Langfart og længsel

Som barn af en skolebetjent, boende på skolens grund i tjenestebolig, med time efter time tilbragt i skolebygningen, som var det en del af eget hjem, OG med voksende interesse for at spille musik, tilbragte jeg mange, mange af barndommens timer i skolens musiklokale, sene eftermiddage og i weekender, i første halvdel af 1980-erne.

Husker for altid den overvældende lykkefølelse, der boblede op når nøglen var i hånden, jeg i lokalet og låsen drejet indefra.

Klaveret var altid målet. Og nodeskabet, der blev endevendt igen og igen. Noget af det bedste var et nodehæfte med simple klavertranskriptioner af Sebastians sange, der dukkede op i skabet midt i 80-erne.

Kendte ikke sangene, men lærte dem, og har senere fået fat i CDerne, og Sebastians albums fra 80erne er for altid flyttet ind i mit musikhjerte.

Kom især til at holde af Sangen om langfart, der tændte et spinkelt håb om at livet kunne være anderledes, et sted, derude, engang...

"Der er så mange havne/ude bag din horisont".

Elsker stadig den sang.

Og elsker mindet om hvor tryg og opslugt af musikkens vidunderlige verden jeg kunne være i skolens musiklokale. Min helt, helt egen verden, hvor ingen andre (endnu) forsøgte at forvrænge eller trænge ind.