Selvlæsende!

- og pludselig læser sønnen selv!

Ved sommerferiens start kendte han bogstaverne og deres lyd, hver for sig. Men der var modstand på at forsøge at sætte dem sammen.

Alligevel kom det. Faren med de pædagogiske evner (man er vel gymnasielærer, med speciale i kognition, og med både pædagogikum og meget erfaring i bagagen!) fristede sønnen med ord, på friske sommermorgener, som er den bedste tid på dagen for dem begge.

Dag for dag. Et par ord. Et par sætninger. Lidt mere. Og lidt mere endnu.

Og pludselig en dag, hvor han sad ved siden af mig og læste i en Jumbobog, hørte jeg mumlen fra ham. Det gik op for mig, at han læste bogstaverne og forsøgte at sætte deres lyde sammen...

Han begyndte også at sige bogstavlydene på mælkekartonen, på vejskilte, ja på alt han så, og efterhånden blev det til ord.

Og lavinen rullede, med eksponentiel fart. Nu læser han. Alt. Hele tiden. Bruger stadig bogstav-lyd-metoden til alle de ord han ikke kender endnu. Men ingen ord er for svære eller for lange. Alt bliver gnasket igennem, indtil de giver mening!

Porten til al verdens viden - og ufattelige og uendelige verdener af fabelagtig fiktion, har nu åbnet sig for ham.