Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

torsdag

Fornyet Nag Hammadi-passion...

Deltog i foredrag ved Hans-Jørgen Høinæs om keltisk kristendom.
Deltog i foredrag ved Søren Giversen om Nag Hammadi-skrifterne (også kaldet "Dødehavsrullerne").
- for ca. 20 år siden...
Begge store personligheder, og blev begge gange så dybt grebet, som ved ingen andre emner.

Interessen for netop disse emner bliver ved med at fylde sindet. Igen og igen.

Sorgen over aldrig at kunne få taget den der uddannelse, der ville kunne gøre at man kunne fylde sit liv og virke med den største interesse af alle følger med. Og samtidig bliver koncentrationsbesværet ved med at tømme sindet...

Som to bølger, der hele tiden vælder ind over hinanden i en stadig kamp.

Midt imellem de to bølger skal hverdagslivet leves. Hus, mand, barn og job - i konstant skiftende prioriteringer, hvor jeget også skal finde en plads i ny og næ...

Men er lige nu midt i en powerfuld Maria Magdalene-bølge, som formentlig blev aktiveret af at købe og begynde at læse Dan Brown og Charlotte Rørths nye bøger samtidig - og at se et smukt, hæklet tæppe af yndlingsdesigneren Helen Shrimpton med navnet "Rosslyn" (inspireret af de feminine former i det af skotske kapel, som Dan Brown gjorde berømt i sin gennembrudsroman "Da Vinci Mysteriet").

Bruger hvert et ledigt øjeblik på at se og høre dokumentarer om emnet på YouTube - og pludselig, da jeg ledte efter noget andet, stod jeg med de gamle fotokopier fra Søren Giversen i hånden - både Mariaevangeliet og Thomasevangeliet.




Bøger med og om Nag Hammadi-skrifterne er på ønskesedlen.
Øverst!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar