Den danske folkekirke har en umulig opgave: den skal rumme alle. Den har i mange år gjort det ved at fastholde søndagens højmesse som den ugentlige aktivitet, alle medlemmer forventes at kunne og ville deltage i.
Men kan man kun tro rigtigt hvis man kan forstå hvad der bliver sagt og sunget i kirken om søndagen?
Kan man kun være rigtig kristen, hvis man kan forstå ord?
Er tro og religion kun for intellektet?
Citat af organist Christine Toft kristensen fra bogen, side 39: "Det har i luthersk tradition længe været hævdet, at forkyndelsen primært er det umiddelbart forståelige ord i form af læsninger og prædikener".
Luther mente at alt i gudstjenesten skulle foregå på modersmålet, for at markere den direkte forbindelse mellem menneske og Gud.
Men med et spørgsmål, der måske hælder til den lidt krakilske side, så kan man spørge: mente han at man skulle kunne forstå ordene fordi de bliver sagt på ens modersmål - eller at man skulle kunne forstå hvad der bliver sagt? For det er der jo en afgørende forskel på...
Denne bog beskæftiger sig med demente, der er på vej til at miste forståelse af tale, sammenhænge, af selve ordene. Den kommer også omkring det mentalt handicappede menneske i bredere forstand, som har nogle af de samme udfordringer.
Det er på mange måder en rørende bog at læse. Den omsorg og det dybe ønske om at forstå, at møde og at give en kærlig oplevelse i kirkens rammer til disse mennesker, som denne bog formidler, rører dybt. Der er mange vigtige tanker, og mange konkrete forslag til hvordan man kan gøre det, og det hele er formidlet med stor refleksion, empati og faglighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar