Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

torsdag

Overstrømmende faglig begejstring...

Nogen gange fylder den faglige begejstring ved den del af faget, der handler om sang, mere end der er plads til og brug for i det aktuelle job, og så er det godt at kunne blogge i stedet for.

For jeg ville så gerne kunne række ud til alle de, der tænker "jeg ville så gerne synge, men..."

- jeg synes sangene er for høje...
- jeg synes jeg synger grimt...
- jeg synes ikke jeg har luft nok...
- jeg synes sangene er for moderne...
- jeg synes sangene er for kedelige...
- jeg synes dit og dat og meget mere...

Sang gør så godt for så meget - hvis man har lyst til at synge, hvis man får hjælp til at finde ud af bruge stemmen hensigtsmæssigt til sang, hvis man får vejledning i den vejrtrækning, der passer til ens fysik, og hvis man får mulighed for at synge sange, man kan lide, som gør en godt, også hvad ord og genre angår - og der er faktisk noget for enhver smag (- min private samling bugner!).

Forskning, der peger stærkere og stærkere på sangens gavnlige virkning på både krop og sind, er efterhånden så stærk, så man ikke bør sidde den overhørig, og sang bør være en naturlig del af alle menneskers hverdag, på en eller anden måde - men under kyndig vejledning, for vi har nu en del generationer for hvem sang er noget unaturligt, som man ikke rigtig ved hvordan man skal gribe an, og nemt får modstand på.

Man kan grine af Kirsten Passers fremstilling af en sanglærer i Far til fire filmen, men ikke desto mindre, var det korps af den tids sanglærere over hele landet, der havde et fælles læringsprogram og -mål, medvirkende til at den ældre generation ikke føler sig så fremmede overfor at synge, og har et repertoire af sange, de kan sætte sig og synge sammen.


Selvfølgelig har der været gode og dårlige lærere, også de fordømmende, der dømte "brummere" (dem, man anså for "tonedøve") ude af sangfællesskabet fordi det stødte deres trænede ører, og børnene fik en livslang lede ved at høre deres egne stemmer. Det kan vi gøre bedre i dag. Og vi bør gøre det. Forskning som f.eks. denne fortæller hvorfor: Om forskning i sang fra BBC

Ingen kommentarer:

Send en kommentar