Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

søndag

Emnet

Andre beskæftiger sig også med emnet.

F.eks. Information i denne weekend.

fredag

"Jeg mødte Jesus"

Kvinde rejser.
Kvinde besøger kirke.
Kvinde får vision i kirken - en spirituel oplevelse af at møde Jesus.
Livet forandret for altid.
Undrer. Søger viden, mulige forklaringer, håndteringsmetoder.
Skriver bog. Den læses af mange.
Holder foredrag. De besøges af mange. Måske endnu flere.

Også denne læser blev påvirket.
Især af beskrivelsen af glædesfølelsen.

Og dernæst kom tanken: "hvor er glæden - den glæde - i den folkekirke jeg både er medlem af og arbejder i?".
Og alle de mennesker, der gerne vil høre om dette møde med Jesus ved foredrag - hvorfor kommer de ikke i kirke og hører om ham?

Er der en sammenhæng imellem disse to spørgsmål?

Glæder mig allerede til næste bog fra Charlotte Rørths hånd.

Velgørende læsning

Revideret læsningskategorisering:

1, Fagrelateret læsning, d.v.s. noder, kristendom og fænomenet musik, som alle også har en privat vinkel.

2, Katharsislæsning - psykologi og familie/søskenderelationer.

3, Og nogen gange bliver de to kategorier bare for meget, og man trænger til noget velskrevet skønlitteratur, der vender blikket udad og gør perspektivet større.
F.eks. "Det hvide mørke" af Eva Maria Fredensborg - for anden gang.

Så fint og velgørende sprog at læse, så følsomt udviklet historie, så stemningsmættet uden at overstrømme læseren.

Romanskrivning med integritet. Det er hvad der trænges til nu!

Dejligt

Korsæson afsluttet.

Arbejdet fortsætter.

Der er bl.a. denne bunke at tage sig af.

Helt oprigtigt: dejligt!

Pyha!

Mange år som kunde hos Amazon.co.uk.

Aldrig fejl.

Aldrig udebleven vare.

Ventede denne gang 14 dage længere end lovet - med stigende nervøsitet...
- men den kom i dag. Pyha!

torsdag

Hilsen fra fortiden

Fik en bog i dag - købt antikvarisk.

Hilsen fra oprindelig giver til oprindelig modtager fandtes i. Fra bogens forfatter til en gammel ven, en enke hvis afdøde ægtemand havde bidraget til bogen med et citat.

Merete hed enken. Niels, havde ægtemanden heddet. Begge ville, som bogens forfatter, have været 80 år i 2007. Emnet for bogen er musikkens væsen.

Merete. Gift med Niels. Noget begyndte at dæmre... - jeg kender da de navne i forbindelse med musik... - jamen, hold da nu op - det kan da kun være min gamle klaverlærers enke!

Bogens emne lå netop Niels stærkt på sinde - musikkens væsen. Hvad er musik? Hvordan oplever mennesket musik? Hvad gør musik ved mennesker?

Og det er netop hvad denne bog belyser i essays og refleksioner.

Samtidig også et absolut livslangt hovedemne i mit eget læse- og musikliv. Men kendte underligt nok ikke til denne bog. Og så var det netop det eksemplar, som Niels skulle have haft hvis han levede, der landede hos mig.

Tilfælde eller budskab?

Forventningens glæde er usigeligt stor.

Der udkæmpes p.t. drabelige slag om pladserne i den aktuelle læseligeNU bogstak!

mandag

Lapper

Der bliver flere og flere lyserøde lapper i bogen, der pt læses i til arbejdsbrug: "Gudstjeneste fra kanten" - bønner, tekster, dialoger og gode (lune!) råd og ideer fra det kristne samfund på den skotske ø Iona.

Der er mange muligheder for at bruge teksterne til lægmandsgudstjenester eller til andre arrangementer i kirken, hvor et let, lyst og naturnært sprog er ønsket.