Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

mandag

Introvertkonsekvenser

Måske en af de vigtigste bøger, der nogensinde er skrevet - i hvert fald for mig.

Endnu vigtigere er den "stille revolution" som bogens forfatter, Susan Cain, har sat i gang i sit hjemland, USA.

Udsnittet på nedenstående foto er fra forsiden af den danske oversættelse af bogen.

Men hvordan overbeviser man et introvert barn om at der er en styrke i at være introvert, når grundpræmissen man møder hos alle er at den ekstroverte adfærd er den rigtige - for den er fortsat grundlaget for al skolegang, den er fortsat forventningen hos alle der møder et 6-årigt barn, og man ser så tydeligt skuffelsen - som endda nogen gange udtales højlydt - når barnet ikke lever op til forventningerne.

Barnet ser det også. Føler det dybt. Og konkluderer. Rigtigt. Men forkert! Til dyb skade.

Det er nok først nu ved at dæmre for alvor - at der her er en umådelig vigtig kamp at kæmpe, dag for dag, ude og hjemme og helt inde i egne tanker, og i den nyvundne, enorme, hjerteskærende bevidsthed om barnets refleksioner og konklusion og konsekvenserne. Der skal gribes ind.

Og der skal læses videre, der skal observeres og rumles over passende punchlines til at sende ud i verden, når selv-, barn- og generel introvertsbeskyttelse er påkrævet.

Bogen her skal læses færdig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar