"Du har lov at være lille"

En af de største passioner ved at arbejde med musik er for denne organist at lære nye sange og salmer at kende.

En salme jeg mødte for en del år siden, bliver ved at poppe op i mine tanker, både privat, ved læsning og i mødet med andre mennesker.

Den er af salmedigteren Iben Krogsdal, som efterhånden har en stor produktion af det, man definerer som "moderne salmer", bag sig - og forhåbentlig mange flere foran sig, for hun er en af de få, der virkelig formår at ramme de dybeste lag i både tro og menneske.

Salmen hedder "Du skal elske din næste som dig selv" .

Og straks vil nogen kunne få kvalme over det fortærskede næstekærlighedsbudskab, både den misforståede side, der handler om at man tror det betyder at vi skal være ubetinget (og dermed kunstigt) "kærlige" overfor hinanden hele tiden og uanset hvad, og så den modsatte, smertefulde side, der handler om at det kan være svært at få øje på nogen form for praktiseret næstekærlighed, d.v.s simpelthen at behandle hin-anden menneskeligt, i vores tid - nationalt såvel som internationalt.

Salmen er bygget op så kravet om den enkeltes indsats i forhold til næsten stiger for hvert vers, og ender i det umulige - man skal kunne høre dem der græder lydløst... I næstsidste vers lægges der så skyld og skam oven i, for man får at vide at det man ikke gjorde nu ligger på andres natteborde!

Men så kommer sidste vers. Forløsningen, vi alle har brug for, små som store, og måske mere end nogensinde før, fordi vi skal være så meget "på", så perfekte og korrekte, fejltrin er utilgivelige og registreres nidkært til brug ved behov for angreb senere. Og når nogen så knækker i dette hårde samfund, så forventes det oven i købet at vi står ubegrænset til rådighed for at samle hinanden op, rydde op og bygge op - for andre. Indtil vi selv knækker... - og ingen hjælper, for ingen magter mere... Og mange af os vil jo gerne hjælpe. Men vi kan ikke altid. Og slet ikke hele tiden, selvom vi føler det kræves - både af os selv, af andre og af samfundet.

"Men om natten går livets far herned
og han lægger hånden på dig med sin fred
og hans øjne lyser milde:
Du har lov at være lille."

At salmen har fået en sangbar melodi af Willy Egmose, let swingende og i mol, gør den direkte anvendelig og anbefales hermed på det varmeste, som en salme med et budskab, der er voldsomt meget brug for i vores tid.

Salmen kan findes i salmebogstillægget "100 salmer".