Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

mandag

"Højhedsideer"



Ca. år 1913-14. Tre pæne børn. Piger med kridhvide, stivede blondekraver og fine sløjfer i håret. Hele, nypudsede sko kan ses på de små. Drengen har sågar en bamse i armen - endnu inden de berømte Steiff- og Teddy-bamser blev hvermandseje for de, der havde råd (og han fik aldrig råd til give bamser til sine egne syv børn).

Alt er så pænt, ordentligt, og mon ikke de fleste med kendskab til tiden vil mene at disse tre børn ikke er fra en fattig familie? Men nærmere en velstillet, lidt "fin" familie? For oven i at have råd til at klæde børnene så fint og give drengen en hypermoderne bamse, så var der også vilje til og råd til at lade børnene fotografere hos fotograf, så vi kan beundre dem i dag.


Billedet her er fra ca. samme tid. Huset højst 10-12 år gammelt. Alt er så pænt. Piberne er af porcelæn. Cyklerne ser nye ud - herrecyklen har endda lygte - hvor mange havde mon cykler på denne tid? Der er opsat hår, og de unge kvinder har hat på. Der er blondegardiner og potteplanter i vinduerne.

De to unge mennesker yderst til højre, mine oldeforældre, fik i alt tre børn. Da den mellemste, en pige født 1910, knap 20 år senere blev indlagt på "Østifternes Aandssvageansalt" Rødbygaard, 1932-36, står der bl.a i hendes journal:

"Hjemmet (...) præget af små økonomiske kår"

" - hun har nogen vrangforestillinger - visse højhedsideer".

"- en del højhedsideer - "fin dame".

Desværre står der ingen eksempler på hvordan det har givet sig udtryk i hendes adfærd, hvad hun har sagt, hvad hun har gjort.

Det kan have været entydige vrangforestillinger - fantasi - indbildninger, som også i dag ville give mening i forhold til datidens meget rummelige diagnose "åndssvag".

Men disse "højhedsideer" kan jo også have været indbygget i hendes personlighed, som naturlig konsekvens af at være født ind i et velstillet miljø og at have tilbragte sine tidlige barndomsår i det, og den adfærd, der ville have naturlig, og helt normal, hvis hun fortsat havde levet i det miljø, kan have virket som vrangforestillinger for de, der ikke kendte til familiens velstillede, tidlige år.

Det gjorde vi, deres efterkommere, ikke, før mange, mange år efter at alle tre børn forlængst havde levet deres liv til ende.

Men de havde faktisk trygge, lykkelige år.
Først.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar