Sønnen og jeg afsluttede "Harry Potter og Fønixordenen" (nr. 5) i går. 841 sider - og en halv, læst højt. Og hvilket drama vi har været igennem. På side 820 står et for mig uforglemmeligt citat:
"Madam Pomfrey havde fortalt dem, at tanker kunne efterlade dybere arvæv end noget som helst andet i verden, men efter at hun var begyndt at smøre et tykt lag af Dr. Nænsoms Glemselsbringersalve på, var der sket en forbedring."
Ja, tanker - i denne sammenhæng, som fysiske fangarme, der udgår fra løsrevne hjerner, der opbevares i et væskefyldt kar - kan efterlade dybere arvæv end noget som helst andet... - nogle tanker er det vigtigt at huske på, trods arrenes dybde og smerte, men også at lade dem være i fred af og til, så livet kan fungere ved siden af. Andre tanker er der ingen tvivl om at man gør klogt i at smøre med Dr. Nænsoms Glemsesbringersalve.
Et perfekt billede på de to retninger, der dominerer det psykoterapeutiske landskab i øjeblikket - den dybtegående terapi hvor fortid og begivenheder nærstuderes, kontra den metakognitive terapi hvor fokus på nuet trænes! Er tilhænger af begge retninger, der har hver sin funktion og styrke i hver sit tilfælde af terapeutisk behov.
Nr. 6, "Harry Potter og halvblodsprinsen" er straks påbegyndt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar