(parallelt med Katrine Marie Guldagers Køge-krønike, er nået ind i bind 3, og fortsat lige overvældet over hendes fortælleteknik i netop disse bøger, mavesugende katapulteres man rundt imellem det overjordiske (og/eller det dybdepsykologiske?) og virkelighedsnære, det grumme og det smukke, og rundt og rundt og steder vinkler på tider, og det er så enestående en læseoplevelse!)
- og dette citat dukkede op, som sætter ord på den grundfølelse jeg synes jeg oplevede ved sommerens besøg i Hagenbeck Zoo i Hamburg, længe inden jeg kendte noget til historien bag.
Dette citat, skrevet sidst i 1800-tallet, udgivet på dansk i 1910, rummer dyb kærlighed og indsigt til alle levende væsner i en grad, som nu 100 år senere burde være en selvfølge for alle, der arbejder med alle levende væsner, men som det desværre ikke er:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar