Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

tirsdag

Velsignet søndag

Med gemalen på "kirkesanger-road-trip" i søndags. Han havde 3 gudstjenester. Drengen var på overnatning hos bedsteforældre. Jeg pakkede tasken med bog og hækletøj. Vi købte morgenbrød, kaffe og måltidssalat (dén var god!) med fra Aldi.

Første gudstjeneste tog jeg i bilen. I det dejligste langelandske solskin, med en af den slags bøger, der gør noget med mig, som gør at jeg ret hurtigt får den læst, i den ene hånd og Aldis bud på en cappuccino (desværre lige lovlig tynd og mælket) i den anden hånd.

Søren og Mette

Drengens læseudvikling går over stok og sten. Derfor er der investeret i nyt materiale til hjemmebrug - gode, gamle Søren og Mette, læsebøger og opgavebøger, første gang udgivet i 1985.


Der købes også andre bøger, brugte og nye, i lange baner, og der lånes store stakke bøger på biblioteket.

Han hygger sig med at lave opgaverne, den første bog blev færdig på få dage!

Serien "Læs og forstå", som vi forældre selv elskede at arbejde med i vores egen skoletid, havde været optimal til ham hvor han er nu i sin sproglige udvikling og interesse. Bøgerne genudgives dog til januar, og ih hvor vi glæder os!

Opdatering: "Læs og forstå" er nu tilpasset de nationale tests opbygning og viser sig at være umådeligt kedelige og ensformige at arbejde. De er kan på ingen måde anbefales mere, desværre.

onsdag

Mindfull aflæsning

Mindfull aflæsning er også en slags læsning.

Har rørt dej til rugbrød. Fra bunden, med surdej og udblødte rugkerner. Mel er vejet af på den gamle, fine mekaniske vægt, der fulgte med gemalen ind i ægteskabet.

Og at veje af på dén er ren mindfullnes.


I morgen skal brødet bages.

Overraskelseslæsning...

Det er overraskende så ofte jeg de seneste 2, snart 3 uger, har fundet det nødvendigt at læse i love og vejledninger angående folkeskolen.

Og det er overraskelseslæsning i den forstand at man bliver overrasket over at se hvor forskelligt lovens og vejledningernes ord kan tolkes og udføres i praksis!

Hvor er vi privilegerede i vores tid i modsætning til den tid hvor vores egne forældre stod med ansvaret - vi kan tænde den telefon vi alligevel har i hånden (ofte, i hvert fald!) og google det aktuelle emne, og "puf" så står lovens ord på skærmen og vi kan sige klart og tydeligt fra på vores børns vegne.

Hvis vi vil. Hvis vi tør. Og inden de tager skade. Forhåbentlig.

mandag

Tivustræning

Trang til udadrettet kommunikation kan - og bør fremadrettet - kureres ved indadrettet kommunikation = tivusering (og konstant, skarp træning i velovervejet blogning!).

I dag, på ugens faste fridag, tivuseres der lidt - og afprøves div. tegneteknikker.

My space

Læsning er at læse ord. Også på bluser. Sønnen fik øje på en bluse da vi handlede sammen sidst. Dén måtte han gerne få!



Netop de ord er et vigtigt signal fra ham - og alle de andre introverte drenge og piger derude. Og der er fortsat en kamp at kæmpe for at øge bevidstheden om at introversion bare er en anden måde at være på end den overdøvende ekstroversion - at begge dele er ok, men kræver lidt forskellig håndtering af hverdagen for at den fungerer!

Foreløbig har vi vundet kampen om alenepausen midt på dagen i skoletiden, som giver ham ny energi til at klare resten af skoledagen også.

"Oprindelse"

Kunne ikke lade være!

Så reklamer om den. Der lå en stak i det supermarked jeg susede igennem på min vej. Den lå til en god pris... 



Har et blødt punkt for konspirationsteorier - især når de handler om religion. Kan godt lide det der spørgsmål "hvad nu hvis..." - faktisk ligeså godt som dets modsætning:  "faktum er". Så jeg læser lidt af hvert af og til

En mester i "hvad nu hvis..." er Dan Brown, hvor endimensionelt hans sprog så end er, men det betyder jo bare at det kan opleves som at se en film når man læser bogen. Sådan er der mange bøger der er, og det må også have sin berettigelse. 

Er en lidt langsom læser, og tiden prioriteres primært til søn, mand og hjem. Men en god aften i fritidshuset blev brugt til at sætte i gang, og den fængede straks som de to andre af hans bøger jeg har læst, "Da Vinci Mysteriet" og "Engle og dæmoner". Måtte have fat i smartphonen for lige at se billeder af Guggenheimmuseet i Bilbao, der er centralt i bogens indledning, for det var jeg ikke lige opdateret på. Men wauw... - dét gad jeg godt besøge engang!

Men først er der en bog, der skal læses. Helt, denne gang, gerne!