Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

torsdag

Sammen om Tolkien

Læsning af "Ringenes Herre" er sat på standby.

For drengen vil have læst "Hobitten" højt.

De illustrede udgaver moren har, har fristet drengen, vi er gået i gang - med filmens billedbog, lånt på biblioteket, som medhjælp.

Når "Hobitten" er slut skal vi fortsætte med den store, d.v.s. "Ringenes Herre", siger han. Spændende om tålmodigheden rækker så langt. Men jeg læser den hjertens gerne for ham, og hellere end alene.

Historiemangel

Kigger på denne dame, med hvem man er beslægtet.

Fotoet er fra krigens tid. Manden blev eller var allerede ægtemand.

Hvad var hendes historie?

Relevans? Katharsis og egen skrivning. Relevant eller irrelevant - er ikke afgjort endnu.

Hvad fortæller billedet mon?

Bekymrende introduktion

Så ankom den første bog af professor i religiøse studier ved North Carolina - Chapel Hill, Bart Ehrman, i bloggerens postkasse. "Did Jesus exist?" er titlen.

Har hørt en del YouTube videoer med ham i ventetiden, der føltes så lang, og sprogtonen genkendes fra første skrevne ord. Den rummer en enorm faglig viden kombineret med en god, lettere skarpsleben lune, som det gør godt at lytte til.

Bogen starter med en introduktion. Den bekymrer. For bogen er skrevet på baggrund af at have fundet sig selv fejlciteret i en subkultur af faktabenægtere, der angiver at beskæftige sig med samme emne.

Essensen af introduktionen er at også universitetsfolk i USA oplever den strømning i tiden man kalder den "postfaktuelle", og som man også tydeligt ser her i landet i denne tid.

Viden og fakta har ikke længere den værdi og den betydning som den havde indtil for få år siden. Bredt generaliseret (vel vidende at der altid er undtagelser) hverken for presse, politikere eller den brede befolkning.

Derfor slutter Bart Ehrman sin introduktion med at konstatere at han intet håb har om at kunne overbevise nogen om noget, men tilbyder sin viden til den, der oprigtigt søger viden!

Ser frem til at læse denne bog, der udover at berige om både den samlede og den nyeste viden indenfor emnet, også vil øse af viden om den historiske metode der ligger til grund, og som er udviklet igennem mange hundrede år på universiteter verden over.

Det er voldsomt meget mere interessant end enkeltpersoners synsninger!

onsdag

Læseoptimering.

Der er mange slags bøger!
Dem jeg ikke vil læse.
Dem jeg måske vil læse.
Dem jeg gerne vil læse.
Dem jeg har brug for at læse.
Dem jeg SKAL læse (jobmæssigt).
Og så er der dem jeg er NØDT til at læse...
Det er dem jeg faktisk får læst.
Noget af det, der er blevet tydeligt for mig ved at blogge er, at der er mange bøger jeg gerne vil læse.
Og hvor få af dem jeg faktisk får læst!
Suk!
Der skal altså læseoptimeres yderligere.

"Årets gang"

En broget blanding af årstidssalmer er nu udkommet.

”Årets gang, 23 årstidssalmer af elleve digtere og elleve komponister”, udgivet af Unitas Forlag oktober 2015, redigeret af Holger Lissner, kr. 98,-. noteret med både melodilinje og becifring, og klaver/orgelsats under.

Denne samling er en fortsættelse af Holger Lissners arbejde med at samle salmedigtere og salmekomponister omkring en konkret opgave. Tidligere har kun salmedigtere været samlet til gensidig inspiration og kritik, denne gang har også komponister været samlet.

Da det er en udgivelse med salmer, og det langtfra er alle kirker der har klaver, eller hvor klaver må benyttes i gudstjenesten, må man som organist kunne forvente at satserne kan spilles på orgel, (og læres indenfor den tidsramme der er til forberedelse!) hvorfor ellers lave dem? Desværre er kun 9 af salmerne fuldt ud noteret i den traditionelle, firstemmige koralsats. Flere mangler enkelte toner undervejs for at blive til en spilbar, firstemmig sats, og man undrer sig over at de ikke bare er sat ind fra start? Andre satser har flere toner, og enkelte satser er det slet ikke muligt at spille på orgel.

Det undrer, fordi mange af komponisterne er uddannede organister, og fordi komponisterne samledes for at debattere opgaven. Har man ikke talt om noget så grundlæggende som at det skal være spilbart for organister? Jesper Gottlieb, der har sat noderne, bidrager selv med to vellykkede melodier, som begge er perfekt noterede og særdeles spilbare, så det tyder på at være et aktivt valg fra de enkelte komponisters side. Det er bare ikke frugtbart, set fra min orgelbænk.

Men hvordan er salmerne så? Nogle er dejlige! Jeg har prøvet efterårssalmen ”Byen er vågnet”, med en fællessangsgruppe, der straks elskede både melodi og tekst, og der er 7 andre jeg vil præsentere dem for igennem det kommende år. Hvad tekster angår glæder det mig især at der nu findes salmer der behandler efterår og vinter uden den tunge parallel til menneskets egen død!

Én salme bryder især traditionen, men på en så charmerende måde, så man må ønske at alle organister får adgang til klaver i gudstjenesten, nemlig glædesudbruddet ”Dette gavmilde liv” af Iben Krogsdal og Caroline Borello Lerche, dén kommer mit kor til at synge til foråret!

Desværre ser jeg en overordnet tendens i tiden til at overkomplicere både melodi, harmoni og sats. Man glemmer eller tilsidesætter kirkegængerens grundvilkår: at man skal kunne synge med første gang man hører salmen. Men samlet set er forsøget på at forny årstidssalmen i en vis grad lykkedes. 

Skrevet til fagbladet "Organisten.org", 2015. Nodebogen er stillet til rådighed for anmeldelse af "Organistbladet".

"Guds øje er en tordensol".

Guds øje er en tordensol.

Aros Forlag udgav i marts måned en samling af 64 salmer skrevet af digteren Simon Grotrian, sat i musik af 11 forskellige komponister. Samlingen udgives både som koralbog noteret med klaver/orgelsatser og melodilinje med becifring samt tekster, og som sangbog i håndstørrelse med melodilinje og becifring samt tekster. Bogen er redigeret af teolog Louise Højlund og komponist m.m. Jesper Gottlieb (der sammen med Grotrian i 2007 udgav samlingen ”Salmeregn”). Kunstneren Peter Brandes står for forsidebillede og design, som er yderst vellykket.

Når en organist får en sådan samling i hånden vil det afgørende spørgsmål for de fleste være om melodierne kan spilles på orgel. Det kan de. Der er ikke tale om traditionel firstemmig koralharmonisering hele vejen, men alt er umiddelbart spilbart, med undtagelse af to satser: nr. 11 skal lige tilføjes et par bastoner, og i nr. 55 vil nogen måske helst udelade sekstendelsnoderne. Nogle salmer er ganske tæt harmoniseret og kan med fordel spilles med melodispil, så man sikrer sig at melodien træder tydeligt nok frem.

Redaktørerne har haft som mål at få skrevet sangbare melodier til teksterne. Det mener jeg til fulde er lykkedes, selvom sværhedsgraden varierer. De af komponisterne jeg kender fra tidligere salmer har sprængt deres egne rammer og er gået nye, spændende veje, og de for mig ukendte komponister er alle berigende bekendtskaber, som jeg ser meget frem til at se mere fra. Der er stor variation i melodierne, selvom alle holder sig indenfor den genkendelige fællessangs ret faste rammer.

Man bør vente med at vurdere salmerne endeligt til man har mulighed for at synge dem, for der sker noget usædvanligt her når ord og toner forenes. De ikke bare smelter sammen, de folder sig ud til noget nyt, helstøbt. Af samme grund ærgrer det mig at redaktørerne har valgt at angive kendte salmemelodier som alternativ til nogle af de nyskrevne. Brugervenligt ja, men man får ikke den store, stærke oplevelse som ordenes sammensmeltning med de nye melodier giver, og som Simon Grotrians unikke digtning fortjener.

Og denne digtning er i sandhed unik. Digtning for sanser og sjæl. Det er digtning uden facitliste. Det bryder med den stil vi hidtil har kendt fra kirken, hvor salmedigtningen primært er for intellektet, og primært for de, der har en vis grad af forhåndskundskab, og som konsekvens heraf kan opleves ekskluderende.

Det store gennembrud af helt nye former for lyrik og musik, der skete fra 1960erne og fremad har formet alle de, der var unge på den tid og alle der er kommet efter. De har ord og toner med fra så forskellige universer som Beatles, Stones og Pink Floyd, og fra danske sprogsprængende digtere som Halfdan, Jæger og Inger Christensen. De har lært tekstanalyse, er bevidste om billedsprog, de vil gerne selv kunne deltage aktivt i deres egen læsning, både hvad sansning og tænkning angår, og facitlisten er ikke så vigtig. Og så vil de gerne have spændende, varierede lydbilleder til!

Måske er det på (høje?) tide at vi, der arbejder med gudstjeneste, kor og fællessang i kirken tager dét med i betragtning? At dem, vi i dag kalder de ældre, faktisk har dén bagage? Og denne udgivelse af moderne salmer er den mest helstøbte der endnu er udkommet, og den udgivelse der har potentialet til at imødekomme et usædvanligt bredt udsnit af såvel den nye gruppe af ældre, som alle yngre generationer.

Skrevet til fagbladet "Organisten.org". Nodebogen er stillet til rådighed for anmeldelse af "Organistbladet".

"Tolv af de bedste"

Samlingen ”Tolv af de bedste” er netop udgivet på forlaget ”Dansk Sang”. Samlingen er et udsnit af over 100 salmer, som salmedigteren Claus Præstholm har skrevet i løbet af de seneste ca. 15 år, og især 4 af salmerne er særligt vellykkede.

”Dåben er at fejre”. Båret af en velfungerende melodi af Erling Lindgren, der kan kunsten på en gang at komponere enkelt, genkendeligt og helt nyt, er det en helstøbt salme. Dåben forklares kort og præcist og en fint, nyt bud på en moderne dåbssalme.

”En kølig, frisk og svovlsart vind”. Denne tekst, som jeg først læste uden at forholde mig til melodien, ramte mig lige i hjertekulen. En meget stærk tekst som Hans Holm har skrevet melodien til. Generelt holder jeg meget af Hans Holms tone, men jeg må sige at lige til denne her skulle det efter min mening have været en helt anden type melodi, og Hans Holms fine melodi skulle have haft en helt anden tekst. De øvrige melodier Hans Holm bidrager med til hæftet fungerer fint sammen med teksterne.

”Vor Far vi be´r”, er en udgangsbøn, som tidligere har været udgivet af FRIK. Melodien er bygget op som vekselsang, men harmonisk gennemkomponeret, og gik rent ind hos den gruppe modne damer jeg har afprøvet den med. Til steder hvor man ønsker at forsøge sig med nye måder at holde gudstjeneste på, er dette et rigtig godt bud, som får mig til at ønske, at der kunne vokse en hel menighedsvenlig liturgi ud af dette vellykkede samarbejde imellem CP og komponisten Torben Aas Kjær.

”Vi må ind under kildernes skæppe”, er en salme der får mig til at udbryde JA! - det er dét vi må.  Denne salme slår en dør op, på én gang både imod starten på det hele og mod noget helt nyt, og jeg håber at CP fortsætter produktionen lige nøjagtig herfra, med salmens egne ord: i ”en nutidig stue, der er lys, og hvor rummet er lydt”, for måske er han en af de salmedigtere der kan hjælpe os med ”at se et oprindeligt lys”, som der også står i salmen. 
                                     
Melodien er en af de rigtig gode fra Jens Nielsens hånd, melodisk, sangbar og med et vovet, men virkningsfuldt nedadgående oktavspring midt i det hele. En melodi, der har den ”iørefaldenhed”, fremdrift og vovemod, der kan bære tekstens budskab ud over rampen.

Alle melodier er noteret med melodilinje og becifring, som altid hos Dansk Sang er det professionelt og brugervenligt sat op, og forlaget bør roses for at gå ind i arbejdet med at forny den danske salmetradition. 

Skrevet til fagbladet "Organist.org.", 2014. Nodebogen er stillet til rådighed for anmeldelse af "Organistbladet".