Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

lørdag

Morten Ramsland: "Lyskabinettet"

Endnu en nyudgivelse er ankommet, Morten Ramslands nye roman "Lyskabinettet" - bestilt til at ankomme på udgivelsesdagen, og denne gang leverede DAO præcis som forventet. Hurra!




At dømme på omtalerne forud er bogens indhold egentlig ikke rigtig noget for mig. Hvorfor så bestille den? Jo, simpelthen bare fordi den er skrevet af Morten Ramsland! Hans store succes "Hundhoved" var bogen, der satte mig i gang med at læse igen efter barsel og ret voldsom efterreaktion på fødslen, med bl.a. koncentrationsbesvær til følge.

Det var den måde han fortalte den på en gang magiske, barske og indfølende slægtshistorie, der kunne holde mig fanget, så evnen til at læse i længere stræk begyndte at blive trænet op igen, og den bog har derfor fået en særlig plads i min bevidsthed - og med bogen også forfatteren bag, fordi hans fortællestemme kunne holde mig fanget i dén grad.




Men Morten Ramsland er også blevet en særlig forfatter for mig, fordi jeg senere fandt ud af at han er født samme år som mig og til med vokset op i nabosognet! Jeg har ingen relation til ham, overhovedet, kendte ikke til hans geografiske oprindelse før jeg engang tilfældigt så et afsnit af  tv-udsendelsen "Kender du typen", hvor boligen, hvis beboer skulle gættes af to livsstilseksperter, viste sig at tilhøre ham og snakken med den ene vært, Anne Glad, afslørede at de faktisk begge to var fra den del af Odense, der hedder Næsby.

Jeg er primært vokset op i Søhus, som er så geografisk tæt beliggende på og nært beslægtet med Næsby, så jeg bilder ind at når han beskriver sit barndomsland, så beskriver han også til dels mit.

Hans bog "Sumobrødre" bygger, så vidt jeg har forstået på interviews, meget på barndomsoplevelser fra dén egn, og jeg har forsøgt at læse den. Har foreløbig klaret ca. 1/3 af bogen... - der er en råhed, som jeg kender alt, alt for godt og har svært ved at klare at genopleve på de velskrevne sider. For man kan vist godt sige, at jeg kender den råhed fra en side, som er modsat bogens fortællestemmes side!

"Lyskabinettet" tager også fat på det rå barndomsstof, men har også ungdom og voksenliv med, fortællingen springer rundt i tiden, men på en måde, der for mig virker naturlig, som når man sidder og taler fortroligt med et andet menneske, som fortæller sin livshistorie, og lader associationer lede vejen rundt i erindringen.

Denne læser er lægmandslæser, husk det, og er foreløbig 140 sider inde i bogen (ud af dens 462 sider). Jeg er grebet! Dog samtidig også frastødt af de detaljerede, seksuelle beskrivelser, men der er ingen tvivl om at de er vigtige, også for mig, for jeg har også mænd og drenge i mit liv, som jeg gerne vil forstå bedre, og nogle af dem, har også disse oplevelser af at være - eller at have været - fanget i en kønsidentitet, som de ikke passer/passede helt ind i.

Netop disse ting (som pressen straks har fokuseret på i overdreven grad i forhold til hvad bogen også rummer) er fundamentet for at søge tilbage i barndom og ungdom for at forsøge at forstå "hvorfor - hvordan blev jeg den jeg er blevet?", en søgen jeg kun kender alt for godt, blot med andre elementer af menneskelivet som fokuspunkter.

Og netop i dén sammenhæng er der allerede dukket en af de stjernereplikker op, som jeg kommer til at gemme: "Der findes generationer af mennesker med den slags tidlige barndomsoplevelser. Du kan ikke udlede af dé historier, hvilke veje sexlysten (og jeg tilføjer selv: eller andre elementer af et menneskes personlighed) vil gå. Man bør ikke angribe det komplekse så reduktivt". Tak for dé ord!

Det vigtigste ved denne bog er for mig personligt præcis det samme som ved Merete Pryds Helles roman "Vi kunne alt", og Leonora Christina Skovs roman "Den, der lever stille" - nemlig at der fortælles fra barndom og ungdom i 1970ernes og 1980ernes parcelhusmiljøer, hvor velstanden nok var på vej op, men rammerne snævre på flere planer - hvad især børn og unge med sind og personlighed, der hurtigere end de fleste andre, stødte ind i disse grænser.

Er dog ret spændt på at se om Morten Ramsland vil blive omfavnet af samme "lovestorm" som de to kvindelige kolleger, hos de mange midaldrende, kvindelige læsere og ikke mindst hos de kvindelige bogbloggere, og ditto journalister, der laver podcasts m.m.!

Kan ikke forestille mig andet end at denne bog vil afføde mange tanker hos mig selv, den er allerede godt i gang, der er lavet en del blyantsstreger og post-it lapper er sat ind, og dette indlæg blev markant længere og anderledes end forestillet, så flere indlæg om denne bog forventes at følge, senest når den er læst færdig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar