Ved nogle af julens arrangementer, som kirkekoret og fællessangskoret jeg leder deltog i, fortalte jeg noget om baggrunden for den elskede julesang "Højt fra træets grønne top", der blev skrevet af Peter Christian Friedrich Faber (1810-1877) i København i 1847 - men det var ikke lykkedes at få al information 100% på plads inden disse arrangementer!
Det er efterfølgende lykkedes, og historien kommer her:
I Ryslinge lå i mange år en stor fabrik, en rullegardinsfabrik, som malersvend Chresten Jensen Faber (1874-1942) grundlagde i 1900 sammen med sin hustru, Johanne (født Johansen). Det blev en fabrik, der fik meget stor betydning for Ryslinge og omegn, hvor det efter sigende i mange år var ca. hver anden indbygger, der arbejdede på denne fabrik.
Interesserer man sig både for sange og for historie og lærer denne egn at kende, så dukker et oplagt spørgsmål op: Var Chresten Faber mon beslægtet med Peter Faber?
Efter mange timers læsning på mange forskellige hjemmesider fandt jeg endelig frem til svaret: JA! For bedstefar, der skal have en blød og rar hue i julegave, stammede fra midtfyn. Han er så fint illustreret her af Herluf Jensenius i en lille hyggelig billedbog, med udvalgte vers af Peter Fabers to elskede julesange "Højt fra træets grønne top" og "Sikken voldsom trængsel og alarm":
"O, hvor den er blød og rar,
sikken dejlig hue,
den skal sikre bedstefa'r
imod frost og snue."
(Peter Faber, oprindeligt vers 7 i "Højt fra træets grønne top")
Bedstefar hed Rasmus Hjort Nielsen Faber (ca. 1764-1848). Han stammede fra smedegården i Sødinge, hans far var "Niels smed" som han benævnes i kirkebogen - se under 19.februar i nedenstående opslag fra kirkebogen. Andre kaldte ham "Sødingesmeden", og fødenavnet var Niels Christiansen Böckmann (1713-1779), og han var også selv født i Sødinge.
Det har været en slægt med usædvanligt talentfulde smede. Niels Christiansen Böckmann lavede dele af urværket til Ringe Kirke, og sønnen Rasmus drog til København, hvor han i kraft af sit store talent blev en velhavende smedemester, der bl.a. fik opført en flot hjørne- og etageejendom på Gråbrødretorv.
Her på egnen vil nogen måske kende til Rasmus Hjort Fabers talent via en særlig vindfløj i form af en springende hest, som han lavede til sin broders gård i Lørup - på den tid kaldet "Herredsfogedgaarden". Denne vindfløj blev senere flyttet til rullegardinsfabrikken i Ryslinge.
Rasmus (altså Peter Fabers far) havde en noget ældre bror, Christian Nielsen Faber (1749-1808), der blev kromand i Ringe, og det er blandt hans efterkommere vi finder grundlæggeren af Fabers fabrikker. Christian Nielsen Fabers søn, Niels Christian Faber, købte Herredsfogedgården i Lørup. Hans søn, Jens Peter Faber, blev sognefoged i Lørup. En af hans sønner var Chresten Jensen Faber (1874-1942), og det var ham, der oprettede Ryslinge Rullegardinsfabrik i 1900.
Så ja, det er den samme slægt, men fra hver sin gren, der deler sig fra Sødingesmeden, "Niels Smed".
En anden af de talentfulde håndværkere, der dukker op i denne slægtshistorie, som er også værd at nævne i denne lokalhistoriske sammenhæng, er Chrestens (altså ham med rullegardinsfabrikken) ældre broder, Niels Faber (født 1867), som angiveligt blev den første urmager og guldsmed i Ringe, da han etablerede forretning i Algade 34. Det er ikke meget information, der ligger tilgængeligt på internettet om denne broder, men der ligger tilfældigvis et smukt dame-lommeur fra hans hånd til salg i skrivende stund.
Så mangler bare at få opklaret hvordan navnet "Faber" pludselig kommer ind i slægtshistorien? Efter sigende fandt Sødingesmedens børn på at oversætte ordet "smed" til latin - og da det at "fabrikere en ting", som f.eks. en smed gør, kommer fra latin - "fabricare", må det været kommet derfra - på en eller anden måde!
Vigtigste kilder til denne historie, hvor man også kan læse mere om hvem de forskellige personer i sangen var:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar