I morgen læser sønnen og jeg det sidste kapitel i "Harry Potter og fangen fra Azkaban", tredje bog i serien, færdig, og vi skal se filmen.
Det er svært - og ligegyldigt - at afgøre hvem af os der glæder sig mest...!
Men det kommer bag på mig at jeg er blevet så fanget af universet. Gid det var mig, der var vokset op med Harry Potter-universet. Min generation havde "Den uendelige historie", af Michael Ende. Også fantastisk, men så ganske anderledes.
Harry Potter er på sin helt unikke måde en spejling af den kendte hverdag for de fleste børn, og med magien inviteres man ind i en fantasiverden, men med en omfattende psykologisk dybde uden at børnene opdager det.
Jeg kunne f.eks. godt have brugt at kende til en "Boggart" og "riddikulus"-besværgelsen da jeg var barn og teenager. Potter-universets udgave af at forestille sig folk, som man er nervøs/bange overfor, uden tøj på! Denne her er blot endnu sjovere og psykologisk mere raffineret og dybdegående, vil jeg mene.
Der er ingen illustrationer i denne udgave. Alligevel har sønnen opmærksomt slugt hvert et ord, og kan referere hvad vi har læst, - også dagen efter. Mon han får lyst til at læse nummer 4 også?
Vi har denne gang læst i udgaven fra 2014, udgivet på dansk i 2015, med forsideillustation af Jonny Duddle, af hvem vi tidligere har nydt at læse "Familien Søstærk"-bøgerne. Hans Harry Potter-forsideillustration var uimodståelig for denne læser. Jeg kan virkelig godt lide hans udtryk - streg og farvevalg. Gid pengene rakte til at købe alle de andre fra ny i denne udgivelse - bare for at have hans flotte forsider!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar