Ugen 19-23. april 1999 skrev jeg en serie klummer til Fyens Stiftstidende, i en serie kaldt "Frit ord" hvor øens skriveglade læsere fik lov at dele hvad end de havde på hjerte.
Jeg havde følgende på hjerte torsdag den 22. april 1999:
"Livskvaliteten er vigtig"
Livskvalitetsdetektiv! Det er min titel! Okay, jeg indrømmer at den er hjemmelavet. Dels fordi jeg har dårlig erfaring med den titel, der hører til mit lønarbejde, dels fordi jeg selvfølgelig mener, at den er rigtig.
Jeg tjener de fleste af mine penge ved at gøre rent på en skole. Rengøringsassistent! Desværre har indtil flere allerede nu smidt avisen langt væk i ordløs afsky. Andre nøjes dog med at lade blikket glide videre, og bilde sig ind at "Frit ord" slet ikke eksisterer i dag. Men så er der forhåbentlig også nogle, der har en fair chance på lager og tænker: Nå ja, men det er vel også en slags mennesker?
Rengøringsassistent! Eller "bundpersonale", som en kommunalt "top-ansat" (!) odenseaner engang så "respektfuldt" omtalte os. Nummeret før de virkelig afskyelige. Jeg har flere gange oplevet medmennesker snurre rundt på en tallerken sekundet efter, jeg har svaret på hvad jeg laver (altså, hvordan jeg tjener mine penge). Og så kan rygge faktisk også være at foretrække.
Men jeg tilstår da gerne, for åben avis, at det ikke var dét jeg drømte om, da jeg var en lille pige. Og det er heller ikke, hvad jeg drømmer om resten af mit "arbejdsliv" skal indeholde. Men penge skal tjenes, den mentale frihed i dette job er livgivende stor, og så er en skole faktisk er ret godt sted at detektivere efter livskvalitet!
Som når en pige størrelse 1. klasse, der har glemt sine handsker, på vej efter dem smider sig på gulvet, fordi jeg lige skal se den nyeste øvelse, hun har lært til gymnastik! Eller når en storesøster på ca. 10 år af somalisk herkomst, der ikke kan finde sin lillebror, giver mig hele sin livshistorie, mens vi leder efter ham, helt nøgternt - men aldeles hjertegribende! Eller når den nye lærer pludselig kommer stormende med desperation malet i øjnene: "Jeg kan ikke finde mine nøgler!". Jeg kan række hånden frem og spørge: "er det dem her?" Og en sten så stor som Damestenen, falder fra hans hjerte!
Vel får jeg kun ca. 92,- kr. i timen, men livskvalitet - dét er der!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar