Med krop og sjæl solidt plantet i 5000 m2 vild have på Sydlangeland, leves der med fokus på glæden ved det store i det små - i menneskeliv, i naturliv, i læseliv, i kreativt liv. Bloggen bruges til at dokumentere og dele uddrag af livet.

torsdag

150 år

Årets boggave fra Aakjærselskabet kom posten med i går - endnu en flot bog føjer sig til samlingen.

I 150 året for Jeppe Aakjærs fødsel har man valgt at lave en ny og flot udgivelse af Rugens sange, suppleret med mange af de øvrige digte.

Og digtene, hvoraf mange blev til sange, lever stadig, er meget afholdte og fortsat højdespringere her på egnen når der må vælges frit fra Højskolesangbogen.

Der er grundige forord, der er nødvendige ordforklaringer og der er fine og finurlige illustrationer.

Som bonus er en DVD lagt i med en koncert optaget på Jenle juli sidste år, med visekunstnerne Bente Kure og Leif Ernstsen. Den glæder jeg mig meget til at kunne se.

Alt i alt en perle til bogreolen hos enhver, der holder af Jeppe Aakjær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar