Sønnen fandt "Orla Frøsnapper" på sin bogreol i dag.
Min gamle udgave fra 1973, som jeg fik i gave som 5-årig i 1976.
Udover at være meget forarget over at jeg kunne finde på at tegne både uden på og inden i min bog, så var han meget interesseret i at få den læst.
Godt at have ferie. Vi fik læst 2/3 i dag - selvom der ikke er billeder på alle siderne. Det er et nyt stadie i læseudviklingen.
Sproget flyder godt til højtlæsning. I næsten hver sætning sker der noget aktivt, som holder barnets nysgerrighed fanget.
Og selv faren kunne ikke lade være med at lytte - og smile!
Ser frem til at læse færdig i morgen.
Mon ikke vi skal fortsætte med de andre klassikere fra Ole Lund Kirkegaard?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar