Guds øje er
en tordensol.
Aros Forlag
udgav i marts måned en samling af 64 salmer skrevet af digteren Simon Grotrian,
sat i musik af 11 forskellige komponister. Samlingen udgives både som koralbog
noteret med klaver/orgelsatser og melodilinje med becifring samt tekster, og
som sangbog i håndstørrelse med melodilinje og becifring samt tekster. Bogen er
redigeret af teolog Louise Højlund og komponist m.m. Jesper Gottlieb (der
sammen med Grotrian i 2007 udgav samlingen ”Salmeregn”). Kunstneren Peter
Brandes står for forsidebillede og design, som er yderst vellykket.
Når en
organist får en sådan samling i hånden vil det afgørende spørgsmål for de
fleste være om melodierne kan spilles på orgel. Det kan de. Der er ikke tale om
traditionel firstemmig koralharmonisering hele vejen, men alt er umiddelbart
spilbart, med undtagelse af to satser: nr. 11 skal lige tilføjes et par bastoner,
og i nr. 55 vil nogen måske helst udelade sekstendelsnoderne. Nogle salmer er
ganske tæt harmoniseret og kan med fordel spilles med melodispil, så man sikrer
sig at melodien træder tydeligt nok frem.
Redaktørerne
har haft som mål at få skrevet sangbare melodier til teksterne. Det mener jeg
til fulde er lykkedes, selvom sværhedsgraden varierer. De af komponisterne jeg
kender fra tidligere salmer har sprængt deres egne rammer og er gået nye,
spændende veje, og de for mig ukendte komponister er alle berigende
bekendtskaber, som jeg ser meget frem til at se mere fra. Der er stor variation
i melodierne, selvom alle holder sig indenfor den genkendelige fællessangs ret
faste rammer.
Man bør
vente med at vurdere salmerne endeligt til man har mulighed for at synge dem,
for der sker noget usædvanligt her når ord og toner forenes. De ikke bare
smelter sammen, de folder sig ud til noget nyt, helstøbt. Af samme grund ærgrer
det mig at redaktørerne har valgt at angive kendte salmemelodier som alternativ
til nogle af de nyskrevne. Brugervenligt ja, men man får ikke den store, stærke
oplevelse som ordenes sammensmeltning med de nye melodier giver, og som Simon
Grotrians unikke digtning fortjener.
Og denne
digtning er i sandhed unik. Digtning for sanser og sjæl. Det er digtning uden
facitliste. Det bryder med den stil vi hidtil har kendt fra kirken, hvor
salmedigtningen primært er for intellektet, og primært for de, der har en vis
grad af forhåndskundskab, og som konsekvens heraf kan opleves ekskluderende.
Det store
gennembrud af helt nye former for lyrik og musik, der skete fra 1960erne og
fremad har formet alle de, der var unge på den tid og alle der er kommet efter.
De har ord og toner med fra så forskellige universer som Beatles, Stones og
Pink Floyd, og fra danske sprogsprængende digtere som Halfdan, Jæger og Inger
Christensen. De har lært tekstanalyse, er bevidste om billedsprog, de vil gerne
selv kunne deltage aktivt i deres egen læsning, både hvad sansning og tænkning
angår, og facitlisten er ikke så vigtig. Og så vil de gerne have spændende,
varierede lydbilleder til!
Måske er det
på (høje?) tide at vi, der arbejder med gudstjeneste, kor og fællessang i
kirken tager dét med i betragtning? At dem, vi i dag kalder de ældre, faktisk
har dén bagage? Og denne udgivelse af moderne salmer er den mest helstøbte der
endnu er udkommet, og den udgivelse der har potentialet til at imødekomme et
usædvanligt bredt udsnit af såvel den nye gruppe af ældre, som alle yngre
generationer.
Skrevet til fagbladet "Organisten.org".
Nodebogen er stillet til rådighed for anmeldelse af "Organistbladet".
