Beskrivelsen af hvordan drengen Henry fryser til is indeni, inden han er fyldt 5 år, viser hvorfor der skal eksistere skønlitteratur.
Det er længe siden jeg har mødt skønlitteratur, der er så levende i betydningen at den har så mange forskellige udtryk, dybder, tempi, farver, nuancer - og til tider endda også noget sort/hvid nøgternt.
Nok ville en håndbog i børnepsykologi kunne fortælle om de samme mekanismer, der fryser den lille Henry til is indeni, men intet overgår en beskrivelse som den Katrine Marie Guldager leverer i denne bog, med denne foreløbige kulmination.
"Ulven", side 166, af Katrine Marie Guldager, udgivet af Politikens forlag - læs den!
Er også selv frosset lidt til is i dag (omend det er ganske andre omstændigheder, men formentlig samme grundlæggende psykologiske mekanisme - ikke bare kold men direkte afbrudt relation) p.g.a. ventende møder på den private front - og dagens tur til tænketræerne var samtidig i det mest våde, grå og triste vejr november overhovedet kan byde på.
Planer for kommende fridage med sønnen er derfor lagt, så hygge, varme og egen- og sønne-omsorg (altså omsorg for søn, ikke usund søn-for-mor-omsorg...!) kan forventes i rå mængder i nærmeste fremtid, endda flere dage i træk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar