"Tidens bronzekar"

Fotograferede. Redigerede. Legede lidt med effekter....
- og pludselig passede billedet så godt til et vers af Iben Krogsdal:

"Jeg knæler for mit indre ved tidens bronzekar
hvor marker dukker op bag fortidsminder
jeg mærker bonden i mig der ingen marker har
men bare elsker sol på sine kinder".

Femte vers i sangen "August er højt til himlen", fra den meget smukke og anvendelige samling "Et dusin danske sange" fra 2014, som er 12 årstidssange med tekster af Iben Krogsdal og Niels Brunse, og melodier af Erling Lindgren og Erik Sommer, og som kommer på denne organists repertoire til fællessangsarrangementer.

Undren!

Afleverede bøger lånt til arbejdsbrug på Odense Musikbibliotek i går.

Det var godt nok besværligt, trafikalt set. Håbløs beliggenhed for en offentlig institution, som skulle kunne være til gavn for alle. Dét undrer.

Men hvad undrer endnu mere er den uendelige strøm af rytmisk musik, der lyder ud over hele musikbiblioteket.

For os der er klassisk skolede og nodelæsende, og besøger biblioteket med nodelån for øje, er det voldsomt forstyrrende at få musik strømmende ind i ørerne når man samtidig forsøger at læse noder, for at forholde sig til om det er noget man vil låne.

Disse to væsentlige faktorer gør at jeg fremadrettet finder andre måder at finde nodeinspiration.

Imens kan jeg bare sukke og savne det gode, gamle, stille musikbibliotek, der var i kælderen i Kronprinsensgade 7 (- som jeg desværre ikke har og ikke kan finde fotos fra). Dér var rart og respekt for alle slags lånere.

Mormors kasse

Dagen i går gik med massiv oprydning og næsten ingen læsning.

Men fandt denne gamle trækasse, der har været min mormors, og som er fyldt med trykte ord.

Madopskrifter trykt på kort. Indsendt af kvinder fra hele landet, også min mormor - hun satte stolt sit eget bidrag i låget.

Samlet og udgivet til gavn for alle. Nu i min varetægt.

Provokation

Tænker en del over hvad det egentlig vil sige at læse og graver i hvad ordet "læse" oprindeligt betyder - set i forhold til de mennesker, der er født med svær dysleksi, d.v.s. ordblindhed, for hvem hele dette for mig så vidunderlige land, læsningens land, er lukket, og i værste fald føles og måske endda er agressionsudløsende.

Dybere reflektion vil følge når ordene finder på plads.

Uventet smil!

Man ved at man har et barn, når der står en Playmobilfigur i bogreolen, midt imellem de seriøse voksenbøger!

Labyrint-skak

Drengen spiller skak. Det er et år siden han begyndte at lære det, efter inspiration fra Odin og Mimer i Peter Madsens fantastiske Valhallategneserier, som jævnligt er favorithøjtlæsning her.

Ved seneste biblioteksbesøg fandt en grundig bibliotekar en lidt ældre, men fin billedbog om skak til drengen. Bogen gennemgår skakreglerne i sjove labyrintlignende opgaver, der passer perfekt til denne labyrintelskende skakinteresserede dreng.

Derfor er denne bog drengens yndlingsbog i disse dage.

Eftertankelæsning!

Dagen i går bød primært på planchelæsning, i det omfang den knap 6-årige søns tålmodighed rakte.

Koldkrigsmuseet på Langeland blev besøgt. Et uhyre vigtigt museum, der minder om at fred ikke er en selvfølge, om hvor barsk virkeligheden faktisk var i ens egen barndom, med risikoen for voldsom krig meget present i hverdagen, og ikke mindst om hvor mange af de, der nu er omkring pensionsalderen havde dobbelte ansigter og viden - og måske endda medvirken - som man egentlig ikke vil bryde sig om at vide at de har!

Her uddrag af to af museets plancher, der nok kan sætte gang i erindring og eftertanke hos alle over 40 år!