Den nye viden om/forståelse af "det særligt sensitive menneske", "de miljøsensitive gener", "SPS-hjernen" skal først og fremmest kendes og bruges for at man forstår sig selv og sine egne behov, så man selv kan tage hensyn og være sin egen bedste omsorgsperson.
Og det skal kendes for at børn kan støttes i at lære dette indtil de kan selv. Derfor skal alle, der arbejder med børn og unge, kende til det.
Men i bund og grund handler det om at ville forstå og respektere at der er langt større genetiske forskelle imellem menneskers personlighedstyper end man hidtil har forstået. Forskelle som også viser sig psykologisk. Og fordi det viser sig psykologisk har man hidtil troet at det var noget der kunne ændres, noget man "bare kunne lade være med". Det er det ikke. Men man kan lære en masse strategier til at fungere optimalt, også selvom man måtte være endog meget sensitiv.
Det er vigtigt at forstå!
Ligesom det er vigtigt at forstå at et samfund har brug for alle slags - især hvis man formår at støtte alle slags i at udvikles sundest muligt...
Det er i bund og grund vanvittigt ikke at ville drage nytte af den nyeste forskning!
Er så dybt taknemmelig for Lise og Martin Augusts store arbejde med at samle, forstå og formidle denne viden. Senest i den dybdegående og vidensmættede bog "Sensitive børn - fra sårbarhed til styrke". Pt. den eneste bog på markedet man skal læse, hvis man vil have viden om emnet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar