127.000x?

Ligger for 127.000x (nok ikke helt, men sådan føles det i hvert fald) med spændings/hormon-hovedpine/migræne-anfald.

Ligger i det mindste på Starbjergjord... - men gad da virkelig godt kunne andet end at ligge i sengen når jeg nu endelig er her og snart skal tilbage til Midtfyn. 

Kan da i det mindste tegne lidt - men er ikke færdig endnu.

Og manden min har skaffet en længe højt ønsket bog, som nu kan vente på at hovedet orker at læse igen.

Og det her indlæg jo kunne skrives - så jeg må da være på rette vej igen 🤞

Den vaklende bro til det kreative rum

Hvorfor kan det være så svært at gå over den vaklende bro fra de tusind ydre, praktiske pligters land til det kreative rum? Nå ja, måske netop pga de tusind ydre, praktiske pligters lands bindende tyngde...

Men når nu bare 10 minuter med musik i ørerne og blyant på papir - på en tegning, der kan arbejdes på lige så lidt eller lige så længe man selv bestemmer - kan være så overraskende dybdehealende, så kontakt-til-sig-selv-genskabende så det medfører genopladning af de depoter, der tæres på i de tusind ydre, praktiske pligters land...

Så tag nu bare al den tid, der overhovedet kan tages til at gå ind i det kreative rum - 

- det dybdehealende og kontakt-til-dig-selv-skabende rum.

For hver gang styrkes den vaklende bro. Hvor stærk mon den kan blive? 

Versioner af Tivus

Når pause fra ord trænges står versioner af Tivus i stedet.

Enlig sommer-Tivus

Sommerferiens eneste nogenlunde vellykkede Tivus-forsøg var ikke nok. Men dog et sted at komme videre fra. Håbes der.

Tivusering

Tømt. Og samtidig fyldt til overflod af gammelt savn uden modtager.

Kun ét middel tilbage: Paul McCartneys stemme i ørerne og tegneblokken frem efter alt for lang tids tegnetørke.

I andet forsøg kom denne figur - person? - og fyldte de tomme depoter, gav ro fulgt af kontakt til de indre riger, hvor gammel sorg og savn aldrig kan nå ind:

Dagen efter blev det første tegneforsøg, der blev dømt ikke vellykket, ved et tilfælde vendt - og dér var pludselig en helt anden - og målt med egen følelsesmæssige reaktion - meget vellykket figur (der endnu ikke er færdig):

Tivustræning

Trang til udadrettet kommunikation kan - og bør fremadrettet - kureres ved indadrettet kommunikation = tivusering (og konstant, skarp træning i velovervejet blogning!).

I dag, på ugens faste fridag, tivuseres der lidt - og afprøves div. tegneteknikker.

Oppopning

Delvist depressivt sind?

Katharsissammenhæng.

Undertrykkeligt.

Ikke godt.

Tivusering er bedste lindring. 

Stort ønske opfyldt for nylig - nye blyanter, andet mærke.

Men endnu ubrugte.

Hvorfor?

Popper altid op igen.

Foreløbig. I hvert fald.

Afventer oppopning.

Kigger imens på blyanterne og det blanke papir.

Selvmøde

Kontaktbogsbesked fra langtidsvikar i formning,1.klasse, anno 1977.

Forstod ikke betydningen da det skete.
Forstod betydningen alt for sent. Men måske ikke for sent?

Hvad mon forældrene tænkte?
Ved det ikke.

Intet forandredes ved det.

Hvad bør forældre tænke og gøre?

Købe gode tegne- og malesager?
Sikre ro og plads til at tegne og male?
Søge vejledning og evt. undervisning hos fagfolk?
Opmuntre spørgende?

Opgaven er nu at møde sig selv igen. At være - eller i hvert fald at mærke - den 6-årige igen, og samtidig det voksne menneske, som den 6-årige havde brug for.

Og så sørge for godt tegneudstyr.
Sikre plads og ro.
Søge vejledning.
Opmuntre spørgende.

Det er planen. At møde den jeg var, for at udvikle den 6-åriges talent. Og for at møde mig selv, og lade også denne side modnes.

Dogmedage

Det er begyndt at lykkes.

Det der med at tegne lidt hver dag.

Eller nogle dage i hvert fald. Få dage faktisk. Men dog nogle dage.

Og resultaterne på såvel papir som i det indre er så tilfredsstillende at effekten fremadrettet vil kunne vise sig at være lavineagtig - og vanedannende.

Det må den gerne.

Debut

9. november 2016.

En dato, der vil blive husket. 

Bombe eller fuser. 

Det vides ikke endnu.

Men første tegning er tegnet i dogme-tegne-bogen. Underligt at der dukker sådan en figur op. Ham har jeg aldrig set før?

Tegnedogmer

Tegner alt, alt, alt for lidt.

Det er i længden sundhedsskadeligt for denne blogger.

Efter inspiration fra den fantastiske hjemmeside https://www.doodlersanonymous.com/ indføres som forsøg 3 dogmer for tegnelivet:

1, Der tegnes HVER morgen et eller andet i denne indbydende 10x14 cm notesbog.
2, Nyspidset HB blyant og yndlingsviskelæder er eneste nødvendige redskaber.
3, Tegningen behøver ikke at blive gjort færdig!

Ssshhhyyysss

Stilhed og "Tivusering".

Ordene finder nok vej igen sammen med hverdagens genkomst i den kommende uge.

Tivus trækker smil

Elsker det stadie i tegneprocessen, hvor der dukker en figur op, som trækker smil frem og får tyngden om hjertet til at lette.

Porten til den indre verden skubbes langsomt op, tid og sted glemmes.

Jeget opløses for en tid.

Velgørende.

Læsning?

At læse.

Inkluderer det at læse billeder?

Inkluderer det at følge blyantslinjer og se billederne de viser?

Og selv at trække billedet frem med flere blyantslinjer?

Her gør det.

Endnu en "Tivus" er på vej. Måske.

Ren terapi. Der virker. Her.