I mange år var den eneste ene sang for mig i dén proces Seals "Don´t Cry".
I de seneste ca. 4 år har det primært været "Gabriellas sång", fra filmen "Så som i himmelen".
I dag fandt jeg en ny, som rammer lige præcis hvor kartharsisarbejdet står nu. Af og med "Milck": "Quiet". At den har fået ny betydning i amerikansk politik ændrer ikke på sangens eget udgangspunkt, nemlig at overkomme erfaringer så svære, så andre ikke kan holde ud at høre om den - eller ikke vil forstå. Linjerne, der ramte mig, lyder: "Would I be that monster, scare them all away/If I let them hear what I have to say".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar