Lille sol

Endnu et loppefund blev gjort søndag. Pop for kor anno 1980, måske der er noget kirkens voksenkor kan bruge til almen sang- og flerstemmig træning.

En af perlerne er Trilles sang "Lille sol", som gik rent i dette moderhjerte da jeg tilfældigt hørte den sidste år. Dejligt at kunne spille og synge den selv også, og dermed endnu et ar mange eksempler på hvordan job og privatliv flyder sammen i et job som dette.

Selvindsigt for næsten 6-årig!

"Mor, jeg kan faktisk bedst lide at læse Anders And blade og Jumbobøger." Sagde sønnen.

"Ja, min skat. Det ved jeg godt." Svarede jeg, og gav ham et ekstra kram.

Og ved I hvad? Jeg kan faktisk godt forstå ham.

For det er virkelig nogle ekseptionelt dygtige historieskrivere der har været igennem årene og stadig er.

De pirrer faktisk også min fantasi, og jeg ved faktisk ikke noget bedre end at læse højt af en Jumbobog for sønnen!

Vi har dog ikke helt opgivet andre typer af bøger, og har lige hygget os med at læse den nuttede og charmerende "Dronning Sardin" af Kate Willis-Crowley, hvor han genkendte beskrivelsen af den typiske katteadfærd fra vores egen kat, og morede sig hjerteligt over at katten pludselig kunne tale, og at den oplevede en situation helt anderledes end menneskebarnet. Vi håber meget at de to andre i serien også udgives på dansk.

Og aner en tankevækkende tendens til at det er britiske forfattere, der kan ramme den barnetype, der vækker genklang her - og ikke danske forfattere. Hm!

Svar?

Hvorfor skriver man?

Og går skridtet videre hvor andre kommer til at læse det?

Og går endda skridtet dybere hvor man skriver privat i offentlighed?

47 sider inde i "De urolige" af Linn Ullmann dukker disse spørgsmål op.

Måske dukker der et svar op senere?

Eller bare noget der ligner et svar!

Britisk fællessang anno 1926

Fik en ny bog med noder. "Daily Express" Community Song Book, hedder den. Loppefund fra egen mor, betalt med meget få kroner, kan måske findes anvendelse i den gren af faget, der har med fællessang at gøre.

Bogens forord fortæller om en fællessangsbevægelse, der tog fart i England i 1926, og at denne bog blev udgivet i den anledning.

Fyldt med traditionel, britisk sang, egnet til fællessang.

Udgivet længe før den store danske alsangsbølge (som egentlig mere præcist var nordisk) opstod i starten af 2.verdenskrig.

De første øjekast i bogen fanger mange skønne sange, som siden også er blevet favoritter i Danmark, bl.a. takket være opblomstringen af folkesang i 70erne, hvor især de britiske øers sange blev populære herhjemme.

Det er primært klaversatser, der fylder bogen, og på de bagerste sider er der kanons og "rounds".

Harmoniseringen er knap så krydret som vi kan lide den i dag, men hvor er der megen glæde og nydelse at hente i de mange smukker melodier.

At bogen viser sig at være sjælden at finde antikvarisk, selv i England, understreger hvor stort et fund den bog er - man har været heldig!

Handicap?

At læse.

Min læsning er denne blogs tema.

Men hvad vil det egentlig sige at læse?

At genkende og afkode tegn, der kaldes bogstaver - som enten er printet på papir eller gengives i elektroniske medier, og forstå dem i den rækkefølge og sammenhæng de optræder.

Altså et system af tegn, skabt af mennesker.

Der findes i dag viden om at ikke alle har lige nemt ved at tilegne sig kunnen til at lære at afkode disse tegn. Nogen kan slet ikke lære det. Man kalder dem over én kam "ordblinde".

Man tillader sig endda at kalde det et handicap. Det at man har fået en hjerne, der ikke kan afkode et system som andre mennesker har skabt... - er det virkelig definitionen på et handicap?

Jeg ser frem til den dag hvor hjerneforskningen får kortlagt hvad de ordblinde hjerners styrke er. For der vil helt sikkert vise sig noget, som gør os andre handicappede i forhold til dem!

Bog-hopning

Der hoppes lystigt fra den ene bog til den anden, uden at nogen bog sådan for alvor bliver læst færdig.

Sådan er dette læseliv!

Det er for hårdt at læse om 2. verdenskrigs konsekvenser dag ud og ind i den ellers fremragende og gribende "Kvinden i guld". Der må andet til indimellem.

Samtidig kræver livet indsigt i hvilke årsager, der kan være til at det er hårdt arbejde for en stille, eftertænksom dreng at starte i skole. Derfor springes der imellem at læse om fænomenet SPS/HSP (på dansk kaldes det misvisende "særligt sensitiv", jeg kan bedre lide det norske udtryk "høysensitiv", som indikerer at der er tale om et spektrum - en skala og ikke om noget særligt) og om at være introvert.

Egne spekulationer og søvnbesvær gav anledning til at tage hul på "De urolige", af Linn Ullmann. Må umiddelbart kapitulere. Hvilket sprog. Hvilke billeder. Hvilke reflektioner. Har lyst til at læse det igen. Bare for den rene nydelse af sproget.

Fridag

Organisters faste fridag er oftest mandag. Det er også tilfældet her.

I dag bliver det respekteret. Taget helt alvorligt... - med morgenbrød fra bageren og et par nye, kulørte ugeblade!

Prøvede at undersøge hjemmefra hvilket blad, der har ugens bedste indhold til denne læser. Forbløffende svært. Forbløffende dårlige hjemmesider, overklistret i reklamer, der overdøver enhver mulig information. Info om ugens nye blade var det ikke muligt at finde. End ikke på bladenes facebooksider kunne jeg ca. kl. 8.30 finde opslag om indhold i mandagens nyudgivelser.

Det må kunne gøres bedre. Faktisk endte det med at det udelukkende var tanken om en friskbagt grovbirkes, der trak mig hen i den lokale kiosk... - hvor to blade fik lov at komme med hjem. Det ene fordi det er velkendt - det andet fordi det er ukendt!