Har lagt sidste hånd på nyeste anmeldelse af en salmesamling. Den største hidtil.
Ser, at der er temaer der går igen, i næsten alle anmeldelser, jeg har lavet igennem årene. Temaer, som giver god mening at forholde sig til, men samtidig undrer det dybt, at disse ting ikke er en selvfølge, når man vælger at udgive salmer.
Kan satserne spilles på orgel?
Er melodierne sangbare?
Duer melodierne til fællessang?
Er satserne harmoniseret så melodien kan høres?
Kræver salmeteksterne teologisk indsigt for at man kan forstå dem?
Kan nodebogen stå på nodepulten uden at klappe sammen?
Alt for ofte må man svare nej til disse spørgsmål. Og dét er egentlig overraskende!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar