Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

tirsdag

Megadot...

Det her er lidt vildt! Prik-til-prik, op til 1000 i hver tegning, stort format - og hvad der er endnu større og vildere: det er superhelte! Fra sønnens yndlingsunivers. Han førsøgte virkelig at tegne selv... - men når man kun lige er 6 år, så er det altså helt ok at det er en anelse uoverskueligt at løse den selv!

Og det var hellere ikke meningen. For den er simpelthen købt til min egen fornøjelse - som mindfulness-øvelse kombineret med den tilbagetagning af retten til delvist at leve i en fantasiverden, som blev berørt i et tidligere indlæg. 

Nemlig retten til at have et sted inden i sig selv, der ligner en ca. 12-årig nørdet fantasy- og cartoon-fan, selvom man i den ydre virkelighed faktisk er en 45-årig mor, der sidder og lytter til Trille, der synger "Lille sol".

Mennesker kan altså have mange nuancer, der for andre kan se sære ud, men som indefra oplevet hænger fuldstændig perfekt sammen.

Hver tegning er klargjort fra forlaget til nemt at kunne rives ud, og sønnen får selvfølgelig tegningerne og må tegne og male videre på dem alt det han vil. Ligesom han gerne må starte dem alle op og tegne så langt han vil. Man er vel først og fremmest mor!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar