"Den gamle hæklenål" - og handler om min passion for hækling.
Siden barndommen, måske var jeg 7-8 år da jeg lærte det, har jeg hæklet. Jeg lærte det af min farmor, der hæklede meget.
Absolut mit yndlingshåndarbejde. Jeg er også pænt god til at strikke, og ved hvordan man vender en symaskine rigtigt... - og en anelse om vævning på håndvæv.
Men intet slår hækling. Derfor skal denne passion have sin egen kategori nu.
Overvejede en Instagram-konto til det, men som det system køres nu, er der ikke mange muligheder for at bygge noget op, eller blive del af et fællesskab, for kontoen vil simpelthen ikke dukke op i andres feed, bla fordi jeg ikke hopper på "reel-bølgen". Ord og fotos, dét holder jeg af, så det bliver denne, formentlig primært usynlige, blog, som jeg fremover bruger til at fortælle om og dokumentere min hækling.
Det her er min gamle hæklenål, og det er den jeg har hæklet allermest med:
Og allermest har jeg hæklet hvide og ecru-farvede blondeduge, efter tyske og franske opskrifter, som denne yndlingsmodel fra DMC:
I løbet af det seneste år, siden fysiske stresssymptomer for alvor blev en del af min hverdag, har farver overtaget mit hækleliv.
Første store tæppeprojekt blev lavet til et familiemedlem, der ønskede sig et regnbuefarvet stjernetæppe. Mønsteret er "Star of Wonder" af min yndlingsdesigner Helen Shrimpton:
Billedet herunder er et nærbillede af nogle af alle de skønne masketyper, der giver den lækreste tekstur til tæppet, og som er så karakteristisk for Helen Shrimptons designs:
Så lægende og livsglædefyldt det var at dykke ned i de livlige farver og udfordrende masker.
Hækling er healing for mig, fordi det på en gang er selvforglemmelse, visuel glæde, taktil nydelse, system og tydelig orden, direkte adgang til den jeg engang var - i alle hæklende aldre, og dertil ender min hækling oftest med at blive til et brugbart stykke tekstil.
Elsker, elsker, elsker hækling...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar