Træghed

Nyeste version af bloggers app virker ikke efter hensigten. Det komplicerer blogning væsentligt, til trods for den nye smartphones fortræffeligheder! Blogningen er derfor ramt af træghed.

Læsningen af bogen "Fokus" er også ramt af træghed. Det var svært og derfor tungt at komme igennem kapitel 10, "Empatitriaden". Dele handlede om læger og empati - og mangel på samme som følge af skolingen og den ofte barske hverdag, hvor empati skal dyrkes bevidst for at blive holdt i live - uden at blive så stor så den umuliggør arbejdet.

Læsningen af "Things the grandchildren should know" af musiker og sanger Mark Oliver Everett flyder anderledes nemt, til trods for dens smertefulde indhold. Den læses som "frakkelommebog", d.v.s. der læses små bidder i den ventetid, der oftest indfinder sig ved afhentning af sønnen. Er midtvejs og nået til hvor gennembrudet med albummet "Beautiful Freak"sker for alvor, og der lyttes opmærksomt til det her.

Ved afhentningen i går fandt tankerne vej tilbage til "Fokus". For tanken om hvorvidt lærere. pædagoger og pædagogmedhjælpere som læger også kan få ændret deres empati ved den daglige omgang med børn, indfandt sig. Mon ikke også empati kan slides ned af uformåenhed (som følge af manglende uddannelse og ro til fordybelse og refleksion) og utilstrækkeligt antal hænder (og varme hjerter)? Det kan man godt se tegn på.

For der var to børn jeg gerne ville have taget i min favn, fordi ingen andre gjorde det, og bragt med hjem til varme og hygge og total opmærksomhed indtil de faldt til ro og blev trygge igen.

Samtidig lød Tove Ditlevsens smerteligt smukke digt i mit indre, hvor de første linjer lyder:

Mit hjerte elsker alle de umuligste børn, 
de som ingen holder af og ingen kan forstå. 
Lyvebørn og stjælebørn og løftebryderbørn, 
de som alle voksne folk er meget vrede på.

Eller hør hende læse det selv her:

Hvilket igen bringer mig videre til at der i det nye salmebogstillæg "100 salmer", som der arbejdes med i bloggerens arbejdstid, er et digt af netop Tove Ditlevsen, "Nu sænker Gud sit ansigt over jorden" (oprindeligt "Forårsnat" i digtsamlingen "Pigesind"), med en meget smuk og let lært melodi af Lisbeth Eilrich Iversen. En ny yndlingsaftensang på min private liste.