Energien rakte ikke til ophold denne weekend, og søndag formiddag kalder lønarbejdet for første gang i lang tid, pga sygeperioder og ferie.
At være utryg ved at starte på arbejde gør ikke savnet af den mest elskede og beroligende plet på jorden mindre.
Det er nærmest magisk at være på det sted og at gå rundt og opdage nye beboere og hilse på de kendte.
Som hende her, den store flotte hvepseedderkop, der nok spærrer en sti, men i al sin skønhed og fascinerende adfærd har vores fulde tilladelse til at sidde lige præcis det sted hun selv har valgt.
Jeg glæder mig sådan til at komme hjem og se om hun stadig er der.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar