Under juletræet lå gavekort til den lokale garnforretning. En af julenætterne drømte jeg om en blå/hvidmeleret sweater, som jeg ville have det enormt godt indeni. Med drømmen på den indre nethinde besøgte jeg garnforretningen. På hylden lå "Ylle" fra firmaet "Järbo", som jeg tidligere havde set i netforretninger uden at være imponeret, mildt sagt. Men som det lå der på hylden vidste jeg med det samme at dét var perfekt til drømmesweateren.
Forretningens ejer havde "Ankers cardigan på", og jeg var vild med ribsegmenterne på bærestykket, og da der også var en opskrift på en "rigtig" sweater var beslutningen nem. Havde aldrig set det design før, kendte ikke designeren, og aldrig set den strikket op i andet end på opskriftens billede.
Nu er den færdig. Aldrig har jeg strikket en sweater på så kort tid og så målrettet (gik først i gang for nogle uger siden, for der lå andre ting øverst i bunken der skulle laves først!), og jeg har elsket hvert et minut med den sweater i hænderne. Nu er den i vaskemaskinen, men jeg elskede at have den på fra første gang jeg prøvede den i morges.
Trods alt er flere af dogmerne for sweaterstrik overholdt, ærmerne er lange nok (måske endda for engangs skyld for lange!), bullen er lang nok, og der er strikket på p. 4, så den er vamset uden at jeg p.g.a. sweateren får form som en mumitrold... - og farven præcis som i drømmen, perfekt til kommende vandreture ved stranden og på den planlagte ferie ved det tyske vadehav.
Der er endda formentlig nok garn tilovers til at lave en "Ankers hue". Perfekt, for noget på ørerne når jeg går ved havet er uundværligt det meste af året!
Jeg har straks bestilt garn til en sweater mere - i Garnudsalgs Højlandsuld (en skøn "gemmesig"-farve, der hedder "Skovbryn" og mohair til - "Søgræs", som forhåbentlig passer til og giver lidt lys til den mørke skovgrønne), og jeg glæder mig vildt til at strikke i denne kombination, der vil blive noget så blød.
Men da sweateren også findes i en unisex juniormodel, er der også bestilt garn til en sweater til sønnen, som ellers ikke vil have mors hjemmestrik. Til ham er der bestilt Garnudsalgs Linwool og Superfine Alpaca, i gule/gyldne nuancer - for det er hans yndlingsfarve, siger barnet med det "farvesvage" syn. "Deuteranomali/grønsvag", kaldes det også - hvor gul er en af de farver man kan føle sig helt sikker på at se, som alle andre.
Måske det er derfor at sønnen, og hans bedstefar, der har samme syn, har valgt gul som yndlingsfarve. I hvert fald prøver jeg at efterkomme ønsket med en kombination af en blid nuance, der hedder "Marehalm" og blandet med en tynd tråd i en lidt mere påtrængende gul/grøn, som forhåbentlig bliver en god blanding. Glæder mig da bare SÅ meget til at få fingre i garnet og flere Anker-trøjer på pinden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar