Forvandlinger

Fokusere-> kondensere -> præcisere.
Når processen lykkes rækker den ned i nærmest uendelige og, på sigt, helende dybder.

"Man jager et bæst - men fanger et menneske", var titlen på politiinspektør og rejseholdets chef, Bent Isager-Nielsens, erindringer fra 2008, og han tilføjede: "ofte et skræmt, kuet og ødelagt barn i en stor mands krop"

De, der efterforsker og opklarer en forbrydelse, oplever "forvandlingen" fra "bæst" til menneske.

De, der oplever en forbrydelse, uanset alvoren i denne, oplever "forvandlingen" fra menneske til "bæst".

Jo yngre man er når man oplever sådan en forvandling fra menneske til "bæst", jo dybere er den psykiske skade.

Jo tættere den følelsesmæssige relation er til den, der forvandler sig fra menneske til "bæst", jo dybere er den psykiske skade.

Men de, der kender mennesket, kender kun mennesket. De kan, måske, efterfølgende, i nogle tilfælde, se tegn, glimt, skær af "bæstet" i opklaringens lys. Men de kender kun mennesket og har aldrig set forvandlingen. De kan kun vælge at tro eller ikke tro, eller ende midt i tvivlen.

Og måske skal man også have oplevet sådan en forvandling selv - eller have været nærmeste, opmærksomme og empatiske pårørende til en, der har oplevet en sådan forvandling, for at forstå til fulde hvor forfærdeligt skræmmende og dybt skadeligt det er at opleve et menneske, til hvem man har den fulde tillid, forvandle sig til "bæst" og begå en krænkelse, et overgreb, en forbrydelse.

For det er lige dér, den dybe skade sker: når et menneske oplever et andet menneske forvandle sig til et "bæst".

(Dette indlæg relaterer også til indlæggene i kategorien "Asta".)