Efter at have læst efterord og efterskrift blev trangen til at genlæse hele bogen uomgængelig. Jeg læser den bare. Nu. Og svigter dermed alle de andre bøger jeg også er ved at læse! Åh, så utro en læser man kan være. Men sikke dog så fantastisk en skribent han er. Havde fuldstændig glemt det element af bogen. Kun det katharsiske element, at han ramte denne læser så sinds- og livsforvandlende dybt, havde fæstnet sig. Genlæsningen vil formentlig fortsat have katharsisk effekt, men denne gang er der også overskud til at nyde selve fortællekunsten, midt i fortællingens gru.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar