!

Måske er det på (høje?) tide at vi, der arbejder med gudstjeneste, kor og fællessang i kirken tager dét med i betragtning? At dem, vi i dag kalder de ældre, faktisk har dén bagage? Og denne udgivelse af moderne salmer er den mest helstøbte der endnu er udkommet, og den udgivelse der har potentialet til at imødekomme et usædvanligt bredt udsnit af såvel den nye gruppe af ældre, som alle yngre generationer.

Skrevet til fagbladet "Organisten.org". Nodebogen er stillet til rådighed for anmeldelse af "Organistbladet".

"Tolv af de bedste"

Samlingen ”Tolv af de bedste” er netop udgivet på forlaget ”Dansk Sang”. Samlingen er et udsnit af over 100 salmer, som salmedigteren Claus Præstholm har skrevet i løbet af de seneste ca. 15 år, og især 4 af salmerne er særligt vellykkede.

”Dåben er at fejre”. Båret af en velfungerende melodi af Erling Lindgren, der kan kunsten på en gang at komponere enkelt, genkendeligt og helt nyt, er det en helstøbt salme. Dåben forklares kort og præcist og en fint, nyt bud på en moderne dåbssalme.

”En kølig, frisk og svovlsart vind”. Denne tekst, som jeg først læste uden at forholde mig til melodien, ramte mig lige i hjertekulen. En meget stærk tekst som Hans Holm har skrevet melodien til. Generelt holder jeg meget af Hans Holms tone, men jeg må sige at lige til denne her skulle det efter min mening have været en helt anden type melodi, og Hans Holms fine melodi skulle have haft en helt anden tekst. De øvrige melodier Hans Holm bidrager med til hæftet fungerer fint sammen med teksterne.

”Vor Far vi be´r”, er en udgangsbøn, som tidligere har været udgivet af FRIK. Melodien er bygget op som vekselsang, men harmonisk gennemkomponeret, og gik rent ind hos den gruppe modne damer jeg har afprøvet den med. Til steder hvor man ønsker at forsøge sig med nye måder at holde gudstjeneste på, er dette et rigtig godt bud, som får mig til at ønske, at der kunne vokse en hel menighedsvenlig liturgi ud af dette vellykkede samarbejde imellem CP og komponisten Torben Aas Kjær.

”Vi må ind under kildernes skæppe”, er en salme der får mig til at udbryde JA! - det er dét vi må.  Denne salme slår en dør op, på én gang både imod starten på det hele og mod noget helt nyt, og jeg håber at CP fortsætter produktionen lige nøjagtig herfra, med salmens egne ord: i ”en nutidig stue, der er lys, og hvor rummet er lydt”, for måske er han en af de salmedigtere der kan hjælpe os med ”at se et oprindeligt lys”, som der også står i salmen. 
                                     
Melodien er en af de rigtig gode fra Jens Nielsens hånd, melodisk, sangbar og med et vovet, men virkningsfuldt nedadgående oktavspring midt i det hele. En melodi, der har den ”iørefaldenhed”, fremdrift og vovemod, der kan bære tekstens budskab ud over rampen.

Alle melodier er noteret med melodilinje og becifring, som altid hos Dansk Sang er det professionelt og brugervenligt sat op, og forlaget bør roses for at gå ind i arbejdet med at forny den danske salmetradition. 

Skrevet til fagbladet "Organist.org.", 2014. Nodebogen er stillet til rådighed for anmeldelse af "Organistbladet".

"Måske en martsnat"

John Høybye har udgivet en ny korbog, ”Måske en martsnat”, der indeholder 13 korsange til året, en til hver måned, dog har juni fået to! Bogen starter og slutter i foråret og dermed i lyset og håbet.

Korsatserne er for 4-5 stemmigt blandet kor, de 12 af dem med udskrevne (lækre!) klaversatser med becifring. Den enlige a capellasats er den velkendte ”Skoven er så underfuld”, der her kommer i en flot sats for voksenkor.

Det er som altid en professionel og inspirerende bog der kommer fra John Høybyes hånd, og man mærker en usvækket glæde ved at forkæle korsangerne. Sværhedsgraden er middel til over middel og vil ganske givet falde i god smag hos de fleste korsangere.

Teksterne er af 6 meget forskellige digtere. Strengt kirkeligt set er der kun én sats, der er direkte brugbar, med tekst af Martin Luther: ”Nu årets bedste tid er nær”, men flere andre satser vil kunne bruges i kirker, hvor man forsøger sig med et bredere repertoire.

Jeg er især fristet af at prøve ”Sommerdøgn”, ”Velkommen vinter” og ”Og himlen bli´r så mørk og stor”. Bemærk at John Høybye i sidstnævnte sang har samarbejdet med PO-organist og pianist Mads Granum. Samme sang findes i en udsættelse for børnekor i Høybyes nyeste udgivelse for børn, ”Godmorgen rundt omkring”, og tekstmæssigt burde den kunne finde plads på såvel voksen- som børnekorrepertoire, måske endda i samarbejde, om muligt. Den meditative ”Novemberbillede” bør også bemærkes.

En CD indspilning af bogens 13 satser udkommer næste år.

Skrevet til fagbladet "Organist.org", 2014. Nodebogen er stillet til rådighed for anmeldelse af "Organistbladet".

mandag

Sært...

Se, det her er et sært sammentræf!

Købte for nogle måneder siden denne bog, fordi den bl.a. har en svær søskenderelation som hovedemne.

Havde ærligt talt glemt den.

Fandt den i dag, puttede den i den nyindrettede skrivetaske sammen med en fagbog om emnet.
Blev alligevel nysgerrig da aftnen blev næsten nat og stille, smagte på de første par sider - følte at dens andet tema om at være jøde under 2.  verdenskrig ville blive for hårdt at læse om.

Vendte bogen og læste bagsidens korte beskrivelse og blev noget overrasket - bogens hovedperson bliver nær veninde med maleren Gustav Klimts søster... - Gustav Klimt hvis maleri "Kvinden i guld" danner baggrund (og forside) for den roman, der netop er lagt øverst i den skønlitterære bogbunke, og som udelukkende blev købt spontant og tilfældigt i Bilka for nylig, valgt på sit smukke ydre og en svag erindring om positiv omtale - og det historiske mysterium der antydes vil blive løst i romanen.

Underbevidstheden må være på spil.
Må hellere give begge bøger mere end bare en chance.

Selvom denne utro og utålmodige læser ganske ofte er endt med fagbøger fremfor fortumlende, følelsesfangende romaner.

Bloggeren vil spændt følge læseprocessen!

lørdag

Rumlende essay

Et essay, bragt i Information lørdag den 30. april, bliver ved med at rumle i bevidstheden.

Bogen det stammer fra må nødvendigvis skaffes og læses: "Ulven kommer - litterære essays" af Vladimir Nabokov.

Svært at citere så det giver mening, men elsker dette sidste led af en sætning: "så længe bogen varer evigt".

torsdag

Trang

Trænger til at læse en ny bog, der river mig med, ind og ud.

På dansk. Så man bare flyder frit afsted i de stemninger og billeder ordene skaber, og i bedste fald suser videre ud, ind, op, ned i uventede associationsrækker.

Prøver med den nyindkøbte til sommerferiebrug - "Kvinden i guld", selvom der endnu er lidt mere end to uger til ferien starter!

Nyt til arbejdsbrug

Dagens bogpakke er til arbejdsbrug, og indholdet stritter i tre vidt forskellige retninger.
Ser frem til at læse og spille.

tirsdag

Ups...

Kom til at købe et par ikke alt for store udsalgsbøger i dag. Vældig ferieegnede - hvilket må være bedste undskyldning for at komme til at købe nye bøger lige nu!

Jigs, Reels and Hornpipes

På nodestativet står der i dag, og formentlig nogle uger frem, denne nyindkøbte bog.

Det bliver da bare den sjoveste læse-, finger- og artikulationstræning nogensinde!

Og nej, musikken har ingen direkte tilknytning til arbejdet som organist, men at træne og holde sig i god form, både hvad angår nodelæsning, fingerfærdigheder og musikalitet, hører med - og dette kan blive en sjov måde at træne disse ting på.

mandag

Ørelæsning?!

Har fået påført pligt til at bage pizza-snegle... - det er aldrig sket før!

Opskrift fundet. Suk. Gider absolut ikke!

Så hvad kan man gøre når man hellere vil læse om kristendommens oprindelses historie end at bage pizzasnegle?

Jo, man finder en forelæsningsrække fra Yale, med en af de to nye favorithistorikere indenfor faget - Dale B. Martin, og så kan man da få bagt de på ingen måde selvvalgte snegle og samtidig stille den mentale sult! Hurra!

Ser frem til mere rolige dage med mulighed for selv at læse flere bogsider sammenhængende!


Praktiske dage...

Dage flyver afsted på vinger af praktiske gerninger - og et par sommerafslutninger relateret til barnet.

Energien mindskes, læsetrangen vokser, enderne når ikke sammen.

De seneste dages læsning har derfor mest bestået af påtvungen madopskriftssøgning og hyggehøjtlæsning for et skole- og læringshungrende barn.

Men der læses fortsat i "The Marian Conspiracy" så ofte som muligt - suppleret med et par væsentligt mindre koncentrationskrævende kulørte dameblade til at stille den værste læsesult!

torsdag

Ny skønhed

Der kom lige en roman med hjem fra en sjælden tur i Bilka...
- har læst om den, og den er vist umiddelbart så anderledes så den bliver et frisk pust i læsningen og rammer dog alligevel ned i mine interessefelter - så den må da læses.

Billedkunst, Wien, historie - slægt og kvinder, og ubehagelige sandheder!

Desuden er det en paperback - og dermed seriøs kandidat til medbringning på kommende ferierejse.

Og så er forsiden da bare smuk!

mandag

Tilståelse

To a-mennesker sover.
Et b-menneske gør klar til at putte med en bog.
Næsten intet andet i livet udløser så god og tryg en følelse, som aftenputning med bog.

søndag

Noget helt andet...

Er begyndt at læse på Folkekirkens bekendelsesgrundlag. Fundamentet for min arbejdspladses eksistens.
Sært at det ikke var på bordet i uddannelsens forløb. Eller ved ansættelsen.
Men nu opstod tanken i eget hoved, af egne tanker. Og der er læst indledende.
Til godnatlæsning trænges noget ganske andet.
Smager på en forventet charmerende samtalebog med Daimi og Dario, af Bo Østlund.
Bare fordi.
Den var på hylden.
Den frister.
Der smages!

Opfølgning: Den fængede ikke denne gang. Lægges tilbage i bunken med bøger, der fortsat overvejes!

Huskende krop

"For de færreste kan jo lide at være bange for den, der sidder på den anden side af morgenbordet."
Stod der at læse i en avis, som blev læst i dag.
Det handlede om voksne. Men kunne lige så godt have handlet om børn. Sagde min krop, der huskede.

lørdag

Den anden...

Læste ord kan dukke op, længe efter de senest har været læst. Nogle gange uden at man ved hvorfor. Andre gange ved man godt hvorfor.

Disse ord er dukket op. Igen. Og igen. Og igen. Men om man ved hvorfor - eller ikke ved hvorfor - det er ikke til at vide!

(Fra "Guds øje er en tordensol", salmer med tekster af Simon Grotrian og melodier af flere forskellige komponister.)

torsdag

"Folkets skønhed" - og smerte. Afsluttende refleksion

Var dine forældre eller bedsteforældre daglejere, husmænd, arbejdsmænd eller fiskere, og byggede dine forældre eller bedsteforældre parcelhus i årene omkring 1970? Så er det her din historie! Som det også viste sig at være min historie.

Merete Pryds Helle er født i 1965. Det er min søster også.

Forfatterens ældre søster var født i 1959. Jeg selv er født i 1971.

Vores slægt var bl.a. fattige fiskere på Strynø, der ligger ved siden af Langeland, og fattige nordfynske daglejere, husmænd og en enkelt smed.

En enkelt gren har slægtsforskning afsløret som særdeles velstående. Men det forsvandt igen inden bedsteforældregenerationen fik glæde af det! Højst en lidt større selvfølelse - men også den svandt ind med generationerne!

Fortællingen i "Folkets skønhed" er derfor også deres historie. Og dermed vores baggrund. Og aldrig har jeg oplevet det beskrevet så ægte og lige til. Jeg kan mærke det. Og jeg tror på det.

Hovedpersonen Maries udvikling, rammernes udvikling - eller mangel på samme, og især de voldsomme materielle og kulturelle kontraster imellem start og slut er snublende nær især min fars, hans søskendes og deres fætres og kusiners vilkår og livsrejse.

"Folkets skønhed" er den savnede slægtsfortælling, som store dele af min og ældre generationer kan genkende sig selv i, og se sig selv placeret i det større billede, som tegnes med langelandske Marie som midtpunkt. Og man forstår pludselig bedstemor, hendes børn og sig selv i et helt nyt - og langt mere helt billede end det før har været muligt.

Undervejs i den langelandske del læser man som stedkendt delvist med de nyfigne øjne - "hvor lå huset - fandtes den familie - skete det mon virkelig" osv. Men det siver ud som historien trænger ind under huden, og bevidstheden om hvordan det almene bliver til en potentiel spejling af ens egen, private slægtshistorie, vækkes.

Da historien i sidste del beskriver opblomstringen af de talrige parcelhusbyggerier gør det for alvor ondt. Det startede med en distanceret læsning af beskrivelsen af en proces der foregik magen til i egen barndom.

Men kroppen har sin egen dagsorden. Sin egen hukommelse. Tilsyneladende aktiveres den blandt andet af ord. Erindringer skød op, sansninger så tidlige at de måske - måske ikke burde kunne huskes. Fra før 5 års alderen, hvor vi allerede flyttede fra den bristede nybyggede parcelhusdrøm, da midt-70´ernes arbejdsløshedsbølge satte ind.

Og den kvælende OCD-lignende besathed af renlighed, som Marie lider under, og som nogle af os endnu lider under - uden dog at udøve den i praksis... (- eller nogen af de andre gør det måske - uden at vide hvorfor?), den er også genkendt. Og det store kolde frokostbord, med lune retter - genkendt til mindste detalje! 

Der er læst med den særeste - eller rettere sværeste - blanding af fryd og smerte.

Fryd og forundring over at nogen kan skrive så smukt om så voldsomme ting.

Smerte og sorg vælter ud af mødet med en spejling af min egen slægts voldsomme historie. Og min egen histories del, der som forfatterens, også står på fundamentet af nybyggernes materielle tomhed og historieløshed.

Til allersidst i bogen, hvor forfatteren runder fakta fra egen virkelighed, opstod tanken: det er hende der skal skrive den store roman om søsterskab. Det er lige præcis Merete Pryds Helle der kan og tør gøre det. Jeg håber hun gør det. Engang. Når hun er klar.

Tak for denne roman. Tak for at skrive en stor del af danske slægters nyeste historie. Den bog har fået stor betydning for mig og en særlig plads i hjerne og hjerte. Tak.

Modvillig afslutter

Den der følelse, når man er tæt på at være færdig med at læse en bog, som man har glædet sig til længe, og som viser sig at ramme dybere end man var i stand til at forestille sig, og man derfor på en og samme tid ikke kan blive færdig hurtigt nok, og slet, slet ikke har lyst til at blive færdig.
Den følelse er der nu, hvor "Folkets skønhed" næsten er læst færdig.

150 år

Årets boggave fra Aakjærselskabet kom posten med i går - endnu en flot bog føjer sig til samlingen.

I 150 året for Jeppe Aakjærs fødsel har man valgt at lave en ny og flot udgivelse af Rugens sange, suppleret med mange af de øvrige digte.

Og digtene, hvoraf mange blev til sange, lever stadig, er meget afholdte og fortsat højdespringere her på egnen når der må vælges frit fra Højskolesangbogen.

Der er grundige forord, der er nødvendige ordforklaringer og der er fine og finurlige illustrationer.

Som bonus er en DVD lagt i med en koncert optaget på Jenle juli sidste år, med visekunstnerne Bente Kure og Leif Ernstsen. Den glæder jeg mig meget til at kunne se.

Alt i alt en perle til bogreolen hos enhver, der holder af Jeppe Aakjær.

onsdag

Kulde

"Folkets skønhed" lakker mod enden. Denne del rammer med uventet præcision. Steril lammelse præcist malet med glat fernis og stumme brøl. Det har ingen vist gjort før, for os fra den del af samfundet.


lørdag

Sssshhhhh...

- der læses!
Rammes.
Røres.
Gråd står op.
Af "Folkets skønhed".
Og forundres over hvor sanseligt smukt så barsk og rå en historie kan fortælles.
Fortællekunst.
Med rødder i netop dette landskab, Østerskov, sydlangeland, passeret i dag.

onsdag

Skønhed

Så kom den.
Folkets skønhed.
Smukt cover - til den dirrende, dystre side. Med skinnende bogstaver. En egen skønhed.
Højdespringeren... - øverst i læsebunken ligger den, og den læses NU!