Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

lørdag

Nuancering

Læser denne bog for at blive klogere på skabningerne, der går under betegnelsen "menneske".

Skal lige love for at denne bog nuancerer og perspektiverer grundigt og ud fra nyeste viden på området.

Fakta illustreret med sprogbilleder og eksempler, så det bliver til brugbar viden, som gør indgangen til at omgås små og store mennesker langt bredere.

Møder udtrykket "miljøsensitiv" første gang, og begrebets indhold giver mening i en grad så øjnene fugtes af sorg over at så dyb forståelse af menneskers forskellighed ikke fandtes da man selv var barn, samtidig med at man glædes over at den findes nu, hvor ens eget barn (og alle de andre, der er børn nu) har brug for at møde den.

En tiltrængt dybdegående og dermed grundigt forklarende bog om begrebet "særligt sensitiv", der desværre er blevet udbredt i en noget forenklet og dermed misforstået grad.

Med denne bog ser det ud til at man kommer ned i en ganske anden og langt dybere forståelse af hvad der menes med begrebet og hvad det kan og bør bruges til.

Læser langsomt videre. Langsomt fordi der er virkelig megen viden at indtage og fundere over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar