"Den indre jul er en stemning"

For mig er der to slags jul. Den ydre jul og den indre jul. Den ydre jul med nissehuer, julekagebageri, indendørs granduft, flitter, glitter, bjældeklang, stjernedrys, nevøens meterlange ønskesedler, bonusniecernes ditto og alt det andet, som alt sammen er dejlige ting, må gerne være her. I december. Men helst ikke ret meget før.

Med den indre jul er det anderledes. Af årsager, jeg ikke kan finde frem til, lister længslen efter den ind i mig allerede, når de første gyldne blade kommer dansende på en lun efterårsbrise. Den indre jul er for mig en stemning. Den helt særlige stemning, der kan opleves, når 24. december glider over i 25. december: julenat-stemningen.

Hvor umoderne og naivt det end måtte lyder, så er det en stemning, hvor ordet "hellig" virker som forstærker og fordyber af ordene "ro, stilhed og fred", som var ordet selv en strålende juleengel, hvis vinger spreder sig ud over og under én og betingelsesløst luller sårbare såvel som sårede menneskesjæle ind i velsignet juleenglestemning.

Og der findes en ganske effektiv metode til at komme ind i den stemning, uanset kalenderens dato: ved at lytte til musik.

Musik skaber rum i rum. Går man ind i et rum og sætter musik i gang, så ændrer man rummet. Lydbølgerne fra musikken bygger en anden stemning end den, der var før. Som en stødpude mod verden. Som en ekstra skal at gemme sig bag for en stund. Eller som favnende englevinger...

Og vi er heldigvis mange der er så privilegerede, at uanset hvordan resten af verdens mennesker end ter sig, så kan vi gå hjem, lukke vores dør og med musik skabe vores egen fred, hvor vi kan puste ug og ånde ind på ny.

Hvilket "stemningsrum" man ønsker sig i sit fysiske rum afhænger af årstid, af egen sindsstemning, af anledning, af ydre eller indre begivenheder, eller af om man skal dele rummet med andre mennesker. Og nogle gange er stilheden den bedste.

Men musik kan noget mere. For nogle gange er det, som om disse musik-rum har dimensioner, som det fysiske rum ikke har i sig selv. Som om man med tanke og/eller følelse får adgang til minder, til stemninger på andre tider, andre steder. Som om man løftes ud af nuet, og bæres af tonerne på tværs af logik lige lukt ind i noget helt andet end det, man egentlig befinder sig i.

I dette tilfælde stemningen af "den indre jul". Og derfor har jeg en meget hemmelig (!) aftale med mig selv om, at når efterårsferien er slut, så må jeg gerne helt diskret liste cd´erne fra nederste hylde frem, plotte hovedtelefonernes stik i og lade mig transportere på toner til den savnede indre juls stemning.

Dette år er der især to cd´er, jeg har lyttet meget til. Den ene er med en sopran og 12 mænd. De 12 mænd er klassisk skolede sangere, og deres sangstemmer spænder over de samme toner som et traditionelt kor med både kvinder og mænd. Så nogle af de 12 mænd synger kvindestemmer, og de lyder som kvinder. Vidste man ikke bedre, kunne man tro, at det var kvinder, der sang.

Når tonerne fra den cd klinger, så emmer det af nænsomhed, lydhørhed og ømhed. Hver eneste tone sættes i verden og indpasses og afstemmes til sine artsfæller med største omhu. Hvad der almindeligvis forbindes med feminine kvaliteter. Men for at kunne gør dét kræves viljestyrke, ihærdighed, disciplin, præcision og særdeles god fysik. Hvad der almindeligvis forbindes med maskulinekvaliteter, og som er altafgørende for at få en gruppe til at synge rent struktureret uden instrumentalt medspil.

Så bag det feminine udtryk ligger en tilsvarende portion maskulinitet. Den kombination kræves af alle sangere, uanset køn.

At lytte til denne cd minder om, at der findes mennesker, der kan, tør og vil søge at opnå en unik balance mellem feminine og maskuline kvaliteter, hvorfra der også kan opstå noget tredje. Noget, der sætter skønheden i klangen i fokus. Noget, der sætter intensiteten i stemningen i fokus. Sammensat bliver de to ting en kraftfuld formidler af et evigtgyldigt budskab, hævet over den almindelige hverdags splid og bøvl mellem køn og alt hvad dertil hører.

Og så gør de det endda multi-etnisk. For musikken på denne cd er hentet fra så forskellige steder som England, Rusland, Tyskland, Frankrig, Amerika og Finland, og der er mere end en times musik med versioner af den evige historie om miraklet i Betlehem.

"Chanticleer" er ensemblets navn, Dawn Upshaw er sopranens navn, og hun er gæstesolist i denne sammenhæng. Cd´ens titel er "Christmas with Chantileer".

Den anden cd er af den slags, der giver lyst til at sætte sig godt til rette i sofaen, stikke fødderne ind under et lunende uldtæppe (der også har plads til tå-vipning når tonernes rytmer lokker til dét), og med en kop varmt et-eller-andet i hænderne. På udåndingen af et dybtfølt suk glider skulderen med kurs mod hvileposition på en tredje og anderledes bred skulder i sofaen, som man opslugt af musikken glemmer kun eksisterer i drømme!

Så er kunsten på et splitsekund at få rettet balancen op igen, når fejlen opdages (helst inden man spilder sine dyrebare dråber et-eller-andet), og i stedet læne sig bagud mod sofaens ryglæn, med blikket rettet drømmende ind i den kaminild, der danser tæt omslynget med cd´ens toner for det indre blik.

Noget træ, lidt lim, lak, metal og nylon kunstfærdigt sammensat af en ukendt, og her betjent af en særdeles kompetent herre. En kvinde, der trækker vejret dybt ind og former luften til lange ranker af skønne toner når den forlader hende. Så lidt og så enkelt kan give så stor en oplevelse.

Så tyst, så blidt, så nært, så smukt lokker guitaren stemmen frem af stilheden, hvor den gradvist folder sig ud og fortæller de valgte variationer af historien om miraklet i Betlehem. Om julenat, om den hellige time, om den indre jul. Kathleen Battle, der navnet på sopranen, der synger, Christopher Parkening er navnet på guitaristen. CD´ens titel er "Angels Glory".

Musik kan samle og skille mennesker. Nogle vil finde disse to indspilninger lige så fantastiske som jeg, og nogle vil finde dem aldeles utålelige. Nogle vil lade sig inspirere til egen videre tænkning af mine beskrivelser, andre vil synes, de er tåbelige.

Der er så utroligt mange faktorer, der spiller ind, når vi afgør hvilken musik, vi kan lide at lytte til. Så forskellige ting som uvidenhed og snobberi spiller ind såvel som minder og nysgerrighed.

Men begge disse cd´er slutter med det nummer, rummer essensen af den stemning, jeg kalder "den indre jul". En sang, som i sin levetid har ramt det bløde punkt i mange, mange menneskers hjerter verden over på kryds og tværs af alle former for smag og behag: Stille Nacht. Silent Night. Stille Nat.

Det renhjertede lille mesterværk, der blev sunget første gang i 1818 i den østrigske landsby Oberndorf. Skrevet af hjælpepræst Mohr og skolelærer Gruber, og skrevet i den vuggende tredelte takt, som siges at menneskets hjerte naturligt banker i.

Roen, stilheden, freden: Den indre jul. Om noget sted findes dén i netop denne kombination af ord og toner.

Glædelig ydre såvel som indre jul.