Den første bog

Det her syn vakte en erindring om den første bog jeg lånte på den nybyggede skole, hvor min far blev skolebetjent i 1978. Søhusskolen hed den, den ligger i Odense Kommune, og blev bygget nær et vådområde ved kanalen og nogle vidunderlige enge, der var fyldt med dyre- og planteliv de første år.

Vi, der boede der som de første nybyggere, så dagligt mange harer og forår og sommer vrimlede det med de dejligste frøer. Ja, denne mor var også vild med frøer som barn!

Jeg fik lov at hjælpe bibliotekaren med at gøre bøgerne på biblioteket klar til udlån, inden skolen skulle åbne. Den gamle følelse af overvældende glæde og stolthed jeg følte ved at blive vist denne tillid, fylder mig, når jeg skriver disse ord.

Bibliotekaren valgte en billedbog, som jeg måtte låne med hjem - selvom biblioteket slet ikke var åbnet endnu! Jeg var revnefærdig af stolthed, også selvom emnet faktisk slet ikke interesserede mig... - jeg læste den dog af og i ærefrygt over at være udvalgt til at måtte låne en bog!

Det var en børne-fagbog om naturen, om at gå ud og opdage naturen, og om hvad man finder i naturen. Jeg husker præcis hvordan den så ud, og synet af min egen 7-årige søn med sit nye fiskenet i hånden ved den lokale frøsø triggede mindet om den bog.

Med det minde fulgte også erindringer som jeg nu, så mange år efter, godt kan afsløre... - ganske ofte fik jeg nemlig lov til at gå på skolebiblioteket fredag eftermiddag, når alle øvrige ansatte havde forladt skolen.

Så lånte jeg præcis de bøger jeg havde lyst til at låne, uden at stemple dem ud, læste intenst i weekenden, og så gik vi tilbage med dem søndag eftermiddag - eller min mor tog dem med, for hun var som leder af rengøringen på skolen, den første der mødte mandag morgen.

Og faktisk fik jeg også lov til at gå på skolebogsdepotet og låne derfra, også... - og at kopiere ekstra opgaver...

Glæden, der fylder mig ved tanken om dette, følelsen af total tryghed når jeg listede rundt i det tomme, og rungende stille skolebibliotek, og fandt en krog hvor jeg kunne sidde og læse i de fredeligste evigheder (sådan føles det jo som barn), hvor ingen kunne se mig, er så velgørende.

Dén glæde skal huskes og dyrkes. Der var jo faktisk glæde i mit liv som barn, selvom den var meget, meget stille og hemmelig...