Organisters faste fridag er oftest mandag. Det er også tilfældet her.
I dag bliver det respekteret. Taget helt alvorligt... - med morgenbrød fra bageren og et par nye, kulørte ugeblade!
Prøvede at undersøge hjemmefra hvilket blad, der har ugens bedste indhold til denne læser. Forbløffende svært. Forbløffende dårlige hjemmesider, overklistret i reklamer, der overdøver enhver mulig information. Info om ugens nye blade var det ikke muligt at finde. End ikke på bladenes facebooksider kunne jeg ca. kl. 8.30 finde opslag om indhold i mandagens nyudgivelser.
Det må kunne gøres bedre. Faktisk endte det med at det udelukkende var tanken om en friskbagt grovbirkes, der trak mig hen i den lokale kiosk... - hvor to blade fik lov at komme med hjem. Det ene fordi det er velkendt - det andet fordi det er ukendt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar